Tunesisk valgfest: 'Folket siger nej til undertrykkelse, fattigdom og marginalisering'

To kandidater har taget føringen under første valgrunde af det tunesiske valg i går.

Romerlys og bannere bliver taget i brug, når demokratiet hyldes i Tunesien. (Foto: Str © Scanpix)

Første valgrunde i Tunesien blev afholdt i går, og på trods af en lav stemmeprocent hyldes demokratiet.

- Tunesien står i en dårlig situation, og derfor bliver vi nødt til at støtte op om valget, fortæller en vælger til nyhedsbureauet AP på vej ind for at afgive sin stemme.

Valget har stor betydning, fordi Tunesien bliver betragtet som den eneste egentlige demokratiske succes fra det arabiske forår.

I går blev første valgrunde afholdt, og medmindre en af kandidaterne får over 50 procent af stemmerne, skal den anden valgrunde afholdes inden den 23. oktober. Resultatet af første valgrunde bliver offentliggjort i morgen.

To kandidater står formentlig tilbage

På billedet ses de to førende kandidater ved det tunesiske valg, Nabil Karoui og Kais Saied. (Foto: HASNA © Scanpix)

Nabil Karoviu og Kais Said er ifølge en valgstedsmåling de to kandidater, som efter første valgrunde har førertrøjen på. De to kandidater er ikke en del af et af de etablerede partier, og de repræsenterer hver deres synspunkt.

Den 61-årige Kais Said er konservativ, professor i forfatningsret, og han fik ifølge en valgstedsmåling 19,5 procent af stemmerne ved den første valgrunde.

56-årige Nabil Karoviu er imod det etablerede samfund. Han har ført sin kampagne fra fængslet, fordi han i øjeblikket er anholdt for blandt andet hvidvask. Han fik ifølge valgstedsmålingen 15,5 procent af stemmerne.

Karovius kone, Salwa Smaoui, fejrer sin mands formodede sejr uden for fængslet med vælgerne.

- Vi er i top to ud af 26 kandidater, og det har gjort vores budskab klart: Folket siger nej til undertrykkelse, fattigdom og marginalisering, siger hun til AP.

Et vigtigt valg

Det tunesiske valg skulle have været afholdt den 15. november, men da den tidligere præsident Beji Caid Essebsi døde i slutningen af juli, blev et valg nødvendigt med det samme.

Beji Caid Essebsi var den første demokratisk valgte præsident i landet. Han blev valgt ind, efter hans forgænger, Zine al-Abidine Ben Ali, blev afsat fra posten under folkelige protester i forbindelse med det arabiske forår.

På trods af valgets vigtighed er valgdeltagelsen dog dalet en del fra det sidste demokratiske valg i 2014. I går var der 45 procent, som stemte, i 2014 var stemmeprocenten oppe på 64 procent.

Vælgerne, som mødte op, var dog meget opmærksomme på, hvorfor det er så vigtigt at stemme.

- Der er mange problemer i Tunesien, forhåbentlig vil den nye president hjælpe os ind i en positiv udvikling, sagde en tunesisk mand til AP på vej ind til stemmeurnen.

Bevæbnede millitære styrker bevogtede valgstederne, imens knap halvdelen af befolkningen benyttede sig af sine demokratiske rettigheder.

- Det er min pligt. Tunesien er vigtig for os, og jeg håber, at det bliver en værdig vinder, sagde en kvindelig tuneser til AP på valgdagen i går.

  • Støtter af kandidaten Nabil Karoui fejrer valget unden for hans hovedkvarter i Hovedstaden Tunis. (Foto: FETHI BELAID © Scanpix)
  • Nabil Karoui sidder i øjeblikket fængslet for blandet andet hvidvask, og derfor kunne han ikke selv deltage i fejringen. (Foto: MUHAMMAD HAMED © Scanpix)
  • Et billede af Nabil Karoui vises frem til de fejrende tunesere. (Foto: Str © Scanpix)
  • Udenfor valgstedet stor tre uniformerede mænd og vogter. (Foto: MOHAMED MESSARA © Scanpix)
  • Kun 45 procent stemte i denne valgrunde, ved det sidste valg var der 64 procent af tuneserne, som stemte. (Foto: MUHAMMAD HAMED © Scanpix)
1 / 5

Krav til fremtidig præsident

Med det arabiske forår opstod en ny politisk situation i Tunesien. Den nu afdøde Beji Caid Essebsi havde i sin præsidentperiode en meget begrænset magt i forhold til den tidligere magtfulde leder, Zine al-Abidine Ben Ali.

Det politiske fremskridt i retning af en mindre autoritær ledelse blev ikke fulgt op af økonomisk succes.

Arbejdsløsheden i Tunesien ligger i dag på 15 procent, hvilket er en stigning fra 12 procent, siden protesterne under det arabiske forår begyndte.

På grund af de problemer, der plager det nordafrikanske land, stiller befolkningen høje krav til den fremtidige præsident.

- Jeg stemte, fordi jeg vil have mindre korruption, mindre fattigdom, og jeg vil have middelklassen tilbage. Lige nu har vi enten meget rige mennesker eller meget fattige mennesker, fortæller tunesiske Mona Tamam, efter hun havde afgivet sin stemme ved første valgrunde.

Mona føler sig ikke sikker i Tunesien, og det vil hun have den fremtidige præsident til at rette op på.

- Vi mangler medicin, og vores sundhedssystem er blevet forværret, her er ikke sikkert, vi forlader vores hjem, og vi føler os ikke sikre mere. Jeg vil have det hele tilbage, derfor stemte jeg.