Tyskland: Nu kan Herr Müller sælge strøm direkte til Herr Möller

Tyskere kan nu producere strøm og sælge det til andre gennem internettet.

Jan Müller-Scheessel producerer strøm her i sin gamle vandmølle. (© (C) DR Nyheder)

Mølleren i landsbyen Scheeßel hedder Jan Müller-Scheeßel. Håndværket og bynavnet udgør altså hans efternavn. Og det understreger, hvor langt traditionen rækker tilbage.

- Min familie har boet her i over 500 år. I al den tid har vi været møllere, konstaterer han.

Vi står og betragter familiens stamtræ, som en kunstmaler har ladet vokse frem for over hundrede år siden. Træet bugter og breder sig over en hel væg i den statelige gamle møllebygning, et sted i det nordlige Tyskland.

Jan Müller-Scheessels vandmølle. (© (C) DR Nyheder)

Hver dag går Jan Müller-Scheeßel i sine forfædres fodspor. Som nu, hvor han krydser henover det historiske areal og balancerer ud på en mørnet træbro. Nedenunder pludrer den å, der får vandmøllens hjul til at dreje. Mølleren griber en rusten løftestang og bruger den til at tvinge en oldgammel sluseport op, så åen begynder at bruse og bliver til en flod.

- Det er hårdt arbejde, puster den spinkle mand med professorbrillerne. Især om vinteren, når jeg skal ned i det kolde vand og pille kviste og grene ud af hjulet.

Fra mel til strøm

Jan Müller-Scheeßel tager sig stort set selv af møllen. For år tilbage opgav han sit job som nationaløkonom for at videreføre familietraditionen.

For at det kan lykkes, maler møllen ikke længere mel som i gamle dage – men strøm.

- Sidste år producerede jeg 100.000 kilowatttimer. Det er nok til at dække forbruget i 25-30 husholdninger, forklarer Jan Müller-Scheeßel.

Strøm fra mølle til Hamborg – via internettet

En af de husholdninger ligger i Hamborg. I en nydelig villa ned til floden Elben bor Finn Möller med sin hustru og to børn. Selvom han også har håndværket i sit efternavn, har han formentlig aldrig set en mølle indefra. Men han kender Jan Müller-Scheeßels mølle. Og han drømmer om engang at besøge den.

- Jeg vil enormt gerne vise mine børn møllen, så de kan se, hvor strømmen kommer fra, siger Finn Möller og smiler.

Forretningsmanden fra Hamborg og mølleren fra Scheeßel har fundet hinanden på internettet. Begge er brugere på en portal, der sætter miljøbevidste tyske elkunder i kontakt med små producenter af grøn strøm. Uden om de etablerede elselskaber. Startup-firmaet der står bag, hedder Enyway, og kalder portalen et ”AirBnB for strøm.”

Sådan fungerer det

(Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson © (C) DR Nyheder)
(Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson © (C) DR Nyheder)

- Hos de store elselskaber ved jeg ikke, hvem der står bag, og hvor strømmen kommer fra. Hvis jeg vil have hjælp, er der kun et callcenter i den anden ende, hvor jeg kan vente en time på, at nogen besvarer mit spørgsmål. Sådan forklarer Finn Möller, hvorfor han nu køber sin strøm fra Jan Müller-Scheeßels mølle.

Idylliske fotos

- Folk vil have noget, der er autentisk. De vil heller have med mennesker at gøre end med koncerner, forklarer Varena Junge, direktør i Enyway.

Det, siger hun, er en af grundene til, at et voksende segment af tyskere er villige til at betale mere i strøm. De vil gerne kende og kunne identificere sig med det, producenten står for.

Sådan ser Jan Müller-Scheessels profil ud på hjemmesiden Enyway. (© (C) DR Nyheder)

På Enyways portal har samtlige små elproducenter deres egne profiler. De bugner alle sammen af farvemættede fotos, der ville høste hundredevis af hjerter på Instragram: billeder af producenten fordybet i sit arbejde. Smilende foran sin vind- eller vandmølle. Hånd i hånd med ægtefælle eller børn. I ét med miljø og natur.

I de tilhørende præsentationsvideoer flyver kameraer i fugleflugt henover glinsende soltage, ledsaget af boblende loungemusik. Enyway har sit eget film- og fotohold, der tager ud og sætter elproducenterne i scene, som var de stjerner i en realityserie. På den måde forbindes noget så usynligt og ukonkret som strøm med ansigter og historier. Noget, der dybest set er drønkedeligt, lades op med positive følelser.

Magt til forbrugeren

Det er lidt, som når man køber de økologiske æg, grøntsagskassen eller bøfferne direkte fra landmanden. Man glædes ved at støtte op om rigtige mennesker, der gør noget godt for miljøet. Man føler, man bliver del af deres historie. Af noget større. Og det er frem for alt de følelser, der driver Enyways spirende succes i Tyskland.

Spørgsmålet er, om det rækker til at revolutionere det tyske elmarked – sådan som Enyway meget ambitiøst har sat sig for. For når forbrugerne støtter landmanden ved at købe økologiske æg, grøntsagskassen eller bøfferne, så gør de det også, fordi produkterne ofte smager bedre. Men pæren i lampen lyser på samme måde, uanset om den kommer fra et stort elselskab eller fra en lille producent. Så hvor ligger merværdien for forbrugerne?

Varena Junge, direktør i Enyway, er ikke i tvivl:

- Merværdien ligger i, at forbrugerne kan styre og forme elmarkedet. De får magten over, hvem der konkret tjener penge på strømmen.

Revolution eller liebhaveri?

Så vidt så godt. Men kan løftet om større forbrugermagt få den brede tyske befolkning til at betale mere i strøm? Eller vil Enyway forblive et fænomen for de velstillede tyskere i det grønne segment – folk som forretningsmanden Finn Möller – der har råd til at være miljørigtige? De spørgsmål falder ofte, når tyskerne i de her dage taler om den ny elportal.

I Scheeßel efterser mølleren de gamle turbiner og generatorer, der sender grøn møllestrøm hjem til Finn Möllers familie i Hamborg. Det her er maskiner fra tiden omkring den industrielle revolution. Jan Müller-Scheeßel håber på en ny revolution, drevet af forbrugere på internettet.

Jagt på trofaste kunder

Han er en af de mange små elproducenter, hvis eksistens kan blive truet, når statens støtte til grøn strøm snart udløber. Så skal Jan Müller-Scheeßel til at klare sig på fri markedsvilkår.

Og det kan teoretisk lykkes, for med Enyway tjener han mere på sin strøm end hidtil. Forudsætningen er, at elkunder som Finn Möller er trofaste. Og derfor glæder mølleren sig til, at forretningsmanden kommer forbi med hustruen og børnene - så man kan lære hinanden at kende.

- Jeg håber virkelig, at Enyway bliver en succes. For på den måde kan jeg fortsætte med arbejdet på min dejlige mølle. På den måde kan jeg måske give den i arv til mine efterkommere.

Sådan kan traditionen måske leve videre – hjulpet på vej af moderne teknologi.