Tusindvis af børn er forsvundet i blodig borgerkrig

Over 6000 børn er blevet væk fra deres forældre i Sydsudan de seneste 11 måneder.

Reath har ikke set sin familie i Sydsudan i 20 år. Nu rejser han tilbage til landet, der er midt i en blodig borgerkrig. Horisont på DR1 tager med. (Foto: © Horisont, DR)

Verdens yngste nation er midt i en blodig borgerkrig, og som altid går det hårdt ud over børnene, når de voksne slås.

Det ved Reath alt om - han oplevede det på egen krop for 20 år siden.

- Min mor slap min hånd, og fra den dag har jeg ikke set min familie, fortæller han til DR's Horisont.

Reath husker levende, hvad der skete, da soldaterne kom til hans landsby i det, der dengang var en del af Sudan. Familiemedlemmer og naboer blev dræbt, kvinder og piger voldtaget og hele landsbyen flygtede, og der kom han væk fra sin mor.

Han har boet 13 år i Danmark, og nu gentager noget af historien sig i hans hjemland, Sydsudan.

Reath rejser tilbage til landet for at finde den søster, han ikke har set i 20 år. Hun er fanget i krigszonen i Sydsudan.

Verdens nyeste version

Sydsudan løsrev sig fra resten af Sudan i 2011 og er verdens nyeste nation.

Men der har været borgerkrig i Sydsudan siden december sidste år og situationen i landet er kaotisk.

Dengang for 20 år siden blev 11.000 børn - deriblandt altså Reath - skilt fra deres forældre - men det skete over flere år, denne gang har konflikten indtil nu varet under et år, men 6000 børn er allerede forsvundet fra deres forældre eller fundet alene, fortæller leder FNs børnefond UNICEF i Sydsudan.

700.000 under 18 år

I alt er to millioner drevet på fulgt under borgerkrigen. Langt de fleste - 1,3 millioner inden for Sydsudans grænser - resten er flygtet til andre landene.

700.000 børn under 18 har måtte forlade deres hjem.

Borgerkrigen truer med at skabe omfattende hungersnød i landet.

Mandag aften klokken 21:50 i Horisont på DR1 kan du møde Reath og se med, da han rejser tilbage til sit hjemland midt i borgerkrigen. Det skal vise sig at blive en meget dramatisk rejse.