Twitter breakede først om Whitney Houstons død

Det sociale medie Twitter var 27 minutter hurtigere om at breake Whitney Houstons død end de konventionelle nyhedsbureauer. Samtidig øger den første Twitter-besked døds-mysteriet.

Twitter slog de etablerede nyhedstjenester i kampen om at være først med nyheden om Whitney Houstons død. Samtidig øger Twitter-beskeden mysteriet om årsagn til popstjernens død. (Foto: Scanpix © Scanpix)

Twitter var ikke bare først med nyheden om Bin Ladens død. Den populære tjeneste kom også først med nyheden om Whitney Houstons død.

27-minutter før det store nyhedsbureau Associated Press breakede om Whitney Houstons død, havde 14-twitter brugere modtaget nyheden fra en af popstjernens tjeners nevøer. Det skriver Mashable.com.

Twitter beskeden hentyder, at Houston døde i et badekar. En detalje, der understøttes af den amerikanske sladderside TMZ, men ikke nævnes af Associated Press, der citerer Whitney Houstons publicist.

Døde Whitney i badekarret?

Whitney blev fundet i et karbad med hovedet under vand, skrev TMZ i søndags, der samtidig skrev, at kilder havde oplyst, at Whitneys frisør var blevet sendt ind på badeværelset, fordi popsangeren ikke havde givet lyd fra sig i en time. Frisøren skreg, så en livvagt stormede badeværelset og hev Houston ud af badevandet.

Whitneys ansigt var under - og hendes fødder over - vandets overflade. Hendes krop skulle have været kold, mens livvagten prøvede at genoplive hende.

Obduktion uden resultat

Retsmedicinere har obduceret Whitneys lig, for at slå fast, hvad der tog livet af sangeren. Men resultatet af de toksikologiske undersøgelser mangler og der kan gå 6-8 uger, før retsmedicinernes toksikologirapport er klar. Det skriver Los Angeles Times.

Hollywood-avisen Los Angeles Times mener også at vide, at Whitney Houston har haft et narko- og alkoholproblem i flere år. I sidste maj skulle en talskvinde have sagt, at sangeren var på vej til afvænning.

Således viser det sig, at brugergenereret indhold på internettet er hurtigt, men også at mytespredning er vanskeligt at undgå, når en berømt popstemme dør.

Facebook
Twitter