Tropisk kæmpe-pingvin fundet i Peru

En uddød kæmpepingvin er blevet fundet i Peru tæt på ækvator. Fuglen, som normalt forbindes med Sydpolen, levede i tropisk klima for 36 millioner år siden.

Et velbevaret skelet fra en kæmpepingvin er blevet fundet i Peru.

Skelettet blev fundet sammen med resterne af fire hidtil ukendte pingvinarter. Det skriver BBC News.

Levede i tropisk klima

Den uddøde kæmpepingvin, der blev omkring 1,5 meter høj, blev fundet tæt på ækvator.

Fuglen, som normalt forbindes med Sydpolen levede i tropisk klima for 36 millioner år siden.

Pingvinens næb var to gange så langt som dens kranium, og er det største, der nogensinde er set på en pingvin.

Forskere forsøger nu at finde ud af, hvordan fuglen kunne undgå overophedning i tropevarmen.

Facebook
Twitter