Trumps sidste krampetrækninger truer demokratiet og flår det republikanske parti fra hinanden

I dag skal Kongressen i USA endeligt godkende Joe Biden som præsident - men ikke uden protest.

Trump forventes at holde tale i dag, når Kongressen endeligt godkender præsidentvalget. (Foto: PAUL HENNESSY © Represented by ZUMA Press)

Kongressen i Washington D.C. skal i dag sætte det endegyldige sidste punktum for det amerikanske præsidentvalg 2020 og formelt godkende delstaternes stemmeresultat.

Det er normalt ren procedure og svarer til at åbne posten og nikke til, at brevet er modtaget og læst.

Men præsident Trump og hans støtter har forvandlet dette sidste stop til et drama i reality tv-stil.

Folkevalgte republikanere skal for rullende kameraer enten bekende deres loyalitet til Trump eller til forfatningen. En forestilling til skade for det amerikanske demokrati og amerikanernes tiltro til det efter et valg, som de amerikanske myndigheder selv har kaldt det sikreste i USA's historie.

Teatertorden for Trump

Præsidenten har på alle tænkelige måder forsøgt at ændre på valgresultatet og ser nu Kongressen som sidste chance.

Allerede inden alle stemmer var talt op, og i flere taler siden har Trump hævdet, at han har vundet præsidentvalget:

Det er dog en feberdrøm, som er dømt til at mislykkes på forhånd. Også selvom Trumps støtter i begge kamre vil forsøge at bremse processen, når de enkelte delstaters resultater bliver læst op.

Præsidentvalget 2020 står fast.

Joe Biden har vundet og bliver USA's næste præsident. Altså er dagens forestilling teatertorden for Trump, som nægter at anerkende sit nederlag, men så sandelig også et spil om magt, ambitioner og politisk overlevelse i et republikansk parti, der er ved at blive flået fra hinanden.

Valgresultatet i USA:

De loyale parti-soldater

Før jul stod det klart, at over 140 republikanske medlemmer af Repræsentanternes hus - altså næsten totredjedele af det republikanske partis repræsentanter i Kongressens andet kammer ville anfægte valgresultatet.

En eventuel afstemning om annullering af udvalgte delstaters resultater ville dog kræve, at republikanske senatorer bakkede op.

Senatsleder Mitch McConell bad sine republikanske kolleger holde sig i ro.

Men for få dage siden meldte den republikanske senator Josh Hawley fra Missouri ud, at han ville støtte en sådan anmodning og blev snart bakket op af et dusin senatorer, herunder Ted Cruz fra Texas med krav om, at en særlig kommission skal undersøge mistanker om svindel med stemmesedler.

De var modstandere i kampen om at blive partiets kandidat i 2016, men i dag er Ted Cruz (th.) en af præsident Trumps mest loyale støtter i Senatet. (Foto: JIM YOUNG)

De selvsamme stemmesedler, som sikrede mange republikanske politikere i Kongressen genvalg og gav republikanerne fremgang i Repræsentanternes Hus.

Nej til massiv svindel

Det er endnu engang vigtigt at slå fakta fast.

Samtlige delstater i USA har godkendt deres resultater. Flere steder efter adskillige omtællinger og fintællinger.

Mistanker om snyd er blevet undersøgt. Dommere landet over, flere udnævnt af Trump, har afvist op mod 60 sager med påstande om svindel og alvorlige procedurefejl på grund af mangel på beviser.

USA's højesteret, som har et konservativt flertal, og hvor tre dommere er udnævnt af præsidenten, har afvist sager.

Trumps nu tidligere justitsminister, der var kendt for sin loyalitet til præsidenten, sagde klart, at der ikke var fundet beviser for svindel, der ville kunne ændre valgets resultat, og justitsministeriet ville derfor ikke sætte en særlig anklager på sagen.

Og sådan fortsætter listen.

Men det har ikke stoppet konspirationsteorierne eller præsidentens angreb.

Watergate og rigsretsagen

Senest har præsident Trump ringet til den øverst ansvarlige for valghandlingen i delstaten Georgia, republikaneren Brad Raffensperger.

I en lækket optagelse kan man høre, at Trump vil have Raffensberger til offentligt at melde ud, at der er talt forkert. Trump fortsætter med at sige, at han han brug for, at der bliver “fundet” 11.780 stemmer, så det endelige valgresultat i staten tipper til Trumps fordel.

Du kan høre uddrag af samtalen her:

Raffensberger, som selv stemte på Trump, står fast under den timelange samtale og siger, at valget i Georgia er grundigt undersøgt, og at det var fair og efter bogen.

Den lækkede telefonsamtale har fået kritikere til at sige, at Watergate-båndene, som fik præsident Richard Nixon til at træde tilbage, nærmest blegner i sammenligning.

Samtidig påpeger kritikerne, at rigsretssagen, hvor Trump blev anklaget for at presse den ukrainske præsident til at finde snavs på Biden, ikke har haft nogen effekt.

Dengang sagde blandt andre senator fra Maine, Susan Collins, at præsidenten havde lært sin lektie, og hun og andre republikanske senatorer frikendte Trump for magtmisbrug.

Trumps drejebog

Lokale republikanske embedsmænd har gjort det, mange republikanske politikere i Washington ikke har gjort: Sagt nej til præsidenten.

Om præsident Trump fuldt ud selv tror på omfanget af de konspirationerteorier, der flyver rundt på de sociale medier, ved kun præsidenten.

Men det står fast, at Trump bruger den drejebog, som han også brugte i 2016.

Hvis han skulle tabe i præsidentvalget mod Hillary Clinton, ville det være på grund af svindel. Og igen da han tabte primærvalget i delstaten Iowa til den republikanske modkandidat, Ted Cruz. Og den var også i brug, da hans reality-tv show 'The Apprentice' ikke vandt den Emmy, som programmet var nomineret til. Så det er ikke overraskende.

Det overraskende er, hvor mange republikanske senatorer, der nu er villige til at gå imod delstaternes resultater. Og dermed signalere, at de er klar til lade Kongressen bestemme, hvem der skal være præsident fremfor de amerikanske vælgere.

Støtter med præsidentambitioner

Frontløberen til at udfordre delstaternes resultater i Senatet hedder Josh Hawley.

En republikaner, man i Washington anser for en mand med ambitioner om at blive præsident.

Senator Josh Hawley. (Foto: Pool © © 2020 Bloomberg Finance LP)

Det samme er Ted Cruz. Og vicepræsident Mike Pence.

De har meldt ud, at de mange bekymrende meldinger fra vælgere, som tror, at valget er blevet stjålet fra Trump skal høres og undersøges for at beskytte demokratiet.

Men bekymringer blandt de op mod 74 millioner, der stemte på Trump, er netop blevet hørt og afprøvet ved domstolene anført af Trumps personlige advokat Rudy Giuliani. Gang på gang er de blevet afvist på grund af manglen på beviser.

Så nu er det Trump og hans støtter, der holder de udokumenterede historier i live. En form for loyalitet der måske kan spille godt ind hos Trumps vælgerbase.

Og som har fået den Trump-kritiske republikanske senator fra Utah, Mitt Romney til at sige, at hans kollegers handlinger måske styrker enkeltpersoners politiske ambitioner, men svækker og truer det amerikanske demokrati på farligste facon.

Det kan vise sig at være en kortsigtet strategi. Meget afhænger af i hvilken grad og hvor længe Trump kan forblive kongemager eller konge i det republikanske parti.

Dem, der vil overleve

Trump har gentagne gange vist, at han forventer loyalitet.

Og dem, der ikke bakker op, er ofte blevet mødt med et tweet og en trussel om en republikansk modkandidat til deres plads.

19 republikanske senatorer skal genvælges i 2022. Senatsleder Mitch McConell har ikke ønsket, at senatorerne skulle tvinges ud i en afstemning, som kan ramme dem senere, nærmest uanset hvilken vej de stemmer i dag.

De republikanske senatorer, der har sagt, at de respekterer de over 80 millioners amerikaneres stemme på Joe Biden er blevet mødt af Trump tweets. Herunder den republikanske senator, John Thune fra South Dakota, som er nummer to i rang efter McConell.

Trump har i et tweet bedt guvernøren i South Dakota udfordre Thune ved næste valg. De republikanere, der ikke stemmer mod valgresultatet, vil også mærke vreden fra de demonstranter, der indtager hovedstaden i dag.

Trump har indkaldt sine støtter til at komme til Washington for at protestere mod valgresultatet. Det forlyder, at Trump selv vil møde op og tale til demonstranterne, der tæller alt fra “Kvinder for Trump” til den højreekstremistiske gruppe “Proud Boys”, mens Kongressen samles.

Den højreorienterede gruppe Proud Boys vil sammen med en række andre være at finde hovedstadens gader i løbet af i dag. Her ses de ved en demonstration i december. (Foto: ERIN SCOTT)

Resultat står fast

Da demokraterne har flertal i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, er udfaldet af afstemningen givet på forhånd. Det kræver flertal i begge kamre af Kongressen at afvise delstaternes resultat.

Men hvad hvis republikanerne havde haft flertal i begge kamre, hvad så?

Hvor langt ville republikanske politikere så havde været villige til at gå?

I 2017 udfordrede en håndfuld demokrater i Repræsentanternes Hus også delstaternes resultat, efter Trump vandt valget i 2016. Men da havde Hillary Clinton erkendt sit nederlag og ingen demokratiske senatorer bakkede op.

Anmodningen blev derfor hurtigt afvist af den daværende vicepræsident Joe Biden.

Det republikanske partis fremtid

Den nuværende situation kan skabe en farlig præcedens.

Kan politikere fremover blot sige, at der er blevet svindlet og snydt, hvis de ikke vinder og dermed skylle de demokratiske spilleregler ud?

Mitch McConnell har i modsætning til præsidenten anerkendt valget af Joe Biden som USA's 46. præsident. (Foto: LEAH MILLIS)

Samtidig udstiller den et splittet republikansk parti, hvor magtopgøret lige nu står mellem Trump og senatsleder Mitch McConell.

Hvem der vinder det opgør på den lange bane kan i stor grad definere, om Trumpismen stadig vil indkapsle det republikanske parti, når Trumps flyttelæs forlader Det Hvide Hus om et par uger.

Normalt har tidligere præsidenter trukket sig fra den poltiske arena, men Trumps planer kan meget vel se helt anderledes ud. Han kan køre sig selv eller en af sine børn i stilling som kandidat til 2024.

Men hvem der vinder magten om partiets linje den kommende tid vil i stor grad påvirke Bidens muligheder for at opnå aftaler på tværs af partiskel i hans forsøg på at samle USA og amerikanerne efter et giftigt amerikansk præsidentvalg.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter