Tyrkiet er rasende over drab i Syrien, men undlader at anklage den hovedmistænkte

33 tyrkiske soldater er blevet dræbt i et luftangreb, som Rusland beskyldes for at stå bag.

Tyrkiske soldater er i stigende grad blevet indblandet i kamphandlinger i Idlib-provinsen i Syrien. (Foto: OMAR HAJ KADOUR © Scanpix)

De tyrkiske medier har fundet de helt store typer frem, efter 33 af landets soldater er blevet dræbt i et luftangreb i Syrien i går.

Men artiklerne om angrebet i Idlib-provinsen er sandsynligvis vildledende. For de peger formentlig på den forkerte, når det gælder ansvaret for angrebet.

- Man er rasende over angrebet her i Tyrkiet. Flere kilder mener, at det var russiske fly, der angreb - men samtlige tyrkiske medier betegner flyene som syriske, fortæller Mellemøst-korrespondent i DR Nyheder Michael S. Lund.

Mediernes udlægning flugter med den tyrkiske regerings linje. Men adskillige lokale kilder i Idlib og ubekræftede optagelser tyder på, at det russiske luftvåben stod bag angrebet, skriver The Guardian.

Stendød våbenhvile

Tyrkiet har soldater i Idlib for at overvåge en våbenhvile i provinsen. Her har Syrien og Rusland de seneste tre måneder lavet en offensiv for at indtage de sidste område i landet, som stadig er kontrolleret af oprørere.

Våbenhvilen har dog længe været stendød, og derfor er de tyrkiske soldater i Idlib i stigende grad blevet indblandet i kamp.

- Tyrkerne er i vejen, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen:

- Syrerne vil gerne have kontrol over resten af deres territorium. Når de (tyrkerne, red.) ikke kan forstå på den rare måde, at de skal flytte sig, så får de det nu at vide på den hårde måde.

Det russiske krigsskib 'Admiral Grigorovich' sejlede i dag tæt forbi Tyrkiets største by, Istanbul, midt under den militære krise i Idlib-provinsen i Syrien. (Foto: Yörük Işık © Scanpix)

Rusland går fri

Tyrkiet siger, at man som gengældelse for det store tab har angrebet det syriske regime 200 steder. 309 syriske soldater er blevet "neutraliseret", oplyser regeringen.

Den formodede gerningsmand, Rusland, går til gengæld foreløbig fri.

- Tyrkerne er bange for at komme i direkte clinch med russerne. Så nu hævner de sig på de syriske soldater for at få syrerne til at sige til russerne, at dén succes skal de ikke gentage, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han kalder det "klassisk krisehåndtering", når Tyrkiet omhyggeligt undlader at anklage russerne.

- Når russiske og amerikanske soldater dræbte hinanden under Den Kolde Krig, sagde man det heller ikke højt, fordi man var bange for, at det kunne stikke af og udvikle sig til en atomkrig.

Frygter russisk vrede

Tyrkiet har dårlige erfaringer med at gå i en direkte konfrontation med Rusland. I 2015 skød Tyrkiet et russisk kampfly ned ved den tyrkisk-syriske grænse, og det fik store konsekvenser, fortæller Michael S. Lund:

- Russerne blev rasende og indførte voldsomme sanktioner mod Tyrkiet. Man bad russiske turister om at holde sig væk, og det førte til en enorm krise mellem de to lande. Det ramte den tyrkiske økonomi hårdt.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har siden brugt mange kræfter på at reparere forholdet til sin russiske kollega Vladimir Putin.

Missionen er lykkedes. Det har blandt andet hjulpet, at Tyrkiet har bestilt våbensystemer hos Rusland.

Præsident Erdogan og præsident Putin holder meget tæt kontakt. Her indvier de en gasledning i januar. (Foto: Ümit Bektas © Scanpix)

Erdogans kattepine

Men netop Tyrkiets tilnærmelser til Rusland bringer nu præsident Erdogan i en kattepine.

Tyrkiet har appelleret til både Nato og EU om støtte efter angrebet, der dræbte 33 tyrkiske soldater i Idlib. Som pression har tyrkerne endda meddelt, at man ikke længere vil bremse flygtninge, som ønsker at komme til Europa.

Men Tyrkiet har et elendigt forhold til den vigtigste militære magt i verden, USA, påpeger Peter Viggo Jakobsen:

- Tyrkerne har bragt sig selv i en situation, hvor de er alene hjemme med Rusland, og derfor har USA, Nato og sådan set også EU en interesse i at lade tyrkerne hænge til tørre lidt.

- Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor USA skulle hjælpe dem, nu hvor tyrkerne har bragt sig selv i en situation, hvor de har købt russisk grej, og på alle mulige andre måder opfører sig som et temmelig træls medlem af Nato.

Migranter begav sig i dag mod Tyrkiets grænse til Grækenland og Bulgarien, efter de tyrkiske myndigheders meddelelse om, at man ikke længere vil bremse migranterne. (Foto: TOLGA BOZOGLU © Scanpix)

'Totalt desperat'

Militæreksperten forventer heller ikke, at Tyrkiets trussel om at åbne dæmningen for en ny flygtningestrøm mod Europa kommer til at virke.

- Det er et totalt desperat forsøg på at få hjælp. Vi har ingen interesse i at hjælpe tyrkerne her, og det kommer heller ikke til at ske. Hvis Tyrkiet begynder at gøre det, så har EU også mulighed for at bruge nogle økonomiske sanktioner, som man hidtil ikke har turdet bruge, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Tyrkiet bliver nødt til at forhandle sig tilrette med russerne og det syriske regime. De er simpelthen ikke stærke nok til at modstå det tryk, der kommer.