Trump har tilladt første henrettelse ud af fem: 'Højst usædvanligt'

Der er planlagt yderligere fire henrettelser, inden Joe Biden bliver indsat som præsident. 

Brandon Bernard, der blev henrettet natten til i dag.

Natten til fredag dansk tid fik den 40-årige Brandon Bernard, der var involveret i et dobbeltdrab i Texas i 1999, en dødelig sprøjte i et fængsel i delstaten Indiana.

USA har således gennemført den første ud af fem planlagte føderale henrettelser i præsident Donald Trumps sidste regeringstid.

Trump genoptog føderale henrettelser i juli i år efter 17 års pause. Nattens henrettelse var den niende, siden beslutningen blev taget. To ud af de i alt fire resterende føderale henrettelser skal efter planen finde sted den 14. og 15. januar. Det er, få dage inden USA's kommende præsident, Joe Biden, bliver indsat som præsident den 20. januar.

Hvis alle de resterende henrettelser bliver gennemført, vil USA med Trump i spidsen have fuldført 13 henrettelser i perioden på lidt mere end et halvt år. Det vil gøre Trump til den præsident i nyere tid, der har godkendt absolut flest føderale henrettelser.

I 131 år har afgående præsidenter traditionelt afholdt sig fra at foretage føderale henrettelser i overgangsperioden.

'Det er usædvanligt'

- Det er højst usædvanligt, lyder det fra jurist Martin Martensen-Larsen, der har forsket og beskæftiget sig indgående med netop henrettelser i USA.

- Der er ikke noget til hinder for at gøre det, men det er usædvanligt, og Trump er jo en usædvanlig præsident. Men det havde jeg simpelthen ikke troet, hvis du havde fortalt mig det for bare et år siden.

En føderal henrettelse er straf for føderale forbrydelser gælder for eksempel gerninger, der foregår på føderalt område som nationalparker eller indianerreservater, forbrydelser mod føderalt ansatte, forbrydelser hen over delstatsgrænser, told- og immigrationsforbrydelser og sager om import af børneporno eller trafficking.

- I år har der på landsplan været i alt 16 henrettelser, og havde det ikke været for de ni føderale henrettelser, havde 2020 ligget historisk lavt. Normalt er der i alt omkring 20-30 stykker om året på landsplan.

Demonstranter mod dødsstraf foran det fængsel, hvor Brandon Bernard blev henrettet. (Foto: TANNEN MAURY © Scanpix)
Demonstranter mod dødsstraf foran det fængsel, hvor Brandon Bernard blev henrettet. (Foto: TANNEN MAURY © Scanpix)

Siden 1988, hvor den føderale dødsstraf blev genindført, har der - inklusive de seneste ni under Trump - kun været 12 føderale henrettelser.

- Dertil er det ikke sket i 130 år, at en præsident godkender føderale henrettelser i sin Lame Duck-periode (periode mellem valget og indsættelsen, red.). Men Trump havde det som sit valgløfte, at han agtede at genoptage de føderale henrettelser, og man må sige, at det løfte holder han til det sidste. Jeg troede ikke på det, da Trump sagde det. Men det er simpelthen lykkedes ham.

Brandon Bernard (til højre) efter en samtale med pastor Aaron Chancy på dødsgangen i statsfængslet i Terre Haute, Indiana. Billedet er frigivet af Bernards advokater og er uddaterret. (Foto: DEFENSE TEAM OF BRANDON BERNARD © Scanpix)

Der er som tidligere nævnt planlagt yderligere fire henrettelser, inden Joe Biden bliver indsat som præsident, deriblandt en kvinde. Der er ifølge Martin Martensen-Larsen ikke blevet henrettet kvinder på føderalt plan i mere end 60 år.

Hvem er død?

Den dengang 18-årige Brandon Bernard blev sammen med fire andre dømt for at have bortført og dræbt ægteparret Todd og Stacie Bagley, som var ungdomspræster.

De blev skudt, hvorefter deres bil blev brændt, mens parret stadig sad i den.

Flere af de andre dømte var under 18 år og modtog således en mildere straf. Støtter til Bernard har hævdet, at hans rolle i drabet var relativ lille.

Blandt andet siges det, at han antændte bilen, mens en anden person, der blev henrettet i september, skød ægteparret.

- Jeg er ked af det. Det er de eneste ord, jeg kan sige og som indkapsler, hvordan jeg har det lige nu og dengang, lød Bernards sidste ord ifølge nyhedsbureaet AP.

Bernards støtter, der blandt andet tæller den amerikanske tv-personlighed Kim Kardashian, kæmpede indtil det sidste for, at henrettelsen skulle aflyses.

Det samme gjorde medlemmer af anklagemyndigheden og flere nævninge fra Brandon Bernards retssag.

Dødsstraf i USA

Sidste år blev der foretaget 22 henrettelser i USA. Men hver gang var det en enkelt delstat, der stod for det. Den seneste føderale henrettelse fandt sted i 2003, blandt de mere notoriske, føderale henrettelser var Timothy Mcveigh i 2001, der stod bag bombesprængningen i Oklahoma City i 1995. Angrebet blev kategoriseret som terror og kunne derfor efterforskes og dømmes som føderal forbrydelse.

De fleste stater i USA har endnu dødsstraf for nogle forbrydelser.

28 af de 50 stater i USA har på papiret stadig dødsstraf.

I ti af staterne, hvor der er dødsstraf, er ingen blevet henrettet i over et årti. I tre stater har guvernørerne indført midlertidige forbud mod dødsstraf.

Delstaternes retssystemer håndterer de fleste lovbrud i USA. Men det fælles, føderale system i USA tager over ved særlig alvorlig kriminalitet - blandt andet terror og hadforbrydelser.

De føderale henrettelser blev sat på hold af tidligere præsident Barack Obama. Det skyldtes, at der var indbragt et stort antal klager ved de amerikanske domstole om, at henrettelserne stred mod forfatningen.

Præsident Donald Trump beordrede de føderale henrettelser genoptaget, få måneder efter at han var blevet indsat i 2017 - de første blev gennemført i år. Biden har modsat Trump sagt, at han ønsker at afvikle praksissen med føderale henrettelser, når han kommer til magten.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter