Repræsentanter fra USA og Grønland genbekræftede for nylig ønsket om et tættere samarbejde inden for turisme, handel, råstoffer og uddannelse på et møde i Washington D.C.
Men spørger man en tidligere stabschef i Det Hvide Hus, Alex Gray, bør man fra USA’s side allerede nu indlede en langt mere alvorlig snak med Grønland.
Gray var stabschef for Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd (NSC) under Donald Trump fra 2019 til 2021 og er i dag senior fellow ved American Foreign Policy Council i Washington D.C.
I en analyse argumenterer han for, at USA allerede nu bør gøre sig tanker om at lave en såkaldt 'compact of free association'-aftale med Grønland.
- Hvis præsident Trump vender tilbage til embedet, håber jeg, du vil se en seriøs diskussion og engagement med København og med Nuuk om, hvad vi kan gøre for at skabe den fremtid. Den her compact, er en afprøvet måde, hvorpå vi kan styrke de kollektive bånd mellem alle tre, mellem Grønland, Danmark og USA, på en måde, der tjener alles interesser, siger Alex Gray til DR.
USA har siden 1986 haft 'free association'-aftaler med små ønationer i Stillehavet, som er strategisk vigtige for USA's sikkerhed i forhold til Kina. Det gælder Marshalløerne og Mikronesien. I 90'erne fulgte en tilsvarende aftale med ønationen Palau, og sidste år blev aftalerne genforhandlet og fornyet.
I sin korthed giver sådan en aftale USA fri adgang til at sikre sine forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser med militær på landjorden mod at yde økonomisk bistand i de pågældende lande. Med sådan en aftale følger også muligheden for at bo og arbejde i USA.
Forhandlingerne med de tre ønationer i Stillehavet var langstrakte. De tog næsten ti år, inden man nåede i mål, fortæller Alex Gray.
Med erfaringerne fra dengang bør USA, Grønland og Danmark snarest sætte sig sammen og snakke om mulighederne for at lave en tilsvarende ordning. Både når man kigger på måden, Rusland og Kina agerer på i Arktis, og på grønlandske politikeres ønske om selvstændighed, mener han.
- Jeg tror, at jo før vi kan have disse samtaler, jo bedre, siger han.
- For at sikre at det her er en ordning, der fungerer for grønlænderne, Danmark og USA, skal USA forpligte sig betragteligt, hvad angår sikkerhed, og forpligte sig i lige så høj grad til økonomisk bistand til Grønland, siger Alex Gray.
Grønland kigger mod Nordamerika
Da Grønland præsenterede sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i februar, sagde Vivian Motzfeldt, der er minister for udenrigsanliggender, at Grønland arbejder for at opnå selvstændighed, og at det betyder, at man kan løfte enhver opgave.
Grønland lægger da også op til mere samarbejde med Nordamerika blandt andet med ambitionen om at etablere et nyt arktisk nordamerikansk forum for politikere i Alaska, arktisk Canada og Grønland.
(I videoen her taler Alex Gray om, hvad det kan betyde for Grønland, hvis Trump vinder valget):
Når Alex Gray ser på strategien, signalerer det for ham, at Grønland begynder at se mod en løsrivelse fra Danmark.
- Det er en måde for USA, naturligvis i tæt samråd med København, at være der som en valgpartner, som en del af vores Nato-forpligtelser, som en del af vores større regionale forpligtelser.
- Det er en måde for os at tale om at være der som en partner, en potentiel partner for grønlænderne, når de træffer en endelig beslutning om deres fremtid, siger Alex Gray.
Nato som oplagt partner
For Aki-Matilda Høegh-Dam, der repræsenterer Siumut i Folketinget, er det afgørende, at Grønland holder fast i sin ret til selv at vælge sine samarbejdspartnere og forme sine aftaler, den dag Grønland vælger at blive en selvstændig stat.
Hun er rejst til Grønland og har ikke haft mulighed for at stille op til interview med DR. Men i et skriftligt svar slår hun fast, at den dag Grønland bliver en stat og skal sikre landets forsvar, så vil det være naturligt at gå efter et Nato-medlemskab og på den måde alliere sig med en stærk forsvarsorganisation.
- Men selvom det vil være min foretrukne holdning nu, er jeg ikke afvisende over for en dialog om en mulig free association-aftale med USA, forudsat at aftalen kan tilpasses Grønlands særlige behov og interesser. Grønland skal ikke nødvendigvis indgå en aftale, der ligner dem, som USA har med andre østater, skriver politikeren i sit svar.
Aaja Chemnitz, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti IA siger til TV2, at hun vil være skeptisk over for et amerikansk tilbud om free assocation.
- Man kan ikke nødvendigvis sige, at en free association-aftale skaber den selvstændighed, man ønsker i Grønland. Særligt hvis det er under amerikanerne, siger hun til mediet.
DR har ligesom Politiken, der søndag satte fokus på historien, forsøgt at få en kommentar fra Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt fra Siumut, men hun er ikke vendt tilbage.
Ekspert: I Grønland forstummede diskussionen
I april sidste år fremlagde en grønlandsk kommission et bud på, hvordan en forfatning for Grønland kan se ud, den dag man vælger at løsrive sig fra Danmark og blive en selvstændig stat.
I den forbindelse var forventningen, at man i Grønland skulle til at tale rigtig meget om free assocation. Men det er ikke rigtig sket.
Det fortæller Rasmus Leander Nielsen, der er lektor og leder af Nasiffik, center for udenrigs- og sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.
- Free association har været en model, der er blevet diskuteret af jurister i Grønland siden 80'erne og meget omkring årtusindeskiftet særligt internt i Siumut og i dag mere ovre i partiet Naleraq, siger Rasmus Leander.
I den forbindelse har der også været en lille kreds, som har ment, at man måske ikke skulle lave en free association med Danmark, men med USA, forklarer han.
- Der er i virkeligheden variabler på begge sider af bordet her, der spiller ind i nogle længerevarende diskussioner, som så ikke kører ret mange andre steder end lidt på universiteterne og nogle hjørnekontorer i de forskellige hovedstæder, siger han.
Rasmus Leander peger på USA's militære aftaler med Marshalløerne som et eksempel på en vej, som formentlig vil være uspiselig for de grønlandske politikere at kopiere én til én.
- Der vil simpelthen være et større krav for Grønlands side om, at man skal have medindflydelse. Free association er et virkelig interessant begreb, og det kan godt være, det er en model, Grønland vil arbejde med i fremtiden, men vi er meget langt fra at kunne oversætte det til en grønlandsk version.
Hvad er det konkret, man fra grønlandsk side ville stejle over, hvis man lavede en én til én-model af den aftale, USA har med Marshalløerne?
- Det er hvor meget indflydelse, man vil have over sikkerhedspolitikken, som er stort set ikke-eksisterende. Marshalløerne har en horribel fortid med atomsprængninger og ting og sager, men i den nuværende situation er der meget lidt indflydelse på sikkerhedspolitikken, hvor USA dybest set har carte blanche, siger han.