Hvis meningsmålingerne holder stik, vil Irland stemme ja til EU-afstemningen om Lissabon-Traktaten.
Afstemningen finder sted den 12. juni og her vil 42 procent af de irske vælgere stemme ja - ifølge avisen Sunday Business Post.
Beder til et ja
Men nej-siden vokser. For to uger siden ville 33 procent stemme nej, i denne uge vil 39 procent stemme nej.
Irerne skal som de eneste borgere i Europa stemme om den nye traktat.
Rundt om i de andre EU-lande holder lederne vejret og beder til at ja-siden i Irland vinder. Stemmer irerne nej, kan det betyde en ny krise for EU.