Om lidt over tre måneder findes republikken Nagorno-Karabakh ikke længere.

Knap ti dage efter en aserbajdsjansk militæroperation gik i gang i området og genantændte en årtier lang konflikt, har den nyudnævnte præsident for den selverklærede republik, Samvel Shahramanyan, underskrevet et dekret, der betyder, at alle statslige institutioner bliver opløst den 1. januar 2024.

Hvad der skal ske med de omkring 120.000 indbyggere i området, er op til dem selv, lyder det i dekretet.

Derfor har over 70.000 mennesker - der hovedsageligt er etnisk armenske - de seneste dage krydset grænsen til Armenien. Det fortæller de armenske myndigheder.

Kort over området:

'Det, vi ser, er etnisk udrensning'

Mange af dem, der allerede er flygtet, ankommer udsultede og udmattede til grænsebyerne ved Armeniens grænse. Det fortæller Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensen, der befinder sig i en armensk grænseby.

Her har han set flere armeniere komme ind og få nødhjælp.

- Jeg er ved et nødhjælpstelt, hvor der bliver delt nødhjælp og varm mad ud til dem, der er flygtet. Folk er helt udmattede og græder. En gravid kvinde ved siden af mig brød ud i gråd lige før, fordi hun ikke havde spist i flere dage, fortæller han.

I sidste uge tog Aserbajdsjan den fulde kontrol med regionen, som i 30 år er blevet drevet som en selvstændig region, befolket af etniske armeniere, selvom den er anerkendt som værende under aserbajdsjansk kontrol.

Det skete under en aserbajdsjansk militæroperation, der blev kaldt for "antiterror-aktioner" af myndighederne.

Den armenske premierminister, Nikol Pashinyan, er dog af en anden overbevisning.

- Det, vi ser, er etnisk udrensning af armenierne i området. Noget, vi længe har advaret det internationale samfund om, sagde han tidligere i dag og opfordrede til international handling.

Ifølge premierministeren vil der "inden for få dage" ikke længere være armeniere i området, og man vil byde folk, der er flygtet derfra, velkomne med åbne arme.

Hvor mange, der er omkommet under den militære offensiv, er uvist.

Området forsvinder - konflikten består

Optrapningen af konflikten blev internationalt fordømt. Og det militære indgrebs konsekvenser viste sig hurtigere, end armenierne i Nagorno-Karabakh havde forventet, forklarer Allan Sørensen.

- De er blevet løbet over ende af militæroperationen. Det er gået stærkere, end nogen havde troet. Derfor har myndighederne i området udstedt dekretet, siger han.

Da der blev indgået en våbenhvile i sidste uge mellem separatisterne og Aserbajdsjans styrker i området, lød det også fra de armenske separatister i landet, at de "ikke havde noget valg".

- Konflikten om området her er slut. Men retorikken mellem de to lande – Aserbajdsjans leder omtalte Armenien som "Vestaserbajdsjan" – indikerer, at konflikten mellem de to lande ikke er slut, siger Allan Sørensen.

Internationale medier har de seneste dage berettet om, at flere armeniere, der forsøgte at flygte, er blevet tilbageholdt og arresteret af aserbajdsjanske grænsepatruljer og soldater - deriblandt den tidligere statsminister i Nagorno-Karabakh.

Aserbajdsjans regering afviser Armeniens udmelding om etnisk udrensning og siger, at flygtninge, der ankommer til Aserbajdsjan vil blive behandlet "på lige fod med andre borgere".