Trumps kandidat til Højesteret deler amerikanerne: 'Jeg frygter for vores land'

Udnævnelsen af Amy Coney Barrett som kandidat kan få betydning for præsidentvalget, men også for fremtidens USA, siger DR's USA-korrespondent.

Mens højrefløjen i USA jubler over præsident Donald Trumps nominering af Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer, er stemningen en helt anden på venstefløjen.

Hun er godt nok kvinde ligesom den tidligere og afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, men der stopper lighederne stort set også.

Det fortæller DR's USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz fra Washington DC.

- Hun er kendt for sine personlige holdninger til abort. Det betyder meget for mange troende amerikanere, der siger, at nu kan vi måske endeligt få taget stilling til det spørgsmål. De ønsker simpelthen at få abort fjernet i USA.

Her ses USA's præsident, Donald Trump, sammen med Amy Coney Barrett og hendes børn i baggrunden, kort før hun blev præsenteret som hans kandidat til Højesteret. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Scanpix)

48-årige Amy Coney Barrett har siden 2017 været føderal dommer i retsdistriktet Wisconsin, Illinois og Indiana.

Hun er mor til syv børn, hvoraf to er adopteret fra Haiti. Hun er medlem af den ultrakonservative kristne gruppe ”People of Praise”, og så er hun imod en strammere våbenlovgivning.

På mange måder altså en modsætning til den langt mere liberale Ruth Bader Ginsburg. Derfor er mange ifølge Lillian Gjerulf Kretz også mødt op på Black Lives Matter-pladsen ved Det Hvide Hus i protest mod Amy Coney Barretts kandidatur.

- De ser det som en fornærmelse og magtovergreb, at man vil udnævne en konservativ dommer til den afdøde Ruth Bader Ginsburgs sæde, der blev et ikon for venstrefløjen, siger hun.

Frygter for USA

En af dem er Deidre Hubae, der studerer i Washington DC. Hun er mildest talt chokeret over Donald Trumps nominering.

- Jeg er fuldstændig målløs lige nu. Jeg frygter for vores land, vores samfund. Jeg ved ikke, hvad det kommer til at betyde for demokratiet i USA, siger hun.

Hvis Amy Coney Barrett bliver godkendt i Senatet, hvilket der er gode chancer for med det nuværende republikanske flertal, er Deidre Hubae bekymret for, at hun får ændret på reglerne om fri abort, som i USA også er kendt som Roe vs. Wade.

Det er en sag fra 1973, hvor det i Højesteret blev afgjort, at en kvindes ret til at afbryde en graviditet var omfattet af forfatningen.

- Jeg håber virkelig, at folk forstår vigtigheden af, hvad der sker, og hvordan retten forandres, og at det bliver farligt for USA. Kvinders rettigheder er i fare. Retten til abort forsvinder, siger Deidre Hubae.

Bøn foran Højesteret

Det er lige netop, hvad Peggy Herrington og hendes veninder håber på. De er taget hele vejen fra Fort Worth i Texas for at støtte præsidenten og hans kandidat til Højesteret.

- Det er for de ufødte børns skyld. Det er meget vigtigt, at abortloven laves om. Vi har brug for en person i højesteretten, der vil vise kristne værdier, siger Peggy Herrington, der ikke lægger skjul på, at hun er kristen.

På hende og venindernes T-shirts i en orange efterårsfarve står der "fall for Jesus".

De tror på, at Amy Coney Barrett sammen med hendes mulige nye kolleger i Højesteret vil ændre på abortlovgningen, der i flere årtier har splittet amerikanerne.

- Det er en meget stor dag for os. Vi bad i går ved trapperne til højesteretten, for at bryde forbandelsen og blodsudgydelserne og for at velsigne denne nye dag og begyndelse, siger Peggy Herrington.

Nøglerne til Det Hvide Hus

Nomineringen af Amy Coney Barrett er dog ikke kun kontroversiel på grund af hendes holdninger, men i særdeleshed også grundet timingen, forklarer Lillian Gjerulf Kretz.

Der er nemlig kun små fem uger til det amerikanske præsidentvalg 3. november.

- Tilbage i 2016 blokerede Republikanerne for præsident Obamas kandidat med 11 måneder til valget. Dengang lød begrundelsen, at man syntes, at det for tæt på et valg, og at vælgerne først skulle høres, siger hun.

Og Republikanerne har altså travlt, hvis Amy Coney Barrett skal godkendes i Senatet inden valget. Ifølge en kongresrapport fra 2018 tager det nemlig i gennemsnit 70 dage fra nomineringen af en højesteretsdommer til godkendelsen er i hus.

Men selv hvis Trump taber valget, har man tid, da både den nyvalgte kongres og den nyvalgte præsident først tiltræder i januar næste år.

Donald Trump vil dog meget gerne have godkendelsen på plads, inden amerikanerne skal stemme, siger Lillian Gjerulf Kretz.

- Man skal huske, at Højesteret i det her valg kan komme til at sidde med nøglerne til Det Hvide Hus i sidste instans.

Meget tæt valg

Hvis vi kommer til at se et tæt valg mellem Donald Trump og Demokraternes kandidat Joe Biden, kan det nemlig betyde, at Højesteret for eksempel skal afgøre, om der skal en ny optælling til.

Den situation kan man sagtens havne i, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

- Det gjorde vi tilbage i 2000 i Florida, hvor opgøret mellem Al Gore og George Bush endte i Højesteret, der voterede og vurderede og til sidst endte med et nej med stemmerne 5-4 til en ny optælling. Den beslutning gav George Bush sejren ved præsidentvalget.

Højesteretdommere sidder i udgangspunktet på posten på livstid. Derfor ser amerikanerne også valget af en højesteretsdommer som en utrolig vigtig ting.

- Både i forhold til præsidentvalget, men også i forhold til deres egen fremtid og de spørgsmål, der kan blive afgjort i Højesteret i fremtiden.

Skal igennem hundredevis af spørgsmål

  • Præsident Trump har peget på sin kandidat til USA's højesteret, men valget skal godkendes af Senatet, det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen, og den proces tager lang tid.

  • 48-årige Amy Coney Barrett skal i Senatet svare på hundredvis af spørgsmål om alt fra indtægtskilder til rejsedestinationer og interviews givet til pressen.

  • Herefter skal hun til høring i Senatets retsudvalg, hvilket kan tage flere dage.

  • Efter høringen skal retsudvalget stemme om at sende nomineringen videre til afstemning i Senatet.

  • Med et flertal på 53 mod 47 i Senatet kan Republikanerne have held med at få godkendt nomineringen her.

  • Der er 38 dage til præsidentvalget, og ifølge en kongresrapport fra 2018 tager det i gennemsnit 70 dage fra nominering af en højesteretsdommer til godkendelse i Senatet.

  • Men selv hvis Trump taber valget 3. november, har han tid. Både den nyvalgte kongres og den nyvalgte præsident tiltræder først i januar 2021.

Facebook
Twitter