Trods utallige skoleskyderier i USA: Seks grunde til, at våbenloven er svær at ændre

Tirsdagens skoleskyderi blev det 27. af slagsen alene i år i USA. 19 børn og to lærere blev dræbt.

19 børn og to lærere blev dræbt ved et skoleskyderi på Robb Elementary School i Texas tirsdag. (© DR Grafik (Nathalie Nystad))

Det sker igen og igen, at amerikanske børn og unge tager i skole for aldrig at komme hjem igen.

Igen og igen bliver der efterlyst stramninger af våbenloven for at undgå skoleskyderier, og igen og igen tyder det alligevel på, at der ikke er udsigt til det.

Som i den her uge, hvor det 27. skoleskyderi i år i USA fandt sted og cementerede sig som det mest dødbringende i ti år. Det fik blandt andet USA's præsident, Joe Biden, til at efterlyse stramninger af våbenloven.

Alligevel afholder den magtfulde våbenorganisation Det Nationale Riffelforbund (NRA) sin årlige kongres i Texas fredag, som også er den delstat, hvor tirsdagens skyderi fandt sted.

Men hvad er det, der gør, at det for dem, der ønsker det, er så svært at ændre i den amerikanske våbenlov?

Svaret er, at det er rimeligt kompliceret, og meget spiller ind. Men her kommer nogle af de mest centrale grunde, som du bør kende til.

1

Idealet har været familiefaren, der er i stand til at forsvare sig

En gruppe mænd med våben i Florida. (Foto: CHRIS TILLEY © Scanpix Denmark)

Den første fundamentale grund til, at det er svært at ændre våbenloven, handler om den kultur og historie, der for amerikanerne ligger i våbnene.

- USA er et ungt land, der i høj grad er skabt af vold, og hvor det at bruge våben og forsvarer sig er noget, man har prist, vurderer Steffen Gram, der er international korrespondent i DR og tidligere har rapporteret fra USA.

- Det amerikanske ideal har været familiefaren, der var i stand til at forsvare sig, sine og sit. Altså sig selv, sin familie og sin ejendom.

Og netop det har altså været helt afgørende for den måde, man undervejs har lave love om våben i USA.

2

Der mangler en fornuftig og værdig debat om våben

Der bliver købt og solgt rifler under et arrangement uden for Seattle Police Department. (Foto: NICK ADAMS)

Netop den kultur, der traditionelt er mejslet i amerikanerne, er så svær at gøre op med, fordi der i USA simpelthen mangler en værdig politisk debat om våben.

De konservative og republikanerne ser Fox News, mens den demokratiske lejr holder sig til CNN eller lignende.

- Det er to stammesamfund, der står på hver deres side i bokseringen og råber til sig selv, vurderer Steffen Gram.

- Og det afspejles i høj grad i debatten - eller mangel på samme - om nye begrænsninger for retten til at bære våben.

3

Alle individer får lov til at bære våben

Tidligere har demonstranter stillet sig op ved den amerikanske højesteret for at demonstrere for begrænsninger i våbenloven. Her er det fra 2019. (Foto: LAWRENCE HURLEY © RITZAU/SCANPIX)

2008 var et skæbnesvangert år for, hvor vi står i dag. Sådan lyder det fra Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet (SDU).

Han peger konkret på sagen District of Columbia vs. Heller.

- Dommen slog fast, at det var en personlig ret at have skydevåben. I den amerikanske forfatning er beskrivelsen mere løs og dermed op til fortolkning, men i 2008 slog et lille flertal af dommere fast, at det var en personlig ret at kunne bære våben, siger han.

Det har ført til, at enkelte staters mere restriktive våbenlovgivning kan være forfatningsstridig.

Inden for nogle uger skal den amerikanske højesteret blandt andet tage stilling til, om New Yorks forbud mod at bære våben på gaden er i strid med den amerikanske forfatning.

- Det bliver meget interessant at se, fordi vi har en overvægt af republikansk udpegede dommere i højesteret. Af den grund kan New York blive nødt til at ændre delstatens lovgivning, siger Niels Bjerre-Poulsen.

4

Lysten til at forsvare sig er genantændt

En dreng holder en pistol under det årlige møde hos National Rifle Association (NRA).

De seneste 30 år er opbakningen til våben, og det at kunne forsvare sig, kun taget til.

Og da coronapandemien ramte, satte den endnu mere blus på det, hvilket også ses i antallet af våben i USA, der er eksploderet.

- Aldrig på så kort tid er der blevet købt så mange våben, siger DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.

Det skyldes i høj grad, at en stor del af amerikanerne føler, at den sociale kontrakt mellem dem og myndighederne er kollapset. De føler ikke længere, at myndighederne er i stand til at beskytte dem, vurderer han.

Og så må man igen tage våben i egen hånd.

- Hvis du står i en situation og ovenikøbet med en pandemi, som myndighederne ikke kan håndtere, hvad gør du så? Du går tilbage, som traditionen og kulturen fortæller dig, og køber våben, forklarer den tidligere USA-korrespondent.

5

Politikere frygter vælgerne

Flere amerikanere ser det som en ret at eje våben. Her er det fra en våbenbutik i Utah i USA. (Foto: GEORGE FREY © RITZAU/SCANPIX)

Selvom et stort flertal af amerikanerne går ind for større kontrol, så er den amerikanske kongres skruet sammen på en måde, som gør, at flere politikere tøver for at gennemføre nationale stramninger.

Det fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet (SDU).

Det kræver nemlig ikke bare et flertal, men et kvalificeret flertal, som i dette tilfælde betyder 60 ud af 100 stemmer, fortæller han.

- Når du har tilpas mange millioner, der brænder for, at man ikke indskrænker deres ret til at bære våben, så vil du som politiker ikke rage uklar med dem. Det skyldes blandt andet det amerikanske politiske valgsystem, hvor vinderen tager det hele i hvert enkelt kongresdistrikt, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Hvert valgdistrikt sender nemlig ét kongresmedlem. Hvis en republikansk kandidat i et sikkert republikansk distrikt overvejer at stemme for en mere striks våbenlovgivning, så kan våbenlobbyen true med at støtte en mere højreorienteret udfordrer. Derfor trækker kandidaten typisk i land, og det fastlåser situationen, siger han.

Han forklarer, at der også har været enkelte demokrater, som har stemt imod forslag om baggrundstjek af dem, der køber våben.

- Frygten er i begge partier, alt efter hvilke stater politikerne stammer fra, siger Niels Bjerre-Poulsen.

6

Våben er blevet en del af en politisk kamp

Wayne LaPierre er direktør i National Rifle Association (NRA), der fredag holder deres årlige møde i Houston, Texas. (Foto: MARCO BELLO © RITZAU/SCANPIX)

Måske tror du, at Det Nationale Riffelforbunds holdninger om retten til at bære våben har eksisteret stort set lige siden, USA blev grundlagt. Men sådan forholder det sig ikke, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Organisationen, der blev dannet i slutningen af 1800-tallet, var før en organisation for jagtinteresserede og sportsskydere. Men i 1970'erne blev NRA overtaget af konservative politiske aktivister, fortæller han.

- De ville gøre NRA til et politisk instrument, der kæmpede for retten til skydevåben. Ethvert forsøg på at begrænse den ret blev af dem set som en glidebane, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Selvom NRA i dag kæmper med sager om internt misbrug af midler og har mistet noget af sin betydning, så fylder dens standpunkter stadig meget i en del af befolkningen.

- Der er en voksende gruppe af absolutister, der ikke vil give køb på noget som helst, selvom det virker fornuftigt at lave begrænsninger.

- Absolutisternes argument er selvforsvar og bekymringen for, at de skal i krig med deres egen regering. En regering, som de mener overvåger landets befolkning. Den type argumenter fylder mere i befolkningen, og det er en del af den almindelige kulturkamp, som USA befinder sig i lige nu, siger Niels Bjerre-Poulsen.