Trump: Antallet af døde med virus vil toppe om to uger

Præsidenten mener, at USA har gjort et godt stykke arbejde, hvis mellem 100.000 og 200.000 dør efter smitte.

Donald Trumps pressemøde søndag aften amerikanske tid foregik i Rose Garden ved Det Hvide Hus. (Foto: TASOS KATOPODIS © Scanpix)

Det daglige antal døde i USA som følge af coronavirusset vil toppe om to uger.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde søndag aften lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Her giver præsidenten en opdatering på landets situation, hvad angår coronavirusset.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins Universitetet døde 518 personer som følge af coronavirusset i USA i det seneste

døgn
, skriver AFP.

Det er det højeste antal døde på et

døgn
og slår den hidtidige rekord på 453, der blev sat dagen før.

Donald Trump har forlænget retningslinjerne, der handler om social distance frem til 30. april. (Foto: Jim WATSON © Scanpix)

I alt er 2409 personer døde som følge af virusset i USA, og over 136.000 personer er smittet.

Topper listen over smittede

Det gør USA til det land med flest smittede, foran Italien, Kina og Spanien.

- Hvis USA kan holde

dødsfaldene
nede på mellem 100.000 til 200.000 mod
potentielle
2,2 millioner, vil det betyde, at vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

pressemødet
siger Donald Trump også, at retningslinjerne angående distancering af andre personer er forlænget til 30. april, skriver Reuters.

Dermed går præsidenten væk fra sit tidligere erklærede mål om at genåbne store dele af USA til

påske
.

Samtidig melder USA's sundhedsministerium ud, at der indtil videre er foretaget 894.000 test for coronavirus i USA.

Skattefradrag genindføres

Der bor omkring 327 millioner mennesker i USA.

Ved

pressemødet
bad Donald Trump
Kongressen
i USA om at genindføre et fuldt skattefradrag for mad og underholdning til virksomheder.

I 2017 blev skattefradraget fjernet for virksomheder, men Donald Trump siger, at han vil have fradraget genindført grundet coronaviruspandemien, "så virksomheder kan sende folk på restaurant," skriver Reuters.

/ritzau/