Trump kræver milliarder til dansk forsvar - hvad skal pengene gå til?

Eksperter opfordrer til at investere i fleksibilitet, hvis forsvarsbudgettet skal øges.

Se Donald Trumps vidt forskellige udtalelser om Nato i videoen.

Når Donald Trump i dag deltager i et Nato-topmøde i Bruxelles, vil de øvrige medlemslande have en klar mission.

De skal overbevise den amerikanske præsident om, at de vil leve op til forpligtelsen om at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

Under præsidentvalgkampen anklagede Trump USA’s allierede for “ikke at betale deres andel” og kaldte endda Nato for “overflødig”.

Sidstnævnte har Trump trukket tilbage, men kravet om en mere lige fordeling af den økonomiske byrde står ved magt.

17 milliarder

Danmark bruger i øjeblikket 1,14 procent af BNP på forsvaret. Det betyder, at forsvarsbudgettet skulle øges med cirka 17 milliarder kroner, hvis vi i 2017 med ét slag skulle leve op til vores forpligtelse over for Nato.

På kort sigt vil en pose penge på den størrelse presse forsvaret, vurderer Jens Ringsmose, leder af Forsvarsakademiets Institut for Militære operationer:

- Det er klart, at man ville være udfordret, hvis man i morgen skulle bruge 2 procent af BNP, siger han:

- Men det er nok også lige så klart, at der ville være en indkøringsfase, og der vil man selvfølgelig skulle tænke kreativt og nyt, men tro mig: Man kan godt finde ud af at bruge to procent af BNP.

Fleksibilitet

Jens Ringsmose anbefaler, at to kriterier bliver styrende for en eventuel kommende investering i forsvaret.

- For det første skal man kigge efter nogle kapaciteter, som er fleksible - det vil sige nogle kapaciteter, som ikke bare kan bruges til én type af opgaver.

- For det andet tror jeg, at man skal kigge efter nogle kapaciteter, som ikke er særlig ressourcekrævende, når det gælder mandskab. Fordi en af de helt stor udfordringer, som forsvaret står overfor i de kommende år, det er at rekruttere og fastholde.

Han nævner nye kampfly, en opgradering af Danmarks fregatter og fleksible kampenheder som eksempler på “kapaciteter”, som forsvaret kunne bruge de ekstra penge på.

Efterlysning: Mere mandskab

Redaktør Peter Ernstved Rasmussen fra onlinemediet Olfi, der beskæftiger sig med forsvars- og sikkerhedspolitik, mener, at et større budget netop kunne bruges på at løse forsvarets mandskabsproblem.

- Det, som forsvaret efterlyser i første omgang, er mere robusthed og tyngde - og det vil sige personel. Og når man skruer op for personellet, så får man også behov for mere materiel: Flere geværer, flere uniformer, flere køretøjer, siger Peter Ernstved Rasmussen.

Han forventer, at flere soldater vil stå øverst på et udspil om flere midler til forsvaret fra regeringen.

- Det kan man gøre inden for et-to år. Man kan øge værnepligten, man kan oprette flere stillinger. Derfra kan man så begynde at se, hvad er det så vi vil have af ekstra materiel.

Radar og F35 kampfly

Peter Ernstved Rasmussen fortæller, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2014 lovede Nato at anskaffe en radar, der kan opfange ballistiske missiler på vej mod alliancens område.

Den står højt på regeringens indkøbsseddel.

I et lidt længere perspektiv foreslår redaktøren, at man overvejer at købe nogle flere kampfly. De 27 F35 Joint Strike Fighter kampfly, som Danmark har besluttet at købe som erstatning for F16 flyene, er nemlig ikke nok.

- Når man har kun 27 kampfly, så presser man strukturen, hvis man gerne vil deltage i internationale missioner, som vi ved, at regeringen fortsat gerne vil.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk