Tyskland styrer mod alle recessioners moder, og svensk arbejdsløshed vokser med raketfart: Sådan har coronakrisen ramt Europa

DR’s korrespondenter fortæller her, hvordan coronakrisen har ramt arbejdsmarkedet rundt om i Europa.

Coronakrisen har fået arbejdsløshedskøerne til at vokse rundt om i Europa. (© Lone Halse Blinkenberg (Grafik))

Mindst én million europæere har i de seneste par uger mistet deres arbejde som følge af coronakrisen. Og det er kun toppen af isbjerget.

Luca Visentini, der er generalsekretær for Den Europæiske Fagforeningssammenslutning, pakkede ikke alvoren ind, da han tidligere ugen på skulle vurdere, hvor meget arbejdsløsheden er steget i Europa.

Ifølge de tal, som

fagforeningerne
rundt om i Europa foreløbigt har
indberettet
, står mindst én million mennesker nu uden job som følge af coronasmitten. Og det tal dækker kun over de lønarbejdere, som har ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse.

- Det, vi oplever for tiden – især inden for den seneste uge – er, at antallet af virksomheder, som forsvinder fra markedet, er steget dramatisk, sagde han.

I går

offentliggjorde
EU
’s statistikkontor,
Eurostat
, de seneste arbejdsløshedstal for
EU-landene
.

I februar - det vil sige lige inden, at coronavirusset for alvor bed sig fast i Europa - lå ledighedsprocenten på 6,5 procent. Det er det laveste niveau, siden

Eurostat
begyndte at opgøre det på månedsbasis i 2000.

Nu er spørgsmålet ikke om, men hvor meget det vil stige i marts-opgørelsen, som kommer om en måned.

Men hvordan ser det ud rundt om i Europa? Og hvad gør landene for at

begrænse
skaderne? DR's
korrespondenter
giver dig her et overblik:

Michael Reiter om Tyskland: På vej mod ’alle recessioners moder’

Tyskland er på vej mod en historisk hård recession, forklarer DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter. (Foto: ODD Andersen © Scanpix)

Europas største økonomi er hovedkulds på vej ind i det, den tyske tænketank IfW kalder "alle recessioners moder". Ifølge kollegaerne på Ifo-Institut kommer omkostningerne til at "overgå alt, hvad vi har oplevet af økonomiske kriser og

naturkatastrofer
i Tyskland i de seneste årtier".

Landet syd for vores grænser er oversået af over 3,5 millioner virksomheder – fra de helt store koncerner til enkeltmandsfirmaer. Og det er de færreste, der går fri af coronakrisen.

Da smitten ramte Tyskland, var det i første omgang de store messe-, hotel- og rejsebrancher, der blev ramt – i form af aflyste resjer, arrangementer og overnatninger.

Så fik coronakrisen tag i landets økonomiske fundament: Bilindustrien.

Producenter
som Daimler, BMW og Volkswagen har stoppet al produktion i Tyskland. Et
tiltag
, der spredte sig som chokbølger til over 1.000 underleverandører.

Og slutteligt rammer krisen nu de små og mellemstore virksomheder, selvstændige og freelancere, der må lukke gesjæften, fordi sundhedsmyndighederne eksempelvis forbyder butiks- og restaurationsdrift, eller fordi kunder i hjemmekarantæne kun bruger penge på det allervigtigste.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har siddet i karantæne den seneste tid, da hun har været i kontakt med en, der er blevet smittet med coronavirus. (Foto: POOL New © Scanpix)

De nyeste tyske arbejdsløshedstal omfatter perioden indtil 12. marts og bærer endnu ikke præg af coronakrisen. Men over 470.000 virksomheder står over for at indføre såkaldt "Kurzarbeit", hvor ansatte kommer på nedsat arbejdstid eller sendes hjem, hvorved staten dækker 60 procent af løntabet.

Flyselskabet Lufthansa har taget det populære alternativ til fyringer i brug. Her bliver mindst 87.000 ansatte berørt. Continental, en af landets største

leverandører
til bilindustrien, sender 30.000 ansatte i Kurzarbeit.

Imens må især mindre firmaer må afskedige medarbejdere. Tysklands små selvstændige og freelancere kæmper lige nu en indædt kamp om de

tilskud
og statsgaranterede lån, som den tyske regering har stillet i udsigt.
Tilsyneladende
er der slet ikke nok til alle – i hvert fald ikke, hvis nedlukningen fortsætter i flere måneder.

Så kan Tysklands økonomi blive ramt af en tilbagegang på hele 20,6 procent, vurderer

tænketanken
Ifo-Institut. Så kan 1,8 millioner tyskere miste deres arbejde.

Anna Gaarslev om Italien: Tallene bliver mere dystre, for hver dag der går

Italien er det land i Europa, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev. (Foto: Tiziana Fabi © Scanpix)

EU
’s tredjestørste økonomi er ikke alene det land, der er sundhedsmæssigt hårdest ramt af corona-krisen. Italien er også på vej mod en tilbagegang, der vil få de hårde år under finanskrisen til at fremstå som et lille bump på vejen.

I forvejen ligger den italienske produktion under niveauet, inden finanskrisen slog til i 2008. Økonomien er ikke vokset siden. Og nu truer corona med at feje benene helt væk under en økonomi, der i forvejen humpede sig frem.

Katastrofen bliver kun værre af, at det er Italiens økonomiske kraftcenter i nord, der blev ramt først – og hårdest. De tre

regioner
Lombardiet, Veneto og Emilia-Romagna, står for 40 procent af Italiens produktion. I Italien er det nord, der forsørger syd.

Hvor mange procent corona vil barbere af bruttonationalproduktet (bnp) for 2020, ved vi

selvsagt
ikke endnu. Men investeringsbanken Morgan Stanley forudser fald på mellem 20-33 procent over de nærmeste måneder.

Krisen har ramt især den nordlige del af Italien, der er landets vækstmotor. (Foto: YARA NARDI © Scanpix)

Den italienske regering har vedtaget hjælpepakken Cura Italia (Helbred Italien) for at afbøde nogle af de værste

effekter
af den nedlukning, der har lammet landet siden den 9. marts.

Turismen er

selvsagt
hårdt ramt. En stor del af Italiens nye
arbejdsløse
arbejdede i turist og service-sektoren. Men derudover er tre ud af ti italienere beskæftiget i industrifremstilling.

Her er rygraden små og mellemstore virksomheder- mange af dem familieejede - der producerer og eksporterer kvalitetsvarer. De yder et

uvurderligt
bidrag til italiensk økonomi, og de ligger fuldstændig stille.

Den italienske regering har i de seneste uger presset på for, at eurolandene i fællesskab bør være med til at betale den enorme corona-regning.

Coronakrisen er uforskyldt, lyder argumentet fra regeringen, som har foreslået fælles coronaobligationer, som landene i fællesskab hæfter for. Men det har de nordeuropæiske eurolande, ikke mindst Holland og Tyskland, indtil videre

afvist
.

Kim Bildsøe Lassen om Storbritannien: Millioner af uorganiserede arbejdere er pressede

Coronakrisen har også vendt op og ned på det britiske samfund, forklarer Kim Bildsøe Lassen, der er DR's korrespondent i Storbritannien. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Storbritanniens jobmarked var særdeles robust, inden corona-krisen ramte. I månederne op til lå arbejdsløsheden på 3,9 procent, hvilket er det laveste siden midten af 1970'erne. Det betyder, at man har noget at stå imod med.

Den britiske

reaktion
på krisen, der kom lidt forsinket i forhold til andre europæiske lande, herunder Danmark, har medført en næsten fuldkommen nedlukning af samfundet.

950.000 briter har anmodet om offentlig forsørgelse i løbet af de to uger, hvor landet har været i lockdown. Normalt er antallet af briter, der anmoder om nye offentlige ydelser i løbet af en to ugers periode, cirka 100.000. Det er muligt at anmode om hjælp uden at være blevet arbejdsløs, så tallet siger umiddelbart ikke noget om antallet af

arbejdsløse
. Men en YouGov undersøgelse viser, at én ud af 20 briter allerede har mistet jobbet på grund af virussen.

Regeringen har derfor vedtaget historisk store hjælpepakker til virksomheder og private, blandt andet betaler man i mange sektorer 80 procent af de ansattes løn.

En af de fabrikker, der stadigvæk har gang i produktionen, er O'Neills sportswear-fabrikken i Strabane i Nordirland, der for tiden producerer masker til sundhedspersonalet. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)

De store hjælpepakker er blevet taget godt imod, men

infrastrukturen
i landet, blandt andet
digitalt
, har betydet, at der er store problemer med at få ordningernes støtte ud til konkrete familier.

Det store problem i Storbritannien er desuden de flere end én million mennesker, der er på ren timeløn – og ikke har nogen fast arbejdstid. De får løn for de timer, de arbejder. Læg dertil et stort antal mennesker, der arbejder i helt uorganiserede sammenhænge: Landbrugsarbejdere,

Uber-chauffører
, scooter-bude og så videre. De er helt afhængige af at arbejde.

Resultatet er, at flere millioner mennesker - det præcise tal er vanskeligt at opgøre - i Storbritannien er særdeles hårdt presset. Det er oftest mennesker uden nogen form for opsparing, og de kæmper reelt lige nu for både at skrabe penge sammen til mad og

husleje
.

En del timearbejdere fra andre lande har i øvrigt forladt Storbritannien, hvilket betyder, at man lige nu har en

akut
mangel på folk til at arbejde i det britiske landbrug, især til at plukke frugt. Landbrugsorganisationerne advarer derfor mod konkret mangel på britisk frugt og grønt i den kommende periode.

Ole Ryborg om Sverige: Svensk arbejdsløshedskø vokser med raketfart

Selvom Sverige har valgt at holde store dele af samfundet i gang, har coronakrisen også ramt landet hårdt, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg. (Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT © Scanpix)

36.800.

Så mange svenskere modtog i løbet af marts måned besked fra deres arbejdsgiver om, at de nu er opsagt. Tallet er en kedelig rekord, og det viser, at arbejdsløshedskøen i Sverige står over for at vokse med raketfart.

I marts måned for et år siden var det bare 3.000 svenskere, som modtog en opsigelse fra deres arbejdsgivere. Og sammenligner man med de to største kriser, svenskerne har oplevet gennem de seneste årtier – finanskrisen, som begyndte 2008, og den store svenske krise i starten af halvfemserne –var ingen af dem lige så voldsomme, som det Sverige nu oplever under corona-krisen.

40 procent af opsigelserne ligger inden for hotel- og restaurationsbranchen. Eksempelvis Casino Cosmopol, som driver både kasinoer og restauranter, har opsagt 800 ud af firmaets 900 medarbejdere. Den norske hotelkæde Nordic Choice ejer 100 hoteller i Sverige. Firmaet har opsagt 7.500 medarbejdere. 4.500 af dem i Sverige.

Knap 5.000 mennesker i Sverige er blevet smittet med corona. 239 har mistet livet. (Foto: Jonathan Nackstrand © Scanpix)

Sverige er også på andre områder ramt.

Fitnesskæden Actic har opsagt 900 medarbejdere, og Swedavia, der

håndterer
lufthavnene i Sverige, har opsagt 800 medarbejdere, mens yderligere 1.900 er sendt hjem uden en opsigelse. De får en stor del af deres løn dækket fra staten under en ordning, som ligner den danske, hvor staten vælger at betale en del af de ansattes løn, hvis de sendes hjem – uden at blive fyret.

Skal man tro finansminister Magdalena Andersson, er den stigning i

arbejdsløshed
og antallet af opsagte stillinger, som Sverige har oplevet i marts, kun begyndelsen.

Finansministeriet forventer nu, at Sverige i år vil få et

underskud
på statsfinanserne på 3,8 procent af bruttonationalproduktet, og staten vurderer, at arbejdsløsheden ventes at vokse til ni procent i løbet af 2020. Ved udgangen af 2019 lå arbejdsløsheden i Sverige lidt under syv procent.

Konjukturinstituttet i Sverige, hvilket kan sammenlignes med de økonomiske vismænd i Danmark, vurderer, at det svenske bruttonationalprodukt ventes at falde med seks procent fra april og frem til årets udgang. Omkring 100.000 svenskere ventes at være blevet sendt hjem fra arbejde med

løntilskud
fra staten for perioden april til og med december.

Matilde Kimer om Rusland: Alene i Moskva kan corona koste mellem en halv og en hel million job

En rundspørge viser, at 66 procent af russerne slet ingen opsparing har til at hjælpe dem igennem næste måned, hvis de mister deres arbejde, fortæller DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer. (Foto: Maxim Shemetov © Scanpix)

Normalt ville der nu blive hamret og banket for at færdiggøre sommerterrassernes trægulve på

Moskvas
fortovsrestauranter. Men i kølvandet på udgangs- og forsamlingsforbudet
offentliggjorde
borgmesteren i går, at netop sommerterrasserne, hvor turister og hovedstadsrussere indtager forårssolen med tæpper og varmeblæsere, slet ikke får lov at åbne før tidligst den 15. juni.

Frem til slutningen af marts havde

myndighederne
den officielle holdning, at corona-epidemien ikke truede Rusland. Men med blot fire timers varsel indførte hovedstaden
udgangsforbud
, og siden fulgte mere end to tredjedele af landets
regioner
.

De seneste arbejdsløshedstal i Rusland er ikke opdaterede og ligger på 4,4 procent. Men bare i hovedstaden frygter interesseorganisationen Delovaja Russija (Handelsrusland), at coronakrisen vil koste mellem en halv og en hel million mennesker deres job.

Det russiske budget er i forvejen presset med ekstremt lave oliepriser. Nu kommer coronakrisen oveni. (Foto: Eduard Korniyenko © Scanpix)

Under finanskrisen i 2009 steg arbejdsløsheden i Rusland kun med to procent. Til gengæld skete der en markant udhuling af lønningerne, og

mindstelønnen
faldt.

En rundspørge lavet i begyndelsen af denne uge viser, at 66 procent af russerne slet ingen opsparing har til at hjælpe dem igennem næste måned, hvis de mister deres arbejde.

Den russiske regering har hastebehandlet en hjælpepakke på 1,3 trillioner rubler - svarende til cirka 112 milliarder danske kroner. Blandt andet er arbejdsløsesunderstøttelse blevet næsten fordoblet og udgør nu 1.700 kroner om måneden, og pensionister og børnefamilier får også et kontant

tilskud
hver måned.

Arbejdsgiverne har fået mulighed for at søge om lønkompensation og skal resten af året kun betale 15 procent i velfærdsbidrag i stedet for de sædvanlige 30 procent.

Det russiske

budget
er i forvejen presset med ekstremt lave oliepriser. Uralolie har ramt 13 dollar per tønde, hvilket er det laveste siden 1999. Normalt regner man med, at olieprisen skal ligge på mindst 45 dollar per tønde, for at det russiske nationalregnskab går op.

Til gengæld har Rusland nogle velvoksne valutareserver at tære på, og den forgange uge har man suget lige knap 30 milliarder dollar ud af den international reserve, så beholdningen nu er 551 milliarder dollar.

Anna Gaarslev om Spanien: Det kan blive meget værre end under finanskrisen

Mange spaniere frygter for konsekvenserne af coronakrisen, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev. (Foto: Sergio perez © Scanpix)

Spanien er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af coronakrisen. Både når det kommer til antallet af smittede og døde, og når det kommer til økonomien.

Den spanske regering traf i weekenden en drastisk beslutning, der foreløbig gælder til efter

påske
: Som i Italien er der lukket ned for al ikke-livsnødvendig produktion og aktivitet i foreløbig to uger.

I grove træk ligger alt undtagen sygehuse og virksomheder, der producerer ”corona-udstyr” og

fødevarer
, nærmest stille.

Som noget nyt har arbejdsgivere fået forbud mod at fyre deres ansatte i perioden. Hvis de vælger at trodse

forbuddet
, bliver det særdeles dyrt i fratrædelsesordninger.

Men: Spaniens økonomi er allerede ramt så hårdt, at arbejdsgiverne inden har nået at fyre to millioner mennesker – i hvert fald

midlertidigt
.

De er sendt hjem på understøttelse, så længe krisen varer – uden at vide, om de nogensinde får deres arbejde igen.

Tusindvis af spaniere har mistet livet som følge af coronasmitten. (Foto: JUAN MEDINA © Scanpix)

Antallet af mennesker, der har ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse i Spanien, er eksploderet. Dertil kommer de, der ikke er en del af det regulerede arbejdsmarked – det vil sige alle med sort arbejde – og det er ikke så få. De har udsigt til - ingenting.

En af Spaniens vigtigste indtægtskilder, turismen, ligger i ruiner. 84 millioner turister besøgte Spanien sidste år. Turismen står for 15 procent af hele Spaniens bruttonationalprodukt (bnp), og fem millioner mennesker arbejder i en industri, der lige nu – i bogstavelig forstand – ligger øde hen.

Mange spaniere får stadig kuldegysninger, når de hører ordet finanskrise. Her fik den spanske banksektor

akut
brug for økonomisk hjælp, efter at boligboblen var bristet og millioner af spaniere mistede deres arbejde. Regeringen måtte dengang bede de andre eurolande om en milliardstor hjælpepakke.

Nu har den spanske regering endnu engang bedt

EU
om hjælp til at kunne klare sig igennem krisen.

Michael Reiter om Østrig: Arbejdsløshedstallet er det højeste siden 1946

De østrigske skisportssteder er blevet hårdt ramt af coronakrisen, fortæller Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix)

Østrigs arbejdsmarked er i corona-chok. De nyeste arbejdsløshedstal for marts er de højeste siden 1946.

I de seneste to uger er antallet af østrigere uden arbejde steget med over 200.000. Langt de fleste kommer fra landets vigtige turistbranche, hvor især nedlukningen af skisportssteder har ført til talrige fyringer.

Skiturismens

højborg
, Tyrol, er særligt hårdt ramt. Her varer skisæsonen normalt helt frem til maj måned, men på grund af coronavirussets store udbredelse i delstaten blev sæsonen afbrudt i midten af marts. Flere feriemål, herunder Ischgl, blev omdannet til karantæneområder.

Sæsonarbejdere har i den forbindelse fortalt til østrigske

medier
, at de fik udleveret modificerede arbejdskontrakter, der gjorde det muligt for arbejdsgivere at fyre dem med øjeblikkelig virkning.

Østrigerne skal nu bære masker, når de køber ind. (Foto: HELMUT FOHRINGER © Scanpix)

Ifølge Østrigs arbejdsformidling er 562.522 østrigere meldt

arbejdsløse
pr. 31. marts. Det svarer til en stigning på 52,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Også Østrigs bygge- og anlægssektor, transportsektor og detailhandel er hårdt ramt.

Østrigs

kansler
, Sebastian Kurz, har sidste måned annonceret, at der er en hjælpepakke på vej, der i første omgang beløber sig på omregnet godt 30 milliarder kroner. En del af pakken skal gøre det muligt at sætte flere ansatte i kriseramte
brancher
på nedsat arbejdstid – det samme værktøj mod krisen, som også tyskerne har haft succes med tidligere.