Tusinder af muslimer beder i Hagia Sophia: Første fredagsbøn siden omstridt omdannelse til moske

Transformationen til moske deler vandene, fortæller DR's korrespondent i Istanbul i Tyrkiet.

Tusinder samledes i dag både foran og i Hagia Sophia i Istanbul til den første fredagsbøn i 86 år. (Foto: SEDAT SUNA)

Muslimske bedevers fra byens mest kendte bygning, Hagia Sofia, har gjaldet gennem Istanbuls gader her til middag. Og jorden på pladsen foran bygningen har været dækket af kulørte bedetæpper.

- Tusinder af mennesker er strømmet til Hagia Sophia og til pladsen foran, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

Det er første fredagsbøn i 86 år.

Tyrkiske flag har i dag vajet foran Hagia Sophia. Foto: Michael S. Lund

Overnattet foran bygningen

Hagia Sophia har været et museum i snart 90 år, en moske før det og en græsk-ortodoks katedral endnu før det. Efter en retssag er bygningen nu omdannet til moske. Blandt andet Tyrkiets islamisk-konservative præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kæmpet for den forandring.

Mange af de fremmødte kommer fra andre dele af Tyrkiet. Nogle af dem har overnattet ved bygningen for at være blandt de første, der kom ind. Også præsidenten samt en stribe andre politikere er til stede.

- De, der kommer ind i bygningen, er udelukkende dem med særlig invitation, netop fordi præsidenten også deltager i denne fredagsbøn. Der er sikkerhed overalt, blandt andet helikoptere i luften, fortæller Michael S. Lund.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan (anden fra højre), deltog i dag i fredagsbønnen i Hagia Sophia. (Foto: TURKISH PRESIDENT PRESS OFFICE H)

Erdogan læste selv flere vers højt fra koranen.

Bygningens kristelige udsmykning bliver dækket af gardiner under den muslimske bøn.

- Mange tyrkere støtter beslutningen om at gøre Hagia Sophia til moske. De ser Hagia Sophia som et symbol på tyrkernes sejr, da man indtog Istanbul og som et symbol på islam som religion, påpeger Michael S. Lund.

Men der er også en del kritikere, siger DR’s korrespondent i Istanbul.

- De mener ikke, at man i det 21. århundrede skal omdanne andre trosretningers bygninger til moskeer. Så der har været kritik både internt i Tyrkiet og fra kristne verden over, der synes, at det her er en frygtelig beslutning.

Tilbage til et religiøst land

Hagia Sophias transformation til moske er især et politisk projekt fra den tyrkiske præsident Erdogans hånd. Han har haft magten i landet siden 2003, først som premierminister, siden som præsident. I løbet af den tid har Erdogan lidt efter lidt afmonteret den sekulære republik, Mustafa Kemal Atatürk oprettede i 1920’erne. I stedet har Erdogan forsøgt at gen-islamisere Tyrkiet, vurderer iagttagere.

Transformationen til moske har blandt andet fået kritik fra Pave Frans:

- Mine tanker går til Istanbul. Jeg tænker på Hagia Sophia, og det er meget smertefuldt, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk