Trods færre frontlinjer i Syrien: Der dør stadig over 100 civile om måneden

Et stigende antal flygtninge vender hjem til Syrien. Men det betyder ikke, at borgerkrigen er forbi.

En kvinde ses her på en kirkegård i Qamishly, der ligger i det nordøstlige Syrien. Selvom krigen i Syrien ikke får så meget opmærksomhed længere, er den endnu ikke slut. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

Kufferter bliver pakket. Der bliver taget afsked med venner og bekendte. Og kursen bliver sat mod det borgerkrigsramte Syrien.

Det er kendsgerningen for tusinder af syriske flygtninge, som nu vender tilbage til hjemlandet. Antallet vokser, og mange tager afsted med et håb om, at en tilværelse i Syrien er bedre end livet i en flygtningelejr i et naboland.

Men betyder det, at den syv år lange borgerkrig er ved at slutte?

Nej, fastslår DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- De seneste par måneder har været fredeligere end stort set resten af borgerkrigen. Der er færre frontlinjer og færre kampe. Men man skal stadig huske, at langt over 100 civile bliver dræbt hver måned, siger han.

Bufferzone fungerer

Syrien forsvandt fra store dele af medie-billedet i det tidlige efterår.

I september blev Tyrkiet og Rusland enige om at oprette en stødepudezone i den nordlige Idlib-provins, der med en bredde på 15-20 km skulle skille oprørere fra regeringstropper.

Idlib er oprørernes sidste større opholdssted i Syrien. Op mod 100.000 oprørere – der svinger fra jihadister med bånd til al-Qaeda til mere moderate grupper – befinder sig i provinsen, der huser knap tre millioner mennesker, herunder en million børn.

Og zonen har foreløbig haft en effekt.

En afgørende offensiv fra den syriske præsident, Bashar al-Assad, mod Idlib-provinsen for at knuse oprøret en gang for alle er udeblevet.

- Det ser ikke ud til, at offensiven er på vej lige nu. Men våbenhvilen er meget skrøbelig, og den er brudt flere gange. Så det er en meget usikker situation, siger Michael S. Lund.

Sådan ser fronterne ud i Syrien. (Foto: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)
Sådan ser fronterne ud i Syrien. (Foto: Mads Rafte Hein © DR Nyheder)

Ingen hjælp fra Rusland

Der er dog ingen tvivl om, at præsident Assad gerne ville slå til, hvis han kunne, mener major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Mikkel Storm Jensen.

- Men de syriske regeringssoldater er nedslidte, og det er usandsynligt, at de kunne løbe Idlib over ende, siger han. Det vil tage tid at generobre Idlib, og det vil ske i mindre bidder.

Hvis det skulle lykkes, har Assad brug for de fly og det artilleri, som Rusland har i Syrien. Og den hjælp fra russerne får Assad ikke, mener Mikkel Storm Jensen.

- Rusland har nået deres mål i Syrien: Nemlig at Assad ikke bliver væltet. Samtidig har de nu et bedre forhold til NATO-landet Tyrkiet, end USA har. Det vil de gerne bevare, så generobringen af Idlib betyder meget mindre for Putin end for Assad, siger han.

Den russiske præsident, Vladimir Putin (th), har støttet den syriske præsident, Bashar al-Assad. (Foto: Sputnik Photo Agency © Scanpix)

Tyrkiet ønsker heller ikke en offensiv mod Idlib. Det ville sende hundredtusinder af flygtninge mod den tyrkiske grænse og lægge pres på Tyrkiet, der allerede har 3,6 millioner syriske flygtninge.

IS er der stadig

Derfor er der roligere i den del af Syrien sammenlignet med tidligere.

Men Mikkel Storm Jensen forudser, at Assad-styret i stedet vil forsøge at indtage Idlib-provinsen bid for bid. Og det vil gøre det lettere for Assad, at oprørerne i Idlib ikke udgør en fælles front.

- Der foregår en masse under overfladen i Idlib-provinsen. De forskellige islamistiske grupper bekæmper hinanden og udfører attentater mod hinanden, siger han.

Længere nordpå ligger distriktet Afrin langs den tyrkiske grænse. Her kontrollerer tyrkiske tropper situationen. Længere østpå er det kurderne, som sidder solidt i sadlen – hjulpet af USA til tyrkernes store vrede.

Selvom Islamisk Stat er blevet mindre end tidligere, er terrororganisationen fortsat til stede i Syrien. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Ved byen Deir ez-Zour langs grænsen til Irak kontrollerer Islamisk Stat stadig et lille område, efter at terrororganisationen blev fordrevet fra hovedbyen Raqqa sidste år.

Området er styret af lokale klaner, der er lydhøre over for Islamisk Stats ekstremistiske holdninger, og som traditionelt har været meget langt fra centralmagten i både Damaskus og Bagdad.

- Den internationale koalition udfører flyangreb mod Islamisk Stat hver uge, men alligevel har de kræfter til at gemme sig og udføre angreb, siger Mikkel Storm Jensen.

Så selv om præsident Assad har formået at generobre store dele af Syrien, er der stadig områder, hvor kampe koster civile dødsofre. Fred er der ikke, men lige nu har mange af borgerkrigens aktører større interesse i en vis stilstand end i sammenstød.

- Tyrkiet og Rusland har formået at presse både styret og oprørere til at skrue ned for kamphandlingerne. Og det ser ud til at holde lige nu, siger Michael S. Lund.

Facebook
Twitter