Tusindvis på gaden: Protesterer mod vold mod kvinder

Kvinder demonstrerede i går til FN's internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.

‘Jeg besluttede at rejse med mine børn. Jeg sagde, nu var det nok.’

Ovenstående sætning står på et hvidt banner, som bliver holdt højt oppe i luft af en midaldrende kvinde.

Hun er gået på gaden i Perus hovedstad, Lima, sammen med tusindvis af andre kvinder i forbindelse med FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.

Vold mod kvinder er et stort og vedvarende problem i Peru. Men det er ikke kun i det Sydamerikanske land, at tendensen er sådan.

Fra 2005 til 2016 har 19 procent af kvinder mellem 15 og 49 år i 87 lande oplevet fysisk og/eller seksuel vold af en intim partner. Det fremgår af en rapport udgivet af FN tidligere i år.

Ifølge rapporten ender de mest ekstreme voldsepisoder med, at kvinden dør.

´Stop volden mod kvinder'

I år markerer FN dagen med en 16 dage lang kampagne, som går under navnet 'Efterlad ingen - Stop volden mod kvinder'. Kampagnen varer indtil den 10. december.

Skilte med kampagnens slogan prægede gadebilledet i Lima i går.

En af dem, som bar skiltene under demonstrationen, var den unge kvinde Arlette Contreras.

- Vi protesterer endnu en gang og viser vores dybeste modstand mod tilfældene med vold mod kvinder, fortæller hun.

Også i Istanbul demonstrerede flere tusinder i går for kvinders rettigheder.

  • Tusinder demonstrerede i går i de større byer i Peru mod de høje rater af vold mod kvinder, som der er i landet. (Foto: ERNESTO ARIAS © Scanpix)

  • Tusinder demonstrerede i går i de større byer i Peru mod de høje rater af vold mod kvinder, som der er i landet. (Foto: MARIANA BAZO © Scanpix)

1 / 6