Trump benåder sikkerhedsfolk bag 'dybt chokerende' massakre i Irak

17 ubevæbnede civile blev dræbt af sikkerhedsfirmaet Blackwater i 2007.

En iraker kigger på en udbrændt bil efter massakren på Nisour Pladsen i Bagdad i 2007. (Foto: ALI YUSSEF © Scanpix)

- Det enorme omfang af unødvendigt menneskeligt tab og lidelse, der kan tilskrives de tiltaltes kriminelle handlinger 16. september 2007, er dybt chokerende.

Sådan skrev USA' statsadvokat i en udtalelse, da fire sikkerhedsvagter fra firmaet Blackwater for fem år siden fik lange fængselsstraffe for en massakre i Irak.

Tre af vagterne, Paul Slough, Evan Liberty og Dustin Heard, fik hver 30 års fængsel. Teamets finskytte, som var den første til at åbne ild, Nicholas Slatten, fik livstid.

Men tirsdag var de fire mænd med på listen over 15 personer, som USA's præsident, Donald Trump, har valgt at benåde.

De fire benådede - fra venstre: Dustin Heard, Evan Liberty, Nicholas Slatten og Paul Slough. (Foto: Uncredited)

17 civile dræbt

17 mennesker blev dræbt og 20 såret, da sikkerhedsvagterne åbnede ild mod ubevæbnede civile på Nisour Pladsen i Iraks hovedstad Bagdad.

Episoden skabte international fordømmelse og bliver anset som et lavpunkt under USA's krig i Irak, skriver New York Times.

Se TV-Avisen indslag om massakren 9. oktober 2007:

Med benådningerne synker Trump "dybere ned i en sump af sin egen skamløshed", skriver lederen af avisen Guardians Washington-kontor, David Smith, i en analyse.

Advokaten Paul Dickinson, der repræsenterede seks af de efterladte familier i Irak under retssagen i USA, har tweetet et billede af 9-årige Ali Kinani, som blev dræbt i massakren:

Fox News hæfter sig ved, at flere republikanske medlemmer af Kongressen har lobbyet for, at sikkerhedsvagterne skulle benådes.

Mediet citerer Det Hvide Hus for oplysninger om, at en irakisk efterforsker, som anklagemyndigheden i sagen mod Blackwater-folkene "var meget afhængig af" måske havde forbindelse til oprørsgrupper i Irak.

De andre benåede

Blandt de elleve andre dømte, som præsidenten har valgt at benåde i denne omgang, er der to personer fra undersøgelsen af Trumps forbindelser til Rusland op til præsidentvalget i 2016.

Det drejer sig om kampagnerådgiver George Papadopoulos og den hollandske advokat Alex van der Zwaan. De fik begge korte fængelsesstraffe for at have løjet over for efterforskere i forbindelse med Rusland-undersøgelsen.

Trumps tidligere kampagnerådgiver, George Papadopoulos, blev idømt 14 dages fængsel i 2018. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

To republikanske politikere, som var blandt de første til at støtte Donald Trumps kandidatur, er også blevet benådet: Duncan Hunter og Chris Collins. De var dømt for forskellige former for økonomisk kriminalitet.

Formanden for retsudvalget i Repræsentanterne Hus, demokraten Adam Schiff, siger efter de seneste benådninger, at Trump "belønner sine venner og politiske allierede" i stedet for at yde retfærdighed. Det skriver AP.

Få benådninger

Donald Trump har brugt sin magt til at forbarme sig over dømte sjældnere end de fleste af sine forgængere.

Trump har underskrevet under 100 benådninger og "commutations" - den amerikanske betegnelse for, at en præsident forkorter eller sletter en fængselsstraf.

Barack Obamas total hedder for eksempel 1.927.

Forskere ser til gengæld en tendens til, at Trump hyppigere har brugt sin magt til at benåde personer, som han har personlige forbindelser til, eller som har fremmet præsidentens politiske mål.

Professor Jack Goldsmith har talt sig frem til, at det gjaldt for 88 procent af de 45 dømte, som præsidenten havde tilgivet før den seneste runde af benådninger og communtations.

Det er langt fra første gang, at den slags sker. Bill Clinton benådede eksempelvis sin halvbror, der var dømt for narkoforbrydelser. Men Trump "har misbrugt benådningsmagten som ingen af sine forgængere," skriver Jack Goldsmith.

Præsidentiel benådning

  • En benådning eller en pardon er "et udtryk for præsidentens tilgivelse". Den bliver typisk givet for at anerkende, at en person har taget ansvar for gerningen og i længere tid har udvist god opførsel.

  • En benådning betyder ikke, at præsidenten mener, at personen er uskyldig, men den giver personen forskellige frihedsrettigheder tilbage, som indsatte og tidligere dømte ikke altid har i USA - så som retten til at stemme og sidde i juryer.

  • Hvis præsidenten ikke vil give en benådning, kan han også gøre brug af en såkaldt commutation, der enten forkorter fængselsstraffen eller sletter den helt. Den berører ikke skyldsspørgsmålet, og den fjerner heller ikke de begrænsninger, som en fængselsdom giver i USA eksempelvis fratagelse af retten til at stemme eller retten til at sidde i et offentligt embede.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter