Trump afslører navnet på påstået whistleblower

Twitterprofilen "Surfermom77" har fået Donald Trump til tasterne.

Donald Trump har ikke kommenteret på delingen af opslaget. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

En whistleblower kan anonymt oplyse om kritisable forhold.

Også selvom whistleblowerens afsløringer er hovedårsagen til, at den amerikanske præsident skal stilles for en rigsret.

Men whistleblowerens ønske om anonymitet har Donald Trump tilsyneladende valgt at se stort på, for han har på sin Twitter-profil delt et opslag, der angiveligt sætter navn på vedkommende.

Og det har vakt opsigt.

Opslaget, præsidenten har delt, er fra profilen "Surfermom77" og afslører ikke bare et påstået navn på whistlebloweren, men også påstande om, at vedkommende har afgivet en falsk forklaring under ed.

I en kort periode var opslaget forsvundet fra Donald Trumps Twitter-profil. Nu er det igen tilgængeligt for de millioner af mennesker, der følger med i, hvad præsidenten skriver og deler.

Trump har ifølge CNN delt mere end 100 opslag om whistlebloweren siden september. Han har dog ikke ført nu delt et påstået navn på vedkommende.

Er "Surfermom77" overhovedet et menneske?

Flere spekulerer lige nu i, om præsidenten har delt et opslag fra en automatiseret konto, som bruges til at sprede misinformation. Ifølge AP er der tweetet omkring 170.000 opslag fra profilen "Surfermom77".

- Det er ikke noget, de fleste mennesker gør, siger Nir Hauser, som er ansat hos VineSight, der holder øje med misinformation på nettet, til AP.

Men hvad der helt præcist er op og ned i forhold til "Surfermom77" er endnu uvist.

Ifølge Politiken har profilen det seneste år både beskrevet sig selv som lærer, historiker, dokumentarist og model.

Og flere amerikanske medier har uden held forsøgt at få kontakt til personen, der står bag.

På de sociale medier Facebook og Youtube bliver alt materiale fjernet, der nævner et navn eller afslører billeder af whistlebloweren, mens Twitter tillader, at det bliver nævnt.

Trump får kritik fra flere

Trump har flere gange ytret ønske om, at navnet på whistlebloweren skal frem i offentligheden, og har blandt andet i et interview med Washington Post sagt:

- Han (whistlebloweren, red.) er en forræderisk spion med tætte bånd til Demokraterne.

Flere Trump-tilhængere og amerikanske medier har tidligere publiceret historier om whistleblowerens identitet, men ifølge CNN kender ingen store medier til hverken navn eller identitet på whistlebloweren.

Og præsidentens deling af opslaget har da også fået kritik fra flere.

For eksempel kalder CNN-analytiker og advokat og Carrie Cordero - med speciale i national sikkerhed - Trumps adfærd for: "det modsatte af lov og orden i USA".

Hun har også skrevet et kritisk opslag på Twitter:

Trump har endnu ikke selv kommenteret på delingen af opslaget.

Telefonsamtale fik whistleblower til at slå alarm

Hele sagen begyndte, da det for tre måneder siden kom frem, at en whistleblower havde indberettet en samtale, Trump havde haft med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Samtalen fik whistlebloweren til at slå alarm, fordi Trump i den efterlyser en undersøgelse af demokraten Joe Biden og sønnen Hunter Biden, der har siddet i bestyrelsen for et privat, ukrainsk energiselskab.

Joe Biden er en af favoritterne til at blive Trumps modkandidat ved valget næste år.

Efterfølgende har flere forklaret under ed, hvordan Trump bevidst forsinkede et personligt møde med Zelenskyj, indtil han var klar til at annoncere en efterforskning af Biden.

Ukraines præsident er en af hovedpersonerne i sagen. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Samtidig beskylder Demokraterne præsidenten for at have tilbageholdt en milliardstor hjælpepakke til Ukraine for at få sin vilje.

Og Demokraterne mener, at han har sat nationens sikkerhed på spil og forsøgt at tilgodese sig selv ved at forsøge at skade sin politiske modstander.

Trump har under hele forløbet forsvaret sine handlinger og afvist flere af de forklaringer, der er afgivet undervejs.

Se mere om sagen her:

Skal formentlig ikke frygte at blive afsat

Sagen mod Donald Trump bliver efter planen ført i Senatet efter nytår.

Det sker, fordi et flertal i Repræsentanternes Hus for bare tredje gang i USA's historie har stemt for at stille USA's præsident for en rigsret.

Selvom præsidenten skal stilles for en rigsret, skal han formentlig ikke frygte at blive afsat som konsekvens deraf.

I Senatet skal der være to tredjedele flertal for at afsætte præsidenten.

Modsat i Repræsentanternes Hus har Republikanerne flertal i Senatet og kan i stor grad forme regler og rammer for det videre forløb.

Der er 100 medlemmer af senatet, to fra hver af USA's 50 stater. Republikanerne har 53 pladser i Senatet, Demokraterne har 47.

Se her mere om, hvordan en rigsretssag fungerer:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk