Tysk politi og aktivister støder sammen under partikongres

Mindst 400 demonstranter er anholdt under Alternative für Deutchlands partikongres i Stuttgart.

  • Omkring 1.000 betjente er sat ind for at holde ro og orden under det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschlands (AfD) konference i Stuttgart. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)
  • (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)
  • (Foto: Christoph Schmidt © Scanpix)
1 / 12

Der er peberspray i luften og strips om håndleddene i Stuttgart i dag.

Det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) holder partikongres, og hundredvis modstandere af det islamkritiske parti er samlet foran Stuttgart Congress Centre ICS.

BBC melder kort før middag om kampe mellem de cirka 1.000 indsatte betjente og demonstranter. 400 meldes anholdt.

Omkring 2.000 medlemmer af AfD er samlet i kongrescentret og har varslet, at de på kongressen vil vedtage et anti-islamisk manifest.

Det har fået venstreorienterede demonstranter til at møde op ved Stuttgart Congress Centre ICS i et forsøg på at blokere indgangen.

AfD satser på at komme i parlamentet, Forbundsdagen, ved valget til næste år, efter at partiet har haft succes ved en række delstatsvalg.

Partiet blev dannet for godt tre år siden og koncentrerede sig i begyndelsen mest om at modarbejde aftaler om nødlån til gældstyngede EU-lande som Grækenland. Siden har partiet i stigende grad protesteret mod muslimske indvandrere og asylansøgere.

- Islam er en politisk ideologi uforenelig med den tyske forfatning, sagde partiets næstformand, Beatrix von Storch, ifølge Ritzau tidligere på måneden.

- På partikongressen i Stuttgart vil partiet fremlægge et forslag om at forbyde islamiske symboler som minareter på moskeer, bønneråb og niqab for kvinder, sagde hun videre.

AfD har bånd til den islamkritiske organisation Pegida, der har vakt stor røre med massedemonstrationer mod indvandring.

Facebook
Twitter