Tyfonen Mangkhut har ramt Filippinerne: Smadrer fra første færd huse og bygninger

Skrøbelige huse og marker er i farezonen på Filippinerne.

Alle forhåndenværende metoder bliver taget i brug for at sikre husene på øen Luzon, der ligger på tyfonen Mangkhuts rute. (Foto: FRANCIS R. MALASIG © Scanpix)

I Filippinerne har forberedelserne længe været i gang forud for tyfonen Mangkhut, som ved 20-tiden dansk tid er gået i land.

Ifølge nyhedsbureauet AP melder vidner, at stormen allerede ved ankomsten lod en hård regn falde og rev tagkonstruktioner og elledninger ned.

Med sine næsten 1.000 kilometer i bredden og vindstød, der ifølge meteorologerne kan komme op på 285 kilometer i timen (cirka 80 m/s), er der tale om et naturfænomen med enormt destruktivt potentiale.

Mange byer ligger ud til vandet og er særligt udsatte for Mangkhuts rasen. Her er det byen Lei Yu Mun. (Foto: Anthony Wallace © sCANPIX)

Mere end fire millioner bor i den region, som Mangkhut passerer hen over på Filippinerne. Den har retning mod nordspidsen af hovedøen, Luzon.

Filippinske landsbyboere har taget ophold i en skole, der er omdannet til et midlertidigt beskyttelsesrum. (Foto: FRANCIS R. MALASIG © sCANPIX)

Man frygter en humanitær katastrofe, fordi tyfonen kan få alvorlige konsekvenser både på kort og lang sigt, fortæller Bjarke Skaaning, der er katastrofechef i Røde Kors.

- Når man ser på infrastrukturen, bliver den hårdt ramt, hvis modellerne holder stik, og den rammer der, hvor vi forventer.

- Så det er meget alvorligt, for vi ved også, at der er mange, der ikke forlader deres huse, men bliver for at passe på deres ejendele. I de kommende 24 timer bliver de meget hårdt ramt, siger han.

Sække med mad er klar til at blive distribueret til folk, når Mangkhut er drevet forbi. Røde Kors frygter, at tyfonen kan ødelægge høsten og skabe problemer på lang sigt. (Foto: Ted Aljibe © sCANPIX)

Filippinerne beder en bøn

Simon Due er dansk statsborger bosiddende i hovedstaden Manila. Millionbyen ligger nogle hundrede kilometer fra de områder, der forventes at blive ramt hårdest.

- Filippinerne er meget religiøse, og jeg ved, at de først og fremmest beder en bøn for, at alt kommer til at gå godt. Rigtig mange af dem har pakket tasker med det vigtigste, hvis de skal evakueres, og de sørger for at være opdateret med nærmeste relocation sites (genhusningssteder, red.).

Som en kollega sagde til mig "If you have a 2nd floor, leave it there. If not? Good luck ".

Simon Due, dansker i Filippinerne

- Al elektronik skal sikres, TV, radio og så videre. Som en kollega sagde til mig "If you have a 2nd floor, leave it there. If not? Good luck ". Hvis man ikke har et loft eller en etage mere, må man stable elektronik på køkken- og stuebord.

- Alt, hvad de har af papirer, bliver puttet i ziplock-poser for at holde det tørt, hvis vandet trænger ind. De sørger for at have godt med ris, dåsemad og vand, fortæller han.

En bonde høster afgrøden vandspinat forud for tyfonen Mangkhut, der forventes at rasere store landbrugsområder. (Foto: Erik De Castro © sCANPIX)

Det er fattige områder, der ligger på Mangkhuts rute, og derfor er den lokale befolknings beskyttelse mod naturkatastrofer også i mange tilfælde sparsom, lyder det fra Bjarke Skaaning.

- Mange bor i små skure, og de folk, der bliver ramt, bor ikke i huse, som vi kender dem i Danmark. De er bygget af plader og træ, og det gør dem selvfølgeligt ekstra skrøbelige.

Fiskere sikrer en båd ved at trække den på land. (Foto: FRANCIS R. MALASIG © sCANPIX)

Udover den øjeblikkelige skade, der måtte ske på bygninger og mennesker, vil tyfonen uundgåeligt også skabe problemer, efter den er passeret over land og videre med retning mod Hong Kong og Kina.

- Det er landbrugsområde, hvor man dyrker ris og majs, så det rammer et område, der skal brødføde en stor del af Filippinerne. Slår høsten fejl får det store konsekvenser, fortæller Bjarke Skaaning.

Mange filippinere bor i huse, der er dårligt rustet til at stå imod tyfoner. Alle midler bliver brugt for at sikre husene. Blandt andet ved at lægge dæk og andre tunge genstande på bliktagene for gøre dem mere modstandsdygtige mod vinden. (Foto: Nóel Celis © sCANPIX)

Han fortæller, at det akutte beredskab består i at uddele telte, presenninger og vanddunke til de lokale. Man forventer, at de store mængder nedbør vil skabe oversvømmelser og forurene drikkevandet og skabe risiko for spredning af kolera.

Man frygter, at Mangkhut vil skabe ligeså store ødelæggelser som tyfonen Haiyan, der tilbage i 2013 dræbte flere end 6.000.

I 2016 blev den nordlige del af øen Luzon hærget af tyfonen Haima, der ødelagde 14.000 huse og lavede skader på 50.000, skriver CNN.