Tyrkiet accepterer nu Sverige og Finland som Nato-lande

Den tyrkiske præsident har længe været imod, at de to lande skulle blive optaget i forsvarsalliancen.

Lederne af Tyrkiet, Sverige og Finland fik sammen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, løst deres interne stridigheder. (Foto: VIOLETA SANTOS MOURA © Ritzau Scanpix)

Sverige og Finland kan efter alt at dømme se frem til snart at blive optaget i Nato, efter at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, her til aften har meddelt, at han nu støtter, at de to lande kan blive en del af forsvarsalliancen.

Han har ellers været imod at optage de to nordiske lande, som besluttede at søge om medlemskab i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Den tyrkiske præsident var skeptisk over for Finland og især Sverige, som han blandt andet beskyldte for at beskytte militante kurdere og for at være for føjelig over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som både Tyrkiet og EU har på sin terrorliste. Noget, den svenske regering har afvist.

Derudover har de to lande indført et forbud mod eksport af våben til Tyrkiet, og derfor krævede præsidenten en række indrømmelser, før han ville sige god for dem.

Det har han nu fået, efter han tirsdag har holdt et timelangt møde med den svenske statsminister, Magdalena Andersson, og den finske præsident, Sauli Niinistö, i den spanske hovedstad, Madrid.

Her er Nato-landenes ledere samlet for at holde topmøde i de kommende dage. Ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg, som styrede forhandlingerne, har de tre lande nu underskrevet et forståelsespapir, hvor der bliver taget højde for de tyrkiske bekymringer - heriblandt at Sverige og Finland vil indgå en udleveringsaftale med Tyrkiet.

Ifølge en udtalelse fra den tyrkiske præsident, har Sverige og Finland blandt andet sagt ja til "fuldt samarbejde med Tyrkiet i kampen mod PKK og dets søsterorganisationer", og af den grund støtter Tyrkiet nu også, at Sverige og Finland kan blive optaget i alliancen.

- Det her kommer til at styrke Nato, og det kommer til at styrke Sverige og Finland, siger Jens Stoltenberg, som tilføjer, at de to lande onsdag vil blive formelt inviteret til at blive medlemmer af alliancen.

- Nu får præsident Putin mere Nato på sit dørtrin. Det var præcis det, han ønskede at undgå (med sin invasion af Ukraine, red.), siger Jens Stoltenberg.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er glad for dagens enighed. (Foto: KIKO HUESCA © Ritzau Scanpix)

Glæde i Danmark

Den svenske statsminister siger tirsdag aften til SVT, at hun ikke ved, hvad der helt præcist fik den tyrkiske præsident til at ændre holdning. Men hun brugte blandt andet mødet til at fortælle sin tyrkiske kollega om de stramninger af landets terrorlovgivning, som er blevet gennemført i den seneste tid.

- Derudover talte vi også om, hvad Sverige kan bidrage med til Nato, siger Magdalena Andersson.

Ifølge den finske præsident er landene blandt andet blevet enige om at "øge vores samarbejde om terrorbekæmpelse, våbeneksport og udlevering" - dog i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning, understreger Sauli Niinistö i en skriftlig udtalelse.

- I de seneste uger har Tyrkiet udtrykt sine bekymringer over terrortruslen. Finland har hele vejen igennem taget disse bekymringer alvorligt, og Finland fordømmer terrorisme i alle dens former og afskygninger, skriver den finske præsident.

Han er ikke overraskende glad for udsigten til, at Finland og Sverige, der allerede i dag har et tæt partnerskab med Nato, kan blive medlemmer af alliancen.

Det samme er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som længe har bakket op om deres kandidatur.

De to lande har ellers historisk set haft det fint med at stå på siden af forsvarsalliancen. Men det ændrede sig, da de i begyndelsen af året indså, at Rusland, som deler en 1.300 kilometer lang grænse med Finland, ikke har nogle skrupler med at invadere et naboland.

- Fantastisk start på et afgørende Nato-topmøde. Norden bliver samlet i Nato. Stort tillykke til Finland og Sverige, skriver Mette Frederiksen på Twitter.

Ryborg: Stor symbolsk sejr for Nato

Nato-topmødet begynder formelt onsdag, hvor Sverige og Finland kommer til at deltage i en del af det.

Den formelle optagelsesprocedure kan dog først gå i gang, når alle de nuværende 30 Nato-lande har godkendt det.

Herefter skal Sverige og Finland hver for sig forhandle med Nato om og formelt acceptere vilkårene, herunder at gå ind for "musketéreden" - altså at et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.

Begge lande lever dog op til alle formelle krav, der er for at blive optaget.

Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen, men Natos generalsekretær har tidligere understreget, at de to nordiske lande bør optages "hurtigst muligt".

Og ifølge DR-korrespondent Ole Ryborg, der følger Nato-topmødet i Madrid, er der utvivlsomt glæde hos de andre medlemslande over, at konflikten mellem Tyrkiet, Sverige og Finland nu er løst.

- Det har været irriterende for rigtig mange af de andre medlemslande, at Erdogan havde taget Sverige og Finland som gidsler i en sag, som handler ret meget om tyrkisk indenrigspolitik. Det har vist en uenighed i Nato, og hvis der er en, der godt kan lide uenighed i alliancen, så er det Ruslands præsident Putin, siger han og fortsætter:

- Nu kan man, inden Nato-topmødet går i gang, demonstrere en enighed om noget så vigtigt som at optage to lande, der militært set er strategisk vigtige for Nato. Det har kæmpe stor symbolsk betydning for de 30 medlemslande, og lederne har med statsgaranti meget brede smil på lige nu, siger han.