Trods flere moskeer: Tyrkiske unge smider tørklædet og går mindre op i religion

I 17 år har Tyrkiet været ledet af en konservativ, religiøs regering. Men landets unge går alligevel mindre og mindre op i religion.

Det er svært at kende 31-årige Nebiye Ari, når hun bladrer i sit fotoalbum med billeder fra sin ungdom.

- På et tidspunkt gik jeg også med sådan et tørklæde, der dækkede en del af selve ansigtet, siger hun og peger på et af billederne.

I dag bor og arbejder hun i den tyrkiske millionby Istanbul og lader sit kortklippede, brune hår være synligt for alle. Ligesom et stigende antal unge tyrkiske kvinder har hun valgt at smide sin hijab, og hun betegner sig i dag som en kvinde, der ikke går særligt meget op i religion.

- Jeg tror ikke på, at Gud vil holde mig ansvarlig for at drikke lidt alkohol eller begå mindre synder. Jeg er blevet ret sekulær på den måde, ler hun.

På koranskole som pige

Hun voksede op i den mere konservative tyrkiske by Konya hos en familie, som hun selv betegner som havende et ’islamistisk’ forhold til religion. Hun gik på koranskole som pige og læste senere teologi på et islamisk universitet. Som 12-årig begyndte hun at bære tørklæde.

- Det var mere, fordi min familie ønskede det, end fordi jeg gjorde det for Gud. Det var bare sådan, man skulle gøre i min familie, siger hun.

Nebiye Aris historie er langt fra enestående. Selvom Tyrkiet de seneste 17 år har været regeret af præsident Recep Tayyip Erdogan og hans religiøst funderede AK-parti, bliver de tyrkiske unge nemlig ikke mere religiøse. Tværtimod.

  • Nebiye som 12-årig, da hun begyndte at gå med tørklæde. I dag mener hun, at hun mere gjorde det på grund af familien end på grund af religion. (Foto: PRIVAT)
  • Som ung gik Nebiye Ari på koranskole og læste på et islamisk universitet. I dag arbejder hun som journalist. (Foto: PRIVAT)
  • Nebiye Ari gik med hijab til hun var 29 år, men som et stigende antal tyrkiske unge gør hun det ikke længere. (Foto: PRIVAT)
  • Nebiye Aris forældre har ikke villet se hende, siden hun besluttede sig for ikke længere at gå med hijab. (Foto: PRIVAT)
1 / 4

Færre unge går med tørklæde

En stor meningsmåling foretaget med 10 års mellemrum viser, at andelen af tyrkiske unge, der beskriver sig selv som 'religiøst konservative' er faldet fra 28 til 15 procent i løbet af årtiet.

Andelen af unge tyrkiske kvinder, som ikke tildækker håret, er på samme tid steget fra 49 til 58 procent.

Også i den arabiske verden ser regionens unge ud til at blive mindre religiøst konservative, og en stor meningsmåling fra BBC News Arab Barometer viser, at 18 procent af arabiske unge nu betegner sig som 'ikke religiøse'.

Ekspert: Storbyerne ændrer de unge

Erman Bakirci er analytiker hos det analysebureau, der har gennemført den tyrkiske meningsmåling, som bygger på personlige interviews med omkring 6.000 tyrkere.

- Det hele peger i samme retning: De unge faster mindre, kvinderne går mindre med tørklæde, og de er mere åbne over for ægteskab med personer fra andre religioner. De er også mere tolerante over for seksuelle minoriteter end før. Langt de fleste tror på Gud, men mange praktiserer ikke islam på samme måde som før, siger Erman Birkirci, der arbejder for analyseinstituttet Konda.

Han peger på én hovedårsag til udviklingen: At Tyrkiet har gennemgået en voldsom urbanisering de seneste årtier.

- Når folk flytter til de store metropoler som Istanbul, møder børn og unge en masse forskellige kulturer og levemåder samtidig med, at der ikke er det samme sociale pres, som der kan være i landsbyen. Det er let at være anonym i en millionby som Istanbul. Og så tænker nogle: Sådan kan jeg også leve mit liv, siger Erman Bakirci, der regner med, at udviklingen vil fortsætte.

Analytiker Erman Bakirci mener, at urbanisering er hovedårsagen til, at tyrkiske unge i dag går mindre op i religiøse ritualer end tidligere. (Foto: Gökce Sungur)

Storbyer stemte på sekulært parti

Under præsident Erdogan og AK-partiets ledelse har Tyrkiet ellers oplevet en stor vækst i antallet af moskeer, ligesom religiøse skoler er blevet opprioriteret i det tyrkiske uddannelsessystem.

Erdogans regering har også gjort op med en række love, der gjorde det ulovligt at bære tørklæde i en række offentlige stillinger.

I storbyerne ser opbakningen til præsidentens parti dog ud til at falde, og i 2019 vandt det sekulære oppositionsparti CHP borgmesterposterne i Istanbul og Ankara for første gang i 25 år.

- Hvis regeringens politik er at gøre de tyrkiske unge mere religiøse, så ser det ikke ud til at virke, konstaterer Erman Bakirci.

Familien slog hånden af hende

For Nebiye Ari har det haft store konsekvenser at lægge tørklædet og de religiøse ritualer bag sig. Hun har ikke talt med sine forældre i halvandet år, og hendes far har sendt hende en besked om, at hun ikke længere er hans datter.

- Jeg håber, de accepterer det en dag. For mig var det hyklerisk at gå med tørklæde, når jeg kun gjorde det for min familie og ikke for Gud, så det var det rigtige for mig at gøre, siger hun.

Hun har adskillige venner, der har været igennem samme udvikling, og hun nævner selv tyrkisk politik som én af årsagerne til, at hun valgte at smide hijabben.

- Da jeg var ung, var der et enormt pres på folk, der gik med tørklæde fra de sekulære regeringer. Jeg kæmpede for retten til at bære hijab alle steder, som man bør have ret til. Men i dag er det omvendt, og jeg oplever et pres for at være religiøst konservativ og tildækket, siger hun.

- Det pres bryder jeg mig ikke om, og jeg synes ikke, man skal bruge religion politisk på den måde, og det var medvirkende til, at jeg begyndte at tænke mere over mit eget forhold til islam.

Skriver om kvindekamp

I dag bor hun alene i en lille lejlighed i Istanbul og arbejder som journalist på et onlinemedie, hun har været med til at grundlægge.

Denne aften skriver hun på en historie om iranske kvinder, der tager deres tørklæder af i protest mod landets religiøse regler.

- Jeg vil beskrive mig selv som feminist, så hvad kvinder oplever i resten af verden, interesserer mig, siger hun, mens hun skriver om de fængslede iranske kvinder.

- Jeg vil give en stemme til deres historier.