Tyrkiets præsident Erdogan vil bygge en rumhavn på månen 'med Guds vilje'

Landet vil sende sin første raket til månen allerede i 2023.

Tyrkiet skal helt til tops i det internationale rumkapløb blandt andet ved at plante det tyrkiske flag på månen.

Det er målet med det ambitiøse 10-årige rumprogram, som Tyrkiets præsident, Recep Tayip Erdogan, i går præsenterede på et pressemøde.

Allerede i 2023 har man planer om at få sendt den første raket afsted mod månen, fortalte han.

- Den første landing vil finde sted på månen med vores nationale og originale hybridraket, der vil blive sendt i kredsløb i slutningen af 2023 gennem et internationalt samarbejde. Med Guds vilje kommer vi til månen, lød det blandt andet fra præsident Erdogan ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flot så det ud, da den tyrkiske præsident i går præsenterede Tyrkiets ambitiøse rumprogram. (Foto: TURKISH PRESIDENT PRESS OFFICE / © Scanpix)

På månen har man ifølge præsidenten planer om at bygge en rumhavn og skabe et ”globalt brand” indenfor satellitteknologi.

Man vil også flyve en tyrkisk astronaut ud i rummet inden længe.

- Vores fødder vil være på jorden, men vores øjne vil rettet mod rummet. Vores rødder vil være på jorden - vores grene i himlen, lød det fra præsident Erdogan, som også har planlagt månelandingen til at falde sammen med 100-året for grundlæggelsen af det moderne Tyrkiet.

Ingen lilleput-nation

Det er nogle meget højtflyvende planer, som Erdogan fremlagde for verden i går, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund fra Istanbul. Men de er helt i tråd med det, som Erdogan har stået for i de snart 20 år, han har været Tyrkiets leder.

- Han har hele tiden spillet på, at han er manden, der kan give teknologisk fremgang og vækst i Tyrkiet. Og på den måde er et rumprogram en naturlig forlængelse af hans ambitioner.

Samtidig vil han også gerne fremstå som en mand, der ikke står tilbage for de vestlige magter, der har rumprogrammer, siger Michael S. Lund og fortsætter:

- Så for ham er det også en måde at sige til tyrkerne, at vi er ikke en lilleput-nation, vi er lige så dygtige, vi kan lige så meget som alle de andre, og nu skal vi også til månen og andre steder i rummet, siger han og tilføjer, at der også er et militært aspekt til Tyrkiets satellit-planer.

En blandet modtagelse

Ved gårsdagens pressemøde kom præsidenten ikke ind på, hvor dyrt rumprojektet vil blive – sandsynligvis fordi det kan blive særdeles dyrt for Tyrkiet at opnå alle sine ambitiøse mål. Af samme grund har projektet også fået en blandet modtagelse blandt tyrkerne, siger Michael S. Lund.

- Hans kritikere havde nærmest en fest med at gøre rumprogrammet til grin på Twitter. De påpegede, at Tyrkiet gennemgår en økonomisk krise, nogle har ikke råd til mad, den tyrkiske valuta er styrtdykket og virksomheder går konkurs. Er det virkelig nu, man skal satse på at sende folk ud i rummet og lave rumstationer? siger han og fortsætter:

- Så der har været meget kritik af det her på sociale medier, men der er også mange, der støtter det, fordi de håber, at det kan gøre Tyrkiet til en stor teknologi-nation, der kan konkurrere med vestlige magter.

Rumsamarbejde kan være løsningen

Tyrkiets rumagentur har eksisteret siden 2018 og har også førhen mødt skarp kritik for at være en kæmpe omkostning for samfundet midt i en økonomisk krise.

Fortalere for projektet ser dog agenturet som en enestående mulighed for at få Tyrkiets forskere til at blive i landet i stedet for at søge udfordringer i andre lande.

Men trods store ambitioner er rumagenturet meget småt, og det er formentlig kun gennem internationalt samarbejde, at regeringen kan opnå sit mål om at lande på månen i 2023, vurderer Michael S. Lund.

- 2023 er kun om to år, og Tyrkiets rumprogram er meget, meget småt, det har ikke særligt mange penge. Så der skal i hvert fald postes mange penge i det program, hvis det skal lykkes - og i endnu højere grad, hvis man også vil bygge rumstationer og sende folk ud i rummet, siger han og fortsætter:

- Så spørgsmålet bliver, om Tyrkiet vil gøre det selv, eller om man vil købe sig eller samarbejde sig til det.

I januar ringede Tyrkiets præsident til Elon Musk, som er verdens rigeste mand, ejer af SpaceX og direktør for Tesla, for at diskutere et eventuelt kommende samarbejde. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

Udmeldingen kommer nemlig blot en måned efter, at Tyrkiets præsident har diskuteret et eventuelt kommende samarbejde med det amerikanske SpaceX med dets ejer, Elon Musk.

I slutningen januar sendte Tyrkiet også satelliten Turksat 5A i kredsløb fra USA i samarbejde med netop SpaceX.

- Det er også en mulighed eller i hvert fald en teori, der kører hernede, at man vil forsøge at købe sig til nogle af de teknologiske løsninger fra rumvirksomheder som for eksempel SpaceX, siger Michael S. Lund.