Tusinder flygter fra Nagorno-Karabakh 'for at holde os i live, ikke for at leve'

Armenien står klar til at tage imod dem, der ikke længere vil bo i regionen.

Etniske armenere fra Nagorno-Karabakh indregistrere sig ved et center under det armenske udenrigsministerium ved grænsebyen Kornidzor. 13.550 personer er indtil videre flygtet, beretter Reuters. (Foto: © NAREK ALEKSANYAN)

I frygt for etnisk udrensning og uro har flere end 13.000 armenere fra den aserbajdsjanske region Nargorno-Karabakh pakket taskerne og flygtet mod Armenien.

Det sker, efter Aserbajdsjan i sidste uge tog kontrol over regionen, i forbindelse med hvad det, der fra officielt hold bliver kaldt "antiterror-aktioner".

Samtidig står Armenien med åbne arme og tilbyder de berørte husly hos dem.

Én af dem, der har taget turen mod Armenien, er Narine Shakaryan.

Hun fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at hun sammen med sine fire børnebørn flygtede i svigersønnens gamle bil.

Den 77 kilometer lange tur endte med at tage et døgn.

- Børnene græd hele vejen. De var sultne. Vi flygtede for at holde os i live, ikke for at leve, siger hun.

En anden etnisk armener, Petya Grigoryan, fortæller til mediet, at han pakkede, hvad han kunne, og flygtede fra sit hjem.

To ældre kvinder er ligesom tusindvis af andre armenere flygtet fra Nagorno-Karabakh. Billedet her er taget i den armenske by Kornidzor meget tæt på grænsen til Aserbajdsjan. (Foto: © ALAIN JOCARD, AFP or licensors)

Plads til 40.000

Nagorno-Karabakh er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men området har sin egen præsident, egen valuta og eget flag.

Ifølge Aserbajdsjan er målet for deres styrker kun at ramme armenske separatister og ikke civilbefolkningen, der anslåes at være på omkring 120.000 personer.

Lige nu har Armenien plads til 40.000 familier, lyder meldingen ifølge BBC fra landets premierminister, Nikol Pashinyan.

- Så må man nok i en periode leve med at bo i et delt værelse eller lejlighed med andre, indtil man finder en lidt mere permanent ordning, siger Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og som har kendskab til konflikten og området.

Ifølge Claus Mathiesen ønsker det armenske mindretal i Nargorno-Karabakh, at regionen kommer under armensk herredømme - også gerne mere officielt end tilfældet er nu.

Han mener, at det nu virker mere realistisk, at mindretallet kommer til at anerkende, at de lever under aserbajdsjansk styre med aserbajdsjanske betingelser.

- Det er der mange af dem, som de af historiske årsager ikke vil konfronteres med, og så har de valgt at forlade regionen og rejse til Armenien, siger han.

Eksplosion ved brændstofdepot

Konfliktens realitet viste sig eksempelvis i går, da en eksplosion ved et brændstofdepot i Nagorno-Karabakh fandt sted.

Hændelsen har kostet mindst 20 personer livet, og indtil videre er 290 personer bragt til hospitalet med kvæstelser. Flere af dem er i kritisk tilstand, skriver Reuters. Indtil videre har ingen taget ansvar for eksplosionen.

Kort over området:

Den tilspidsede konflikt er nået hele vejen til Det Hvide Hus i Washington D.C., og i går besøgte Biden-administrationen Armenien.

Nu blander USA sig i Aserbajdsjans fremgangsmetoder.

- Vi opfordrer Aserbajdsjan til at opretholde våbenhvilen og tage konkrete skridt for at beskytte civilbefolkningens rettigheder i Nagorno-Karabakh, siger Samantha Power fra USA's agentur for international udvikling.

I sidste uge blev der efter cirka et døgns væbnet konflikt indgået våbenhvile mellem den aserbajdsjanske hær og de etnisk armenske separatister i området.

Våbenhvilen blev dog relativt hurtigt brudt, da der ifølge separatisterne blev hørt skud i regionen. Det afviser Aserbajdsjans forsvarsministerium at have stået bag.