Brune og grå graner uden nåle strækker sig op mod himlen. I titusindvis. Så langt øjet rækker.

Harzen Nationalpark strækker sig over 25.000 hektar, og er dermed en af Tysklands største.

Vi er taget herud for at se på skaderne, som to år med ekstrem varme og tørke har påført de tyske skove.

Alene i år er skovområder på to gange Bornholms størrelse gået til grunde.

I flere og flere regioner slår myndighederne alarm. Situationen er så alvorlig, at eksperter og Tysklands regering nu kalder den en katastrofe.

Ændrer sig hurtigt

- Rødgranerne heroppe elsker et fugtigt og køligt klima. Så i de forgangne, varme somre har de lidt meget. Faktisk har det ikke regnet nævneværdigt i snart to år, forklarer skovrider Andreas Pusch, der er chef for nationalparken.

- Problemet for træerne er især, hvor hurtigt skoven ændrer sig. Og det er helt klart på grund af klimaet, siger han.

Mens vi går henover tykke tæpper af knasende, brune nåle, beskriver Andreas Pusch, hvordan tørke har gjort træerne forsvarsløse overfor såkaldte barkbiller.

Skadedyrene er kun fem millimeter store. Men i fællesskab – og her taler vi om millioner – kan de lægge en hel skov øde.

Andreas Pusch hiver et stemmejern frem af inderlommen og begynder at skrælle bark af en rødgran, hvor kun toppen stadig er grøn. Resten har antaget en syg, brun farve. Der går ikke mange sekunder før de første biller kommer til syne. Så flere og flere.

Normalt er en rødgran i stand til at afværge billens angreb med klæbrig harpiks. Men uden regn er der ingen vand til træerne. Og uden vand kan der ikke dannes harpiks.

Så borer tusindvis af biller sig ned under barken. De formerer sig, lægger æg og bremser tilførslen af den smule vand, rødderne stadig måtte suge til sig. Når generationer af nyudklækkede biller sværmer videre, er træet for længst dødt.

Katastrofal udvikling

I nationalparken lader man de døde træer stå, til de vælter og nedbrydes. På granernes kirkegård spirer nyt liv frem, især planter der ikke kunne leve i træernes skygge. Men det er også det mest positive, man kan sige om udviklingen.

- For skovejere er udviklingen katastrofal, fastslår skovrider Andreas Pusch.

- Simpelthen fordi bestanden af trætyper, der leverer store mængder træ i god kvalitet, er stærkt aftagende.

Tysk skovdrift står overfor et foreløbigt tab på omkring 20 milliarder kroner. Og her taler vi kun om udgifter til at fjerne døde træer og plante nye.

Vi taler ikke om de finansielle tab, som skovejere og træproducenter lider, fordi de ikke kan sælge deres vare.

Fra eventyr til dystopi

Og så er der turismen, for eksempel i Harzen: Den sælger sig selv på forestillingen om den romantiske, eventyragtige tyske skov, hvor Brødrene Grimm slap Rødhætte samt Hans og Grethe løs.

Sådan som nogle skovområder i Harzen ser ud nu, kunne de snarere danne ramme om dystopiske fortællinger fra 3. verdenskrig.

- Hele byen her har levet af turisme og af naturen i over 100 år, fortæller Kerstin Wagner, hotelejer i byen Schierke.

- Men det er svært at sælge sig selv på natur, når man pludselig har døde træer overalt, fastslår hun.

Nede om hjørnet har pottemager Dana Grundmann en lille butik, hvor hun sælger keramik til turisterne.

- Vi er bange for, at gæsterne bliver væk, indrømmer hun.

Skidt for klimaet

Andre i Tyskland er bekymrede for de klimatiske konsekvenser, når millioner af træer dør. For skovene i landet lagrer omkring 85 millioner ton CO2 om året. De gavner altså klimaet – men kun hvis de er sunde og raske.

Tysklands landbrugsminister, Julia Klöckner, tager bekymringerne alvorligt. For nylig var hun ude i skovene for selv at tage bestik af situationen. Hun var hurtig til at indkalde til et krisemøde, der skal finde sted nu i september, og hvor man vil prøve at finde løsninger.

I første omgang skal de ramte områder støttes med omkring 10 milliarder kroner i krisehjælp. De skal primært gå til at fjerne de døde træer, hvilket også er en metode til at begrænse invasionen af barkbiller.

Dernæst skal der investeres i nye typer træer, der er mere robuste overfor klimaforandringer.

- Man taler blandt andet om at importere trætyper fra Middelhavslandene og Mellemøsten, der bedre kan holde til varme og tørke.

- Problemet er, at mange af dem har det svært med de kølige tyske vintre. Især heroppe i bjergene i Harzen. Et andet problem er, at nye typer træer også kan være ledsaget af nye typer skadedyr, forklarer skovrider Andreas Pusch.

Og så står man i det dilemma, at det tager år, før nye træer har vokset sig store – så de kan sælges, så de kan smykke den romantiske skov, og så de kan bidrage til klimaet.

Der er altså ingen hurtige løsninger. Så i Tyskland lige her og nu kan de ikke gøre meget andet end at håbe på regn.