Trods ny rentesænkning: Fortsat usikkerhed om kinesisk økonomi

Tirsdag aften valgte den kinesiske regering for femte gang at sænke renten, og det har igen fået aktiekurserne til at svinge.

RB Plus. Kina chokerer med endnu en devaluering. Centralbanken i Beijing chokerer finansmarkederne med nyt valutaindgreb, og reaktionen er meget nervøs. Ingen kender det næste træk fra Kinas centralbank. (FILES) This file picture taken on September 24, 2013 shows Chinese 100-yuan (RMB) bank notes being counted at a bank in Huaibei, in eastern China's Anhui province. China's central bank on August 11, 2015 devalued its yuan currency by nearly two percent against the US dollar, as authorities seek to push market reforms and boost the world's second-largest economy. CHINA OUT AFP PHOTO / FILES (Foto: Str © Scanpix)

Efter tre dage med blylodder bundet om de kinesiske aktier er stemningen onsdag bedret en smule på børsen i Shanghai.

Det toneangivende Shanghai Composite-indeks steg således med godt en halv procent efter åbningen onsdag morgen.

Men optimismen varede ikke ved særligt længe, og efter et par timers handel var indekset igen faldet med over to procent.

Fornyet optimisme på børserne

Zigzag-kursen siger en del om den usikkerhed, der hersker på markederne, efter at usikkerheden om kinesisk økonomi er taget til over de seneste måneder.

De knap så blodrøde tendenser onsdag kommer, efter at centralbanken tirsdag sænkede den etårige udlånsrente med 0,25 procentpoint til 4,6 procent, mens indlånsrenten sænkedes tilsvarende til 1,75 procent.

Det pengepolitiske indgreb tirsdag aften kinesisk tid fik børserne i resten af verden til at boble af fornyet optimisme.

Tvivl om effekt

Det danske C20 Cap-indeks steg således med 3,8 procent, hvilket er den største stigning på én dag i indeksets historie.

Men investorerne i Asien lader til at være i tvivl om, hvorvidt den femte rentesænkning i år er nok til at stimulere den kinesiske økonomi.

På børserne i Japan og Australien er der ikke meget hjælp at hente, hvis man leder efter en strømpil for de europæiske markeder.

Nikkei-indekset i Tokyo stiger cirka en procent, mens det ledende aktieindeks i Sydney falder med en halv procent.

/ritzau/