Trump: FBI skal undersøge sort mands dødsfald

En sort, ubevæbnet mand er død i politiets varetægt i byen Minneapolis, og det reagerer præsident Trump nu på.

Flere demonstranter har protesteret i Minneapolis' gader, efter at en sort mand døde i politiet varetægt. (Foto: ERIC MILLER © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

USA's præsident, Donald Trump, har bedt myndigheder undersøge sagen om en sort,

ubevæbnet
mand, der døde i politiets varetægt i byen Minneapolis.

- På min anmodning er

FBI
(det amerikanske forbundspoliti, red.) og justitsministeriet allerede i fuld gang med en undersøgelse af George Floyds tragiske
dødsfald
i Minnesota, skriver Trump på Twitter.

- Jeg har bedt om, at undersøgelsen bliver ekspederet hurtigt, og jeg værdsætter meget det arbejde, som lokalt politi udfører, skriver han.

Borgmester ønsker straffesag

46-årige George Floyd døde på hospitalet, efter at en hvid politibetjent havde siddet med sit knæ på mandens hals i flere minutter i forbindelse med en anholdelse.

I går opfordrede borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, ifølge nyhedsbureauet Reuters til, at der skulle åbnes en straffesag mod den pågældende betjent.

Betjenten og tre andre involverede betjente blev fyret i tirsdags.

Optagelser fra episoden viser, at den sorte mand bliver holdt ned mod asfalten af politibetjentens knæ i flere minutter.

Manden siger

gentagne
gange, at han ikke kan få luft. Han ser ud til at miste bevidstheden, mens politibetjenten fortsætter med at mase ham ned, og tilskuere råber, at det skal stoppe. Senere mister manden livet.

I aftes lokal tid har flere demonstranter ifølge Reuters for anden aften i træk protesteret i den politikreds i Minneapolis, hvor de involverede politibetjente arbejdede.

Tåregas og gummikugler mod demonstranter

Tirsdag skød politiet gummikugler og

tåregas
mod demonstranterne.

Også Joe Biden, demokratisk

præsidentkandidat
, har kommenteret
dødsfaldet
.

- Det er en tragisk påmindelse om, at dette ikke er en enestående hændelse, men en del af et indgroet,

systematisk
kredsløb af uretfærdighed, der stadig eksisterer i dette land, siger Joe Biden ifølge Reuters.

/ritzau/

Facebook
Twitter