Tyskland kører det helt store skyts i stilling for at redde landets økonomi fra corona-sammenbrud

I dag stemmer Tysklands parlament om en kæmpe økonomisk hjælpepakke. Tyske økonomer tror dog ikke på, at den slår til.

Klara fra Dresden er bare en af de millioner af tyskere, hvis hverdag er blevet vendt op og ned som følge af coronasmitten. (Foto: FILIP SINGER © Scanpix)

Da Tysklands finansminister, Olaf Scholz, i sidste uge lovede finansielle tiltag mod coronakrisen, fastslog han:

- Es wird nicht gekleckert, sondern geklotzt.

Der skulle ikke fordeles håndører, men store sedler for at forhindre tysk erhvervslivs sammenbrud i lyset af den grasserende pandemi. Og så hev han den helt store tegnebog frem:

En første, gældsfinansieret hjælpepakke på 156 milliarder euro er allerede vedtaget af regeringen. En fond på op til 600 milliarder euro, som kriseramte virksomheder kan tære af, er på vej.

Lægger man tiltagene sammen, tegner der sig en gigantisk finansiel redningskrans til en omregnet værdi af 5,6 billioner kroner. Det er i sig selv et svimlende stort beløb. Men det er også et radikalt, ja, et historisk brud med tyskernes benhårde sparepolitik.

Corona har taget livet af ”die schwarze Null” – målsætningen om at man som det mindste skal have et stort sort nul på bundlinjen af det tyske budget.

Det er en målsætning, der har skabt bugnende statskasser. Og som gør, at der nu er rigeligt at punge ud af.

Milliardregning til tyskerne

Og der er nok af aftagere i et land med godt 3,5 millioner virksomheder.

Da smitten ramte Tyskland, ramte det i første omgang de store messe-, hotel- og rejsebrancher – i form af aflyste arrangementer, udeblivende gæster og passagerer. Indtil videre er over 70 messer blevet aflyst eller udskudt – fra verdens største turistmesse ITB i Berlin over den kendte bogmesse i Leipzig og til verdens største industrimesse i Hannover.

Ifølge brancheforeningen Auma har det foreløbig kostet det tyske samfund over 20 milliarder kroner. 24.000 arbejdspladser er i fare. Den tyske stat står til at miste 3,5 milliarder kroner i skatteindtægter.

Blandt de hårdest ramte virksomheder er Lufthansa, et af Europas største flyselskaber. På nuværende tidspunkt har det indstillet 95 procent af driften. 700 af selskabets 763 fly står parkeret i lufthavnene Frankfurt am Main og Berlin Schönefeld.

- Vores virksomhed er i undtagelsestilstand, fastslår koncernchef Carsten Spohr i det tyske nyhedsmagasin Spiegel.

Nu går Lufthansas godt 140.000 ansatte en usikker fremtid i møde. Over 30.000 er allerede gået på nedsat arbejdstid. Hvis krisen trækker ud, får Lufthansa formentlig brug for statsstøtte. Sådan lyder selskabets egen vurdering.

Før corona ville et sådan scenarie have været utænkeligt.

Lufthansa kæmper en hård kamp i disse dage, hvor coronasmitten har standset stort set al flytrafik i Europa. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

Livsnerve er ramt

Det ser også slemt ud i Tysklands vigtige bilindustri, der i forvejen er ramt af nedgang på grund af dieselskandale, klimakrise, brexit og handelskrig.

Dels køber kunderne færre biler i corona-krisen. Dels har smittens udvikling i blandt andet Kina og Italien gjort, at underleverandører i de respektive lande er holdt op med at levere dele til bilproducenterne. Daimler, BMW, Porsche, Opel, Volkswagen og Audi har stoppet al produktion i Tyskland og en række europæiske lande - også af hensyn til smittefaren for de ansatte.

Det er tiltag, der spreder sig som chokbølger til de godt 1.000 tyske underleverandører – for ikke at nævne de mange europæiske firmaer, der leverer dele til Tysklands bilindustri. På nuværende tidspunkt formår ingen at give et seriøst bud på, hvor store finansielle tab branchen kommer til at lide i dønningerne på pandemien.

Men der er ingen tvivl om, at det er en livsnerve i tysk økonomi, der er ramt.

Ikke lån, men tilskud

Og så er der alle de andre små og mellemstore virksomheder, selvstændige og freelancere, der må lukke gesjæften, fordi sundhedsmyndighederne blandt andet forbyder butiks-, bordel- og restaurationsdrift, eller fordi kunderne går i frivillig karantæne derhjemme, og allerhøjest åbner pengepungen for at købe gær, pasta og toiletruller.

Ifølge Tysklands finansavis Handelsblatt går landets finansministerium ud fra, at bruttonationalproduktet (bnp) kommer til at skrumpe med fem procent alene i år.

- Således går regeringen ud fra 33,5 milliarder euro færre skatteindtægter, end finansloven for 2020 lagde op til, skriver Handelsblatt.

Den rekordstore gældsætning, der nu er på trapperne, skal klæde Tyskland bedst muligt på i coronakrisen. Omregnet 410 milliarder kroner skal gå til selve bekæmpelsen af pandemien og blandt andet støtte sygehusvæsenet, der må sætte en lang række lukrative operationer på standby for at have nok kapaciteter til at forsørge corona-patienter.

Små virksomheder og selvstændige skal tilbydes finansiel akuthjælp på op til 110.000 kroner. Her er der ikke tale om lån, men deciderede tilskud.

Den tyske kansler, Angela Merkel, er i karantæne, efter hun i sidste uge blev vaccineret af en læge, der nu er konstateret smittet med coronavirus. (Foto: POOL New © Scanpix)

Store skyts kørt i stilling

Større virksomheder i nød skal støttes via den såkaldte Wirtschaftsstabiliserungsfond, en redningspakke på omregnet 4,5 billioner kroner. Blandt andet skal de kunne optage statsgaranterede lån via den statslige bank KfW – i ubegrænset omfang, hvis det bliver nødvendigt.

Det er altså det helt store skyts, tyskerne kører i stilling for at beskytte deres økonomi. Ikke desto mindre er tyske økonomer pessimistiske i lyset af coronapandemien.

- Jeg er bange for, at det her kan gå hen og blive alle recessioners moder, advarer Gabriel Felbermayer fra den økonomiske tænketank IfW i Kiel i Handelsblatt.

- Omkostningerne vil med stor sandsynlighed overgå alt, hvad vi har oplevet af økonomiske kriser og naturkatastrofer i Tyskland i de seneste årtier, lyder varslet fra Clemens Fuest, der er chef for det anerkendte Ifo Institut.

Den økonomiske tænketank har opstillet beregninger, der indikerer, at Tyskland i bedste fald kommer til at lide en økonomisk tilbagegang på 7,2 procent og i værste fald på 20,6 procent, alt efter om det tyske erhvervsliv lukker delvis ned i to eller tre måneder. Det svarer til et tab på mellem 1,9 og 5,4 billioner kroner.

Samtidigt varsler Ifo Institut, at op mod 1,8 millioner tyske lønmodtagere kan komme til at miste deres job. Og at omkring seks millioner risikerer at komme på nedsat arbejdstid.

- Målet må derfor være at forkorte den delvise nedlukning af det tyske erhvervsliv, uden at det har indvirkning på bekæmpelsen af pandemien, fastslår Clemens Fuest.

Den gyldne mellemvej?

Det er det samme store dilemma, Tyskland og andre coronaramte lande står overfor:

Jo længere samfundet lukkes ned, jo større er chancen for at bremse smitten, skåne sundhedssystemet og redde menneskeliv.

Men jo længere samfundet lukkes ned, jo større bliver skaderne på erhverv, økonomi og ultimativt velfærd. Så hvor går den gyldne mellemvej?

- Hver dag med stilstand fører til stigende økonomiske omkostninger og til faldende accept i samfundet. De aktuelle indskrænkninger bør derfor kun gælde, indtil antallet af nye smittefælde når ned på et niveau, vi kan overkomme, foreslår Jens Südekum, økonom fra Universität Düsseldorf.

- Det behøver ikke at tage måneder, det kan lykkes i løbet af nogle uger. Det viser erfaringerne fra Asien. Derefter kan det økonomiske og samfundsmæssige liv vende tilbage til normalen, skridt for skridt. Det afgørende er, at vi også efter nedlukningen er i stand til at holde virusset i skak, indtil der findes en vaccine.

Foreløbig er Tysklands økonomi, politik og samfund i undtagelsestilstand. I dag stemmer det tyske parlament, Forbundsdagen, om den gigantiske hjælpepakke. På fredag skal det tyske andetkammer, Bundesrat, godkende.

Det store spørgsmål er, om tiltagene er tilstrækkelige til at redde Europas største økonomi. Det er uden overdrivelse et historisk øjeblik i Tyskland.