Trods telefonopkald fra Joe Biden er der langt til politisk løsning i konflikten mellem Rusland og Ukraine

Parterne har taget et par skridt væk fra den militære konflikt, men en politisk løsning er stadig "kompliceret", vurderer ekspert.

USA's præsident, Joe Biden, har i løbet af den seneste måned talt flere gange med Ukraines præsident Zelenskij, som her den 9. december, og Ruslands Vladimir Putin om konflikten mellem de to lande. (Foto: Nicholas KAMM © Ritzau Scanpix)

Der vil komme et "resolut svar" fra USA, hvis Rusland invaderer Ukraine.

Sådan lød det sent i aftes fra den amerikanske præsident, Joe Biden, i en telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

Udmeldingen er endnu en bekræftelse af en position, som amerikanerne allerede har givet udtryk for flere gange, nemlig at de står klar til at støtte Ukraine i den nuværende konflikt med Rusland.

Det fortæller Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Hvis der kommer en russisk invasion, kommer der også et amerikansk svar. Hvad det svar vil være, er stadig en lille smule usikkert, men præsident Biden har tidligere fortalt den russiske præsident Putin direkte, at det vil være et svar, som vil få store konsekvenser for Rusland, siger han.

Sabelraslen fra begge sider

Telefonsamtalen mellem Biden og Zelenskij finder sted, kun få dage efter at den amerikanske præsident havde en tilsvarende samtale med den russiske præsident, Vladimir Putin, om netop konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Her advarede begge parter hinanden. Fra Rusland lød det, at nye amerikanske sanktioner ville være en fejltagelse og føre til et brud på forholdet mellem de to lande. Fra USA lød truslen, at "USA og dets allierede vil reagere beslutsomt, hvis Rusland beslutter sig for at invadere Ukraine yderligere".

Det er ikke mindst tilstedeværelsen af et stort antal russiske soldater nær den russisk-ukrainske grænse, der har vakt bekymring i Washington D.C.

Tilstedeværelsen af russiske soldater nær Ukraine er intet nyt. Siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014, har der opholdt sig et stort antal russiske soldater på halvøen. Men i løbet af de seneste måneder har Rusland oprustet langs grænsen til et antal, der af Ukraine vurderes til at ligge over 100.000.

Ukraine og dets vestlige allierede i USA og EU frygter, at troppeopbygningen kan være et tegn på, at Rusland har planer om udføre en invasion, der minder om den, som førte til annekteringen af Krim for snart otte år siden.

Rusland afviser sådanne planer.

Kompliceret politisk løsning

Det er anden gang i løbet af blot en måned, at Biden drøfter konflikten mellem Ukraine og Rusland med de to landes præsidenter. Drøftelserne sker forud for forhandlinger, som er planlagt til at finde sted den 10. januar, hvor man håber på at finde konkrete løsninger på konflikten.

Her skal delegationer fra Rusland og USA mødes, efterfulgt af møder mellem Nato og Rusland, og til sidst møder i OSCE-regi, som er organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa.

Men selvom parterne i den seneste tid har taget "et par skridt væk" fra den militære konflikt, er der stadig ingen politisk løsning på konflikten mellem Ukraine og Rusland i sigte, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

- Den politiske løsning er jo stadigvæk meget kompliceret. Nu er vi gået ind i ottende år (siden invasionen af Krim, red.), og det er svært at se en umiddelbar løsning. Men der vil være et forhandlingsforløb, der starter om en uges tid, og det er også på den baggrund, at vi ser de her telefonsamtaler.

Uacceptable krav

Selvom USA har udtrykt et klart ønske om at lægge en dæmper på konflikten, og Rusland har kaldt samtalerne med USA for "konstruktive", så har de hver især stadigvæk krav, som der ikke umiddelbart er udsigt til, at den anden part er klar til at imødekomme.

Rusland har for eksempel krævet, at Nato trækker sit løfte fra 2008 tilbage og garanterer, at hverken Ukraine eller Georgien bliver medlemmer af forsvarsalliancen.

Ukrainske soldater under en militærøvelse nær hovedstaden Kijev den 25. december. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

Derudover skal der stilles bindende garantier om, at Nato ikke udvider mere mod øst, og at alliancen indstiller alle militære øvelser i Ruslands nabolande.

Biden-administrationen har kaldt nogle af de russiske krav "uacceptable", men har samtidig signaleret et tydeligt ønske om at lægge en dæmper på krisen.

I samtalen mellem de to præsidenter den 30. december understregede Joe Biden endnu en gang behovet for en diplomatisk løsning.

Masser af muligheder

Lykkes det ikke at nå frem til en diplomatisk løsning, er amerikanerne dog villige til at tage omfattende sanktioner i brug og øge den militære støtte til Ukraine betydeligt.

Og selvom Rusland holder fast på sine krav og afviser at acceptere USA's sanktioner, så gør de amerikanske trusler formentlig stadig et indtryk i Moskva, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

- USA er tilsyneladende villig til at indføre meget omfattende sanktioner. Det vil sige først og fremmest økonomiske sanktioner, men det kan også bestå af det, vi kalder sociale sanktioner, hvor man udelukker Rusland fra ”det gode selskab” - det vestlige selskab i det her tilfælde, siger Flemming Splidsboel.

Han understreger, at selvom USA allerede har indført en hel række sanktioner, så er der stadig masser af muligheder tilbage:

- Populært sagt er vi stadig kun på side ét i sanktionskataloget, siger han.

Også EU har lagt op til yderligere sanktioner mod Rusland. EU’s udenrigschef, Josep Borrell, bekræftede så sent som her til formiddag, at man fra EU’s side er ved at forberede en ny sanktionspakke mod Rusland.

FacebookTwitter