Trump-advokater langede ud efter demokrater i rigsretssag: 'Det her handler desværre om politisk had'

Ekspræsidentens advokater beskyldte Demokraterne for at true ytringsfriheden og lade sig styre af had til Trump.

Michael van der Veen er en del af Donald Trumps advokathold og brugte i aftes sin taletid til blandt andet at kritisere Demokraterne.

Her pegede ekspræsidentens advokater på, at rigsretssagen i deres øjne er "en politisk motiveret heksejagt", "et modbydeligt misbrug af forfatningen" og en trussel mod ytringsfriheden.

Trump-advokaten Michael van der Veen indledte rigsretssagens fjerde dag med at betegne processen som et hævntogt:

En stor del af Demokraternes bevisførelse har været baseret på videomateriale fra det voldelige angreb på Kongressen d. 6. januar. Her har gruppen af demokratiske anklagere forsøgt at tegne en rød tråd fra Trumps gentagne udokumenterede påstande om valgfusk til stormløbet mod Kongressen, der kostede fem personer livet og sårede mindst 138 betjente.

Her har argumentet blandt andet lydt, at angrebet ikke var sket uden Trump, og at gerningsmændene mente, at de handlede efter ekspræsidentens ønsker.

Men det afviste forsvaret i aftes blankt.

- Man kan ikke anspore noget, der alligevel ville ske, lød det fra forsvarsadvokaten Michael van der Veen, som sagde, at Trump-demonstrationen den 6. januar blev "kapret" af højreekstreme, der allerede havde bestemt sig for at angribe Kongressen.

Politisk retorik eller opfordring til vold?

Ekspræsidentens advokathold har været under heftig kritik efter åbningsbemærkningerne fra Trump-advokaten Bruce Castor tidligere på ugen. Her talte advokaten i 48 minutter uden at nå frem til særlig meget, lyder kritikken fra politiske analytikere såvel som flere republikanere.

Og ifølge flere medier var heller ikke præsident Trump tilfreds med sit holds debut, som fulgte i kølvandet på en dramatisk videomontage fra Demokraterne, der blandt andet krydsklippede mellem Trump-udtalelser og voldsomme billeder af angrebet på Kongressen - Et angreb, som senatorerne i salen var ganske tæt på.

I forbindelse med rigsretssagen har de demokratiske senatorer offentliggjort hidtil usete videoer fra angrebet på Kongressen den 6. januar 2021:

I aftes fokuserede Trump-holdet på præsidentens ret til ytringsfrihed og pointerede, at præsidenten er imod vold. De beskyldte også Demokraterne for på selektiv og manipulerende vis at bruge videomateriale af Trumps taler.

Herefter valgte de så gentagne gange at afspille deres egne sammenklippede montager af blandt andet uro ved Black Lives Matter-demonstrationer og tidligere udtalelser fra Demokrater, der taler om at kæmpe i forskellige sammenhænge.

Her var pointen, at Demokraterne handler dobbeltmoralsk - og samtidigt at Trumps opfordring til at marchere mod Kongressen og “kæmpe som ind i Helvede" skal ses som politisk retorik og ikke en opfordring til vold.

- Det her handler desværre om politisk had, lød det fra Michael van der Veen, der sagde, at det efterhånden står klart, "at Demokraterne i Repræsentanternes Hus hader Donald Trump".

Trump-advokaten Bruce Castor fulgte op ved at beskylde Demokraterne for at forsøge at lægge låg på de 75 millioner amerikanere, som stemte på Trump ved valget i november.

Demokraterne har tidligere slået fast, at de ikke mener, at præsidentens ytringsfrihed beskytter ham mod anklagerne:

Politisk teater?

Ifølge Bruce Castor handler rigsretssagen udelukkende om at forhindre, at ekspræsidenten stiller op ved præsidentvalget i 2024.

Skulle præsidenten blive kendt skyldig, kan et simpelt flertal i Senatet nemlig bandlyse ham fra embedet.

Men det kræver altså først, at Trump kendes skyldig, og det mener mange politiske iagttagere er ganske usandsynligt. En skyldig kendelse kræver nemlig to-tredjedels flertal, og dermed skal mindst 17 republikanere gå imod deres partifælle, hvis eks-præsidenten skal dømmes skyldig.

Du kan høre mere om rigsretssagen i DR's podcast Stjerner og Striber:

Flere peger ligeledes på, at rigsretssager ikke er juridiske retssager, men snarere politiske processer. Det er nemlig politikerne i Senatet, der fungerer som nævninge i sagen.

Og selv om nævninge i udgangspunktet skal glemme tilhørsforhold og forholde sig til fakta, så forventes stemmerne at fordele sig efter partifarve.

Ved sidste rigsretssag mod Trump stemte 52 senatorer imod at dømme præsidenten, mens 48 stemte for. Kun en senator, republikaneren Mitt Romney, stemte mod resten af sit parti.

Hvem dømmer?

  • Dommeren er den demokratiske senator Patrick Leahy. Normalt er det højesteretsformanden, der styrer rigsretssagen, men fordi Donald Trump ikke længere er siddende præsident, har Leahy fået tjansen, fordi han er den længst siddende senator. Til forskel fra højesteretsdommeren, vil Leahy også skulle afgive sin stemme som senator, når det kommer til spørgsmålet om Donald Trumps skyld.

  • Juryen er nemlig de 100 senatorer, der sidder i Senatet. Hvis Trump skal kendes skyldig, kræver det to tredjedele af stemmerne, og da Senatet er fordelt 50-50 mellem Republikanerne og Demokraterne (to er uafhængige senatorer, der stemmer med Demokraterne), vil det kræve, at 17 republikanske senatorer går imod partilinjen – et udfald, som politiske analytikere anser som højst usandsynligt.

Da senatorerne tidligere på ugen stemte om, hvorvidt rigsretssagen overhovedet var i tråd med forfatningen, stemte 56 for at fortsætte sagen - 50 af stemmerne kom fra Demokraternes lejr.

Men selvom udfaldet synes at være givet på forhånd, så skal man ikke glemme, at der er en større jury derude, nemlig den amerikanske befolkning, påpeger blandt andet DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

Høringerne bliver sendt live på diverse medieplatforme, så der er langt flere folk, der lytter til de to lejres argumenter end blot de 100 senatorer.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter