Trumps 107 kilo er under lup: 'Det har bare at gå godt'

Den amerikanske præsidents helbred er for amerikanerne, hvad dronning Margrethes er for danskerne, siger professor.

- Det har bare at gå godt, ellers bliver aktiemarkedet ikke blive glad, lød det fra præsident Donald Trump i går. (Foto: Evan Vucci © Scanpix)

Trods overvægt med en kampvægt på 107 kilo fordelt på 190 centimeter kombineret med kolesterolnedsættende medicin, havde Donald Trump "et fremragende fysisk helbred", da han blev valgt til præsident i efteråret 2016.

Om rollen som præsident har skubbet til den 71-årige Trumps helbred, vil vise sig senere i dag, når nogle af resultaterne fra det årlige helbredstjek af præsidenten bliver offentliggjort. Hovedpersonen selv virker ikke ligefrem nervøs over at skulle undersøges af sin læge på Walter Reed National Military Center i Maryland.

- Det har bare at gå godt, ellers bliver aktiemarkedet ikke glad, sagde præsidenten i går til Reuters.

Vi har at gøre med en person, der skal kunne arbejde meget, meget hårdt, og som skal kunne foretage meget vigtige beslutninger.

Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Og selvom tjekket ikke nødvendigvis viser noget, så er præsidentens helbred noget, som optager langt de fleste amerikanere, lyder det fra Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

- Præsidenten er statsoverhoved og indtager nogenlunde samme funktioner som det danske kongehus og dronning Margrethe. Vi ved, at der herhjemme er kæmpestor interesse for dronningens og hendes nærmeste helbred. Sådan er det også med den amerikanske præsident, siger han og fortstætter:

- Det er noget, man hele tiden er opmærksomme på. Vi har jo altså at gøre med verdens mest magtfulde person. Vi har at gøre med en person, der skal kunne arbejde meget, meget hårdt, og som skal kunne foretage meget vigtige beslutninger.

En hvilken som helst amerikansk præsident skal hvert år gennem undersøgelsen, men det er ikke selvsagt, at der bliver offentliggjort nogen resultater fra den, og hvis der gør, så er det helt op til Det Hvide Hus at beslutte, hvilke oplysninger amerikanerne - og resten af verden - kan stikke snuden i.

Det Hvide Hus har dog lovet, at præsidentens læge, Ronny Jackson, vil give en udtalelse efter undersøgelsen i dag og så tage imod spørgsmål fra journalister på tirsdag.

Ingen undersøgelse af det mentale

Det ligger ikke på forhånd fast, hvad der bliver undersøgt for, når præsidenterne blandt andet skal have lyttet på hjerte og lunger.

Det har bare at gå godt, ellers bliver aktiemarkedet ikke blive glad.

Præsident Donald Trump

Og ligesom at tidligere præsidenter så vidt vides ikke har været igennem en undersøgelse af deres mentale sundhed, så bliver det heller ikke tilfældet for Donald Trump. Det oplyste en talsmand for Det Hvide Hus i sidste uge.

- Med hensyn til Trump er der rigtig mange, der gerne vil vide mere om hans mentale sundhed, mens Det Hvide Hus allerede har afvist, at der bliver foretaget nogen form for psykiatrisk diagnose, og de svarer ikke rigtig på, om der vil blive foretaget nogle undersøgelser, der kunne have med eventuel begyndende demens at gøre, siger Jørn Brøndal.

Præsidenter med skavanker

Igennem tiden har der været flere præsidenter, der har lidt af forskellige og mere eller mindre alvorlige sygdomme.

Woodrow Winson var præsident fra 1913 til 1921. Og hen mod slutningen af hans anden periode som præsident fik han pludselig en hjerneblødning i oktober 1919.

Woodrow Wilson (yderst til højre), der var præsident fra 1913 til 1921, fik en hjerneblødning i 1919, der gjorde ham delvist blind og sendte ham i kørestol i en periode. (Foto: handout © Scanpix)

Hjerneblødningen gjorde ham delvist blind, han kom til at sidde i kørestol i en periode, og han var ikke længere i stand til at varetage sine funktioner som præsident.

- Hans kone Edith og hans læge forsøgte at holde det hemmeligt, så godt de kunne, og konen begyndte i det skjulte at overtage en række funktioner for ham, siger Jørn Brøndahl.

Godt 40 år senere var det John F. Kennedy, der bestred posten som præsident af de forenede stater, og han led blandt andet af en sygdom ved navn Addisons sygdom, der angriber immunforsvaret, og han led af både tyktarmsbetændelse og urinvejsinfektioner.

- Derudover havde han voldsomme rygsmerter og tog meget smertestillende piller - også under Cubakrisen, hvor man frygtede, at verden var på randen af tredje verdenskrig, siger Jørn Brøndahl.

Værn mod syge præsidenter

Det var dog hverken smertestillende eller infektioner, der tog livet af John F. Kennedy, der kun havde siddet som præsident i knap to år. Den 22. november 1963 blev han skudt og dræbt.

Angrebet på John F. Kennedy i 1963 skabte frygt for, at USA kunne have en præsident i koma. (Foto: handout © Scanpix)

Efterfølgende blev der skrevet en slags værn ind i den amerikanske forfatning, der sikrer, at en præsident kan afsættes, hvis der er frygt for, at dårligt helbred og sygdom gør præsidenten ude af stand til at bestride sit embede som en af verdens mest magtfulde personer.

Forfatningstillæg 25, som værnet hedder, blev vedtaget i 1967. Det gør det muligt for et flertal af præsidents ministerier at afsætte præsidenten. Hvis præsidenten protesterer mod sine ministres beslutninger, så skal det tages videre i Kongressen, og det kan blive en lang proces. Men det er en mulighed at afsætte præsidenten.

- Den mulighed åbnede op fire år efter, John. F. Kennedy blev myrdet. Blandt andet fordi man forestillede sig det scenarium, at Kennedy i stedet for at blive myrdet var blevet forvandlet til en person, der var i live, men som lå i koma eller lignende, siger Jørn Brøndahl.