Det eneste overlevende medlem af den tyske, højreekstremistiske terrorgruppe NSU, Beate Zschäpe, nægtede medvirken til terror, da hun i dag for første gang udtalte sig i retssagen mod NSU.
Beate Zschäpe har i over to år forholdt sig tavs i den mest spektakulære straffesag i Tyskland i nyere tid. Men i dag begyndte hendes forsvar at oplæse en erklæring, hvor hun forholder sig til det lange anklageskrift.
Beate Zschäpe erkender, at hun kendte til de mord, som NSU har begået. Men hun fik først besked om mordene, efter de var begået, siger hun. Zschäpe nægter altså at have deltaget i at planlægge og udføre mordene.
- Hun syntes, det var forfærdeligt. Men hun havde - efter eget udsagn - ikke kræfterne til at melde sig selv til politiet. Det her er alt andet end en tilståelse. I stedet er det en fortsættelse at forsvaret hidtidige linje: At Beate Zschäpe blot var en husholderske, en medløber.
Beate Zschäpes vidneforklaring var imødeset med stor spænding, fordi NSU-sagen er omgærdet af stor mystik med mange ubesvarede spørgsmål.
Et enkelt af dem har den tiltalte foreløbig adresseret i sin forklaring. Beate Zschäpe siger således, at NSU udelukkende myrdede politibetjenten Michele Kiesewetter for at skaffe våben.
Mordet på politibetjenten skiller sig ud fra gruppens ni andre drab, hvor ofrene alle var forretningsdrivende med indvandrerbaggrund.
NSU-sagen kort:
- •
Den højreekstremistiske terrorgruppe NSU begik i årene 2000 til 2011 ni racistiske mord, myrdede en politibetjent, gennemførte to bombeattentater og lavede 15 bankrøverier i Tyskland.
- •
To medlemmer, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, begik kollektivt selvmord, da gruppen endelig blev optrævlet i november 2011. Et tredje medlem, Beate Zschäpe, sprængte gruppens tilholdssted i luften, inden hun blev anholdt.
- •
NSU-sagen vækker stor undren i Tyskland, fordi gruppen gik fri i over ti år - på trods af, at politi og efterretningstjeneste var lige ved at pågribe dem gang på gang.