En tropisk storm har kurs mod det spanske ferieparadis De Kanariske Øer.
Der er tale om stormen Delta, der nærmer sig orkanstyrke og truer med at ramme kanarieøerne på sin vej mod det nordvestlige Afrika.
Det oplyser USA's nationale orkancenter.
Delta ventes at passere over eller lige nord for Kanarieøerne i løbet af i dag, og vil sende kraftige vindstød mod øerne og hen over Marokkos kyst.
Delta er den 25. tropiske storm i dette års orkansæson. Det er det største antal orkaner i en enkelt sæson.
Fakta+om+orkaner Der er taler om orkaner, når en storms vindstyrke overstiger 32,6 sekundmeter.
Når det gælder tropiske orkaner, så overskrides denne værdi ofte med en solid marginal og med store skadevirkninger til følge.
Tropiske orkan er et vejrsystem, der dannes over havet.
Orkaner opstår, når luften er varm og fugtig, samt når temperaturen i havvandet når op over 27 grader.
En tropisk orkan består af en hvirvel, der er symmetrisk, og den opstår hyppigst i løbet af eftersommeren og det tidlige efterår.
Orkaner fortsætter så længe den ikke kommer ind over land. Når orkanen trækker ind over land forsvinder dens "brændstof" i form af havets varme, og den regnafkølede jord medfører, at orkanen hurtigt mister pusten.
Den potentielle ødelæggelse, en orkan kan forårsage, måles ved hjælp af Saffir-Simpson-skalaen. En orkan i kategori fem, er den kraftigste orkan.
I kategori fem medbringer orkanen vinde på mindst 69 sekundmeter. En sådan orkan fælder normalt alle træer på sin vej og kan ødelægge hustage. Mindre bygninger kan blæse omkuld eller fejes væk med af vindene.
Orkan i kategori fem forårsager omkring 5,5 meter høje flodbølger og oversvømmelser.
Siden det nationale orkancenter i USA begyndte at føre statistik over orkaner, er der kun tre orkaner i kategori fem, der er nået i land i USA: "Labor Day"-orkanen i 1935, "Camille" i 1969 og "Andrew" i 1992.
Orkaner
Vindstyrke på over 249 km/t
Vandstand: Mere end 6 meter over normalen
Fuldstændig ødelæggelse af tagkonstruktioner på bolig- og industribygninger. Fuldstændig ødelæggelse af mindre bygninger. Alle buske, træer og skilte blæses omkuld. Fuldstændig ødelæggelse af mobile homes. Omfattende ødelæggelser af døre og vinduer.
Lavtliggende veje oversvømmes 3-5 timer før orkanens centrum rammer området. Voldsomme skader på de nederste etager i alle bygninger, der ligger mindre en 5 meter over havniveau og inden for 500 meters afstand fra kystlinien
KATEGORI 5:
Vindstyrke på 210-249 km/t
Vandstand: 4-6 meter over normalen
Udbredt ødelæggelse af ydermure og tagkonstruktioner. Buske, træer og alle skilte vælter. Fuldstændig ødelæggelse af mobile homes. Stor skade på døre og vinduer.
Lavtliggende veje oversvømmes 3-5 timer før orkanens centrum rammer området. Store oversvømmelser og ødelæggelser af de nederste etager på bygninger nær kysten. Behov for massive evakueringer af boligområder op til 10 km ind i landet.
KATEGORI 4:
Vindstyrke på 178-209 km/t
Vandstand: 3-4 meter over normalen
Nogen skade på mindre bygninger. Skader på træer og buske. Løvet blæses af træerne og store træer vælter. Mobile homes og dårligt konstruerede skilte ødelægges.
Lavtliggende veje ovesvømmes 3-5 timer før orkanens centrum rammer området. Evakuering af lavtliggende boligområder.
KATEGORI 3:
Vindstykre på 154-177 km/t
Vandstand: 2-3 meter over normalen.
Nogen skade på tage, døre og vinduer. Betragtelig skade på dårligt konstruerede bygninger, mobile homes, buske og træer.
Kysten og lavtliggende veje oversvømmes 2-4 timer før orkanens centrum rammer området.
KATEGORI 2:
Vindstyrke på 119-153 km/t
Vandstand: ca. 1.5 meter over normalen
Ingen skade på bygninger - kun på skure, mobile homes, buske og træer.
Mindre oversvømmelser langs kysten.
KATEGORI 1:
Saffir-Simpson skalaen går fra 1 til 5 og bruges til at forudsige de ødelæggelser og oversvømmelser, der kan ventes ved en kyst når en tropisk orkan rammer land.
Safir-Simpson skalaen
Efterhånden som kommunikationsmulighederne og mulighederne for at forudsige de tropiske orkaners bevægelse er blevet bedre, er det også blevet vigtigt at have entydige navne til de enkelte orkaner efterhånden som de udvikler sig.
Forskellige metoder har været brugt gennem tiden. Tidligere blev tropiske orkaner identificeret ved deres længde- og breddegrad, men det viste sig uhensigtsmæssigt, når der var flere tropiske orkaner i samme område
I slutningen af 1800-tallet begyndte australsk meteorologer at give orkaner kvindenavne, og denne praksis blev fulgt over hele kloden. Fra 1978 begyndte man dog at give orkanerne skiftevis mande- og kvindenavne
Denne praksis blev dog siden fulgt af de fleste andre meteorologer, men blev opgivet i 1978, hvor man begyndte at navngive de tropiske cykloner med skiftevise herre- og damenavne.
I dag vedligeholder FN-organet WMO (World Meteorological Organization) 11 navnelister for tropiske cykloner. De er inddelt efter de geografiske områder, hvor forskellige navngivningsmetoder anvendes.
Der er generel enighed om, at navnet på et tropisk system, som én gang har været særligt ødelæggende eller dødbringende, ikke genbruges. For eksempel bliver navnet Mitch, der hærgede i 1998, ikke genbrugt. I stedet er navnet Matthew indsat
Orkannavne