Tyskland og Frankrig slutter sig til andre EU-lande og stopper eksport af våben til Tyrkiet

Flere EU-lande har siden onsdag stoppet eksporten af våben til Tyrkiet på grund af offensiven i Syrien.

Tyrkiet indledte en offensiv i det nordlige Syrien tidligere på ugen, og det har vakt skarpt kritik fra flere stats- og regeringsledere i EU. (Foto: KHALIL ASHAWI © Scanpix)

Både Tyskland og Frankrig har i aften besluttet at stoppe al eksport af våben til Tyrkiet.

Dermed tilslutter de sig Finland, Norge og Holland, der allerede har vedtaget at stoppe eksport af våben, siden Tyrkiet indledte en offensiv i Syrien.

- Med tro på, at Tyrkiet vil stoppe den her offensiv, har Frankrig besluttet at suspendere alle planer om at eksporte våben til Tyrkiet, der kan bruges i den offensiv. Beslutningen træder i kraft øjeblikkeligt, siger den franske udenrigsminister og forsvarsminister i en fælles erklæring.

Herhjemme har SF og Enhedslisten tidligere på ugen meldt ud, at de går ind for, at Danmark spiller ud med sådan et forbud.

I perioden fra 2013 til 2017 blev der givet 19 permanente tilladelser til, at danske virksomheder kan eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet.

Tyrkiets militære operation er rettet mod kurdiske grupper - blandt andet YPG, som Tyrkiet betragter som en terrororganisation.

YPG har dog været en vigtig allieret for USA og resten af den internationale koalition, der har været i krig mod terrorgruppen Islamisk Stat siden efteråret 2014.

Derfor har operationen også medført kras kritik - blandt andet fra en række EU-lande og USA, der truer Tyrkiet med sanktioner.

100.000 personer drevet på flugt

Siden offensiven blev indledt, er 100.000 mennesker ifølge FN blevet drevet på flugt.

Ifølge det regeringskontrollerede tyrkiske nyhedsbureau Anadolu er 415 medlemmer af kurdiske styrker i det nordlige Syrien blevet neutraliseret siden onsdag.

Ordet neutraliseret dækker ifølge Anadolu både over dræbte, anholdte og personer, der har overgivet sig til tyrkiske styrker.

I Syrien er 30 civile blevet dræbt under Tyrkiets offensiv, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger krigen i Syrien.

  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)
  • 100.000 mennesker er flygtet fra kampene i det nordøstlige Syrien, siden Tyrkiet indledte operationen i onsdags. (Foto: Rodi Said © Scanpix)
1 / 6

En anden bekymring går på, hvad der sker med de mange tusinde medlemmer af Islamisk Stat, der sidder i fængsler, der er kontrolleret af kurdiske styrker i området.

I går oplyste SDF, der er en sammenslutning af en række militser i de kurdisk-kontrollerede områder af Syrien, at fem IS-fanger var stukket af fra et fængsel i området, efter at Tyrkiet havde udført et angreb. Den oplysning er dog ikke blevet bekræftet fra andre kilder.

Målet med militæroperationen, som Tyrkiet kalder 'Fredens Kilde', er at drive kurderne ud af området og skabe en 30 kilometer bred zone i Syrien.

I den såkaldte 'sikkerhedszone' vil Tyrkiet så placere nogle af de millioner af syriske flygtninge, der har søgt tilhold fra krigen i Tyrkiet.

Trusler om sanktioner

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde fredag aften, at han vil fortsætte operationen, 'uanset hvad andre siger'.

Derudover har han truet EU med at 'åbne portene og sende 3,6 millioner flygtninge' i Europas retning.

Det er en slet skjult trussel om ikke at overholde den flygtningeaftale, som EU indgik med Tyrkiet i 2016. Den aftale betyder, at Tyrkiet skal sørge for, at flygtninge ikke søger mod Europa, mens EU til gengæld betaler seks milliarder euro til Tyrkiet.

Erdogans trussel har da umiddelbart heller ikke medført andet end kritik fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker:

- Vi vil ikke acceptere, at flygtninge bliver brugt som et våben for at afpresse os. Derfor finder jeg gårsdagens trusler fra præsident Erdogan helt og aldeles uacceptable, sagde han i går.

Flere EU-lande har også truet Tyrkiet med at indføre økonomiske sanktioner, hvis operationen fortsætter.

Det samme har USA's præsident, Donald Trump, der i går underskrev en aftale, der giver grønt lys for at indføre sanktioner mod Tyrkiet. Sanktioner, som USA håber ikke at blive nødt til at indføre, men som kan 'lukke ned for Tyrkiets økonomi', sagde den amerikanske finansminister i går.