Hundene gør efter bilen. De er beskidte og fører konstant det ene bagben op mod pelsen og kradser. Fra bakketoppen, hvor de bor i et interimistisk dyreinternat, kan de se ud over naturområdet, der samtidig er en byggegrund.

Den tyrkiske dyrepasser peger ud over trætoppene.

- Et sted derinde, siger han, er gravpladsen.

Det er et eftersøgningsarbejde at finde stedet, som Istanbuls borgmester efter kupforsøget har valgt at udpege til forrædernes gravplads - et hvilested for de soldater, der mislykkedes med at kuppe sig til magten for lidt over en måned siden og som blev dræbt i forsøget.

Hvilested er måske for meget sagt - for pointen er ifølge borgmesteren, at de netop ikke skal hvile i fred. At de skal kastes i den grimme jord tæt på kraner og loppebefængte hunde uden den vanlige begravelsesceremoni. Kupmagere er muligvis også for meget sagt - for en del af soldaterne anede ikke, hvad de var sat til på kupnatten. De troede, de var i gang med en øvelse. Og dem, der blev dræbt, kan man som bekendt ikke afhøre om deres rolle.

Ingen gravsten her

I begyndelsen var her et skilt, hvor det stod udskreget: “Forrædernes gravplads”. Men efter indvendinger fra det religiøse direktorat om, at skiltet - ikke gravpladsen - er lige lovligt voldsomt for de pårørende, blev det fjernet.

Vi bevæger os ind mellem træerne, balancerer over et vandløb og gå ind mellem træerne.

Vi får øje på en plet, hvor træerne er brændt, og jorden er sort. Dér op ad et mindre stendige er gravene. De består af to grusbunker. Der er ingen gravsten men numre. 1 og 2. Ved siden af er der to huller udgravet og parat til de næste.

Gravpladsen er et symbol på stemningen i Tyrkiet efter kupforsøget.

Den "nødvendige" udrensning

De seneste uger er foregået en omfattende udrensning af, hvad regeringen mener, er formodede affilierede med Gülen-bevægelsen, som tyrkerne er overbevist om stod bag kupforsøget.

Over 35.000 er blevet anholdt, mindst 23.000 af dem er stadig fængslede og mere end 82.000 tyrkere er fyret eller suspenderet fra deres job i uddannelsessektoren og indenfor blandt andet politiet og domstolssystemet.

Den tyrkiske regering siger, det er en nødvendig udrensning af en intern trussel i statsapparatet og på uddannelsesinstitutionerne. Men politisk analytiker Gareth Jenkins, der har boet i og fuldt udviklingen i Tyrkiet i 27 år, mener at landet efter kupforsøget befinder sig i en meget giftig atmosfære.

- Det foregår en udrensning af alle, der er mistænkt for at have den mindste form for fjern kontakt med nogen i Gülen-bevægelsen. Rigtig mange af de fængslede og fyrede er ikke nødvendigvis Gülen-støtter, og de har helt sikkert ikke begået nogen forbrydelse, siger han, der samtidig er kendt for at være en hård kritiker af Gülen-bevægelsen.

Fælles front mod kupmagerne

På tværs af Tyrkiets mange etniske og politiske brudlinjer kan tyrkerne ellers blive enige om at være imod kupforsøget. Ifølge Gareth Jenkins et faktum, der kunne tilbyde en god mulighed for at række ud på tværs af skel.

- Ingen støttede kuppet, selv ikke kurderne, der har mange grunde til at hade Erdogan, og alligevel bliver skellene større. De seneste uger har vi set et klasseskel. Erdogan selv sagde forleden, at eliten ikke lagde sig ud foran militærkøretøjerne på kupnatten den 15. juli.

- Men det virkelige spørgsmål er jo, om ikke militæret selv kunne have klaret det i stedet for, at civile skulle ud på gaderne og løbe risikoen for at blive dræbt, siger han.

Fyringer og forræderi

Det er blevet nemmere at blive udskreget som landsforræder - en kategori, der på det seneste har udvidet sig, og som ingen tyrkere har lyst til at befinde sig i, blot fordi de har tegnet en kritisk karikaturtegning af Erdogan, arbejder med udenlandske journalister eller engang har gået på en Gülen-relateret skole.

En ung, tyrkisk journalist efterlyste via Twitter nogle lærere, der var blevet fyret, og som ville tale om konsekvenserne for dem.

Hun fik mange tilbagemeldinger. Ikke fra lærerne, der er bange, men fra folk, der hashtaggede hende som kupmager.

Den rigtige side

En ung AKP-tilhænger fortæller skamfuldt, hvordan han ikke nåede ud på gaden for at være med til at forhindre kupforsøget.

- Men det er ikke noget, jeg siger højt, siger han vel vidende, at andre AKP-tilhængere vil kunne stille spørgsmål til, hvorvidt han gjorde sin pligt - og om han ligefrem var ligeglad og dermed indirekte støttede kuppet.

Det handler i disse dage om at være på den rigtige side.

I metroen hænger martyrplakater af heltene, der blev dræbt, da de var i færd med at forhindre kuppet efter, at Erdogan havde kaldt civile ud som forsvar. Og på den skjulte gravplads ligger de soldater, som myndighederne har stemplet som kupmagere og dermed landsforrædere.