Det var et medlem fra den kurdiske gruppe YPG, der i går aftes detonerede en bombe i den tyrkiske hovedstad Ankara.
Det siger landets premierminister Ahmet Davutoğlu ifølge Reuters.
- Set i lyset af den information, vi har modtaget, er det tydeligt, at angrebet er blevet gennemført af medlemmer af en terrororganisation i Tyrkiet sammen med et medlem af YPG, der har krydset grænsen fra Syrien, siger han.
28 personer mistede livet, og 61 blev såret, da en bilbombe detonerede ud for en kaserne tæt ved landets parlament.
Ni personer tilbageholdes efter eksplosionen.
YPG har forbindelse til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står på EU's terrorliste.
PKK-lederen Cemil Bayik har sagt, at han ikke ved, hvem der står bag bombeangrebet i hovedstaden. Til det kurdiske nyhedsbureau Firat siger han, at det kan være hævn for angreb i Kurdistan
Tyrkiske kampfly kastede i nat bomber mod kurdiske PKK-militante i det nordlige Irak.
.