Tyrkerne spinker og sparer, mens valutaen rutsjer op og ned: ’Alt er blevet dyrere’

Økonomer tvivler på, at præsident Erdogans redningsplan vil virke på længere sigt.

- Vi kan ikke købe hverken det ene eller det andet, fordi alt er blevet dyrt, siger kvinden her, som står i kø for at købe billigt, offentligt støttet brød. Foto: Michael S. Lund

Køen strækker sig knap hundrede meter. Og den er fuld af utilfredse tyrkere, der venter i vinterkulden.

- Alt er blevet dyrere. Vi kan ikke købe brød, vi kan ikke købe smør, vi kan ikke købe sukker. Vi kan ikke købe dit og dat. Min pension er forduftet, siger en ældre kvinde, der ikke vil have sit navn frem.

Køen, hun står i, fører frem til et lille brødudsalg, hvor tyrkere kan spare nogle få kroner på at købe kommunalt støttet brød. Brødkøer, som er blevet et symbol på den økonomiske krise, Tyrkiet står i.

Lange køer foran butikker, der sælger billigt brød. Foto: Michael S. Lund

Inflationen i Tyrkiet er nu over 21 procent ifølge landets officielle tal, men mange tyrkere mener, at tallet er endnu højere. Samtidig er den tyrkiske valuta, liraen, faldet hele 30 procent de seneste tre måneder. Og det presser den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Præsidenten siger, Tyrkiet er dit og dat. Men Tyrkiet er ved at gå i hundene, siger den ældre kvinde vredt, inden en anden mand i køen blander sig.

- Kommer du her fra Danmark for at tilsværte Tyrkiet? siger manden, der støtter præsident Erdogan, vredt.

- Er Danmark måske et slaraffenland? Hvad, lille dreng? råber han til mig.

Den tyrkiske lira svinger ekstremt meget disse dage. Dette billede er taget mandag, da en dollar kostede 18 lira. Få timer senere faldt den til 12. De færreste tør spå om kursen de næste uger frem. Foto: Michael S. Lund

Valuta i rutsjebane

Efter et historisk stort kursfald og stigende utilfredshed greb den tyrkiske præsident da også ind i går. I en tale offentliggjorde han en række tiltag, der skal redde den tyrkiske valuta og sikre fremgang.

- Tyrkiet vil ikke længere være en havn for dem, som tjener mange penge på høje renter, eller en havn for import, sagde Erdogan, mens han fremlagde sin plan.

Erdogans redningsplan går blandt andet ud på at stoppe tyrkerne i at veksle deres penge til dollar og euro. Derfor lover Erdogan nu, at tyrkernes opsparinger vil blive beskyttet mod kursfald, så pengene ikke bløder fra kontoen, når liraen dykker.

Indtil videre ser planen ud til at virke. Efter at have nået sit laveste punkt i 16 år, er liraen det seneste døgn steget drastisk – men dog ikke nok til at indhente det store fald de seneste måneder, hvor den med dagens kurs har mistet omkring 30 procent af sin værdi på bare tre måneder.

Renter er ondskab

Økonomer skyder en stor del af skylden på netop præsident Erdogan, fordi han nægter at hæve renten for at stoppe inflationen, som de fleste økonomer ellers råder ham til. I stedet har han fyret adskillige centralbankdirektører, som modsatte sig at sænke renten – og den ene finansminister efter den anden er trådt tilbage.

- Som muslim vil jeg fortsætte med at gøre, hvad vores religion siger, sagde Erdogan i weekenden med henvisning til fortolkninger af islamiske regler, der forbyder renter.

Renter, som Erdogan tidligere har kaldt "ondskaben selv".

Men selvom det voldsomme kursfald ser ud til at være sat på pause, tvivler mange økonomer på, om hans redningsplan vil virke på længere sigt.

- Vi tror, det er usandsynligt, at dette tiltag vil stabilisere inflationen eller valutakursen, skriver analytikere fra investeringsselskabet Goldman Sachs ifølge NBC i en analyse om Erdogans utraditionelle økonomiske teorier, som økonomer har døbt ’Erdonomics’.

Tomme køleskabe og dyrt kød

Imens kæmper Tyrkiets underklasse for at klare sig igennem krisen.

I et arbejderkvarter i Istanbul bor familien Ibrahimoglu. Faren og to voksne sønner arbejder på en tyrkisk mindsteløn, som med dagens kurs er omkring 1400 kroner om måneden.

Hustruen, Nurten, viser mig sit halvtomme køleskab i lejligheden.

- Vi har ikke penge til at putte ting i køleskabet. Vi kan dårligt få det til at løbe rundt, siger hun opgivende og viser mig køkkenets ovn, der er gået i stykker og nu bliver brugt som opbevaringsrum.

- Vi har ikke råd til at købe en ny, fordi alt er blevet så dyrt.

Rüstem arbejder som rengøringsmand seks dage om ugen til en løn på omkring 1400 danske kroner om måneden. Men på grund af den høje tyrkiske inflation, er lønnen ikke nok til at leve ordentligt. Foto: Michael S. Lund

Hendes mand arbejder seks dage om ugen som rengøringsmand, men har svært ved at forsørge familien, fordi alt er blevet dyrere.

- Madolie plejede at koste 40 lira, nu er det 150. Kød var 60, nu er det 120, 130 eller 150 kiloet. Vi spiser næsten ikke rødt kød mere og får kun kylling et par gange om måneden, siger Rüstem Ibrahimoglu.

Rengøringsmand: ’Det er bare snak’

Præsident Erdogan har lovet at hæve mindstelønnen med hele 50 procent næste år, som en del af hans plan for at bekæmpe den økonomiske krise, ligesom pensionen også bliver sat i vejret. Men Rüstem Ibrahimoglu giver ikke meget for præsidentens løfter.

- Hver gang der er en ny økonomisk krise, siger regeringen, at den vil fikse det. Men jeg tror bare, det er snak. Og nogle varer er allerede steget 100 procent, så hvad hjælper det, at min løn stiger 50 procent?

Famlien her lever på mindsteløn. En flaske madolie koster i øjeblikket langt mere end en dagsløn. Foto: Michael S. Lund

Tilbage i køen foran brødudsalget stiger utilfredsheden over, at et vestlig tv-hold filmer et billede af den økonomiske krise.

En kvinde tilkalder politiet, som dukker op hele to gange for at se mit pressekort og tage billeder af det.

I udkanten af køen møder jeg en yngre kvinde, der har købt fem brød til den kommunalt, støttede billige pris. Som alle andre, jeg taler med i køen, vil hun ikke have sit navn frem, da hun frygter, at det kan give hende problemer at kritisere den økonomiske politik.

- Jeg har det bedre end mange andre, men jeg synes, det er så trist at se ældre mennesker stå i lange køer for at få billigt brød. Og på markedet køber mange ikke længere frugt i kilo, men enkeltvis. Jeg kan ikke se, hvordan det skal blive bedre, siger hun og skyder som mange andre skylden på landets ledelse:

- De lever selv i luksus og forstår ikke, hvordan folk lider i øjeblikket.

Der er kø foran steder, der sælger billigt brød. Foto: Michael S. Lund

Erdogans politiske fremtid på spil

De næste uger og måneder vil vise, om præsident Erdogans nye plan vil bremse prisstigningerne trods økonomernes mistro.

Der er meget på spil. Ikke bare for tyrkernes daglige brød, men også for præsidentens politiske fremtid.

Meningsmålinger viser, at Erdogans parti, AKP, taber støtte i disse måneder – og at flere kandidater fra oppositionen kunne vinde over ham ved et præsidentvalg, hvis det blev holdt nu.

Han skyder imens skylden på udenlandske spekulanter, forrædere og ’penge-baroner’, der udnytter krisen til at tjene penge. Og siger, han er sikker på at vinde kampen.

Som han sagde i en tale i sidste måned:

- Med Allahs hjælp og støtte fra vores nation vil vi komme sejrrigt ud af denne økonomiske uafhængighedskrig.