Udelukker ikke russisk angreb: Svenske partiers fire argumenter for medlemskab af Nato - ét imod

Fredag fremlagde Sveriges Riksdagpartier en analyse af fordele og ulemper ved Nato-medlemskab.

Fredag præsenterede Sveriges partier i Riksdagen en sikkerhedspolitisk analyse af fordelene og ulemperne ved at søge om Nato-medlemskab. (Foto: Unknown © Ritzau Scanpix)

Svenskerne debatterer heftigt, hvorvidt de skal tilslutte sig forsvarsalliancen Nato eller ej.

I dag er der landet en rapport, hvor fordele og ulemper ved et eventuelt svensk Nato-medlemskab analyseres af alle otte partier i Riksdagen, og derfor holdt partierne pressemøde, hvor indholdet blev fremlagt.

Analysen skal danne grundlag for den svenske regerings beslutning om, hvorvidt Sverige formelt skal ansøge om Nato-medlemskab. Analysen indeholder ikke en anbefaling til, hvilken beslutning Sverige bør træffe.

- Den militære alliancefrihed har historisk tjent Sverige godt. Den svenske sikkerhedspolitik har længe været konsekvent. Men vi skal nu forholde os til en ny virkelighed efter den 24. februar, siger Sveriges udenrigsminister, Ann Linde fra Socialdemokraterna.

24. februar er som bekendt dagen, hvor Rusland igangsatte den pågående militære invasion af Ukraine, og Sverige har i den anledning diskuteret, om tiden er inde til at tilslutte sig de 30 lande, der i dag udgør Nato.

Udenrigsminister Ann Linde siger, at alle otte partier i Riksdagen er enige om rapportens syn på Rusland, mens to partier, Liberalerna og Miljøpartiet, ikke står bag rapporten samlet set.

DR gennemgår de fem vigtigste argumenter for eller imod et svensk Nato-medlemskab, som politikerne fremlagde på pressemødet:

Det er farligt at være allianceløs, og medlemskab vil øge Sveriges sikkerhed

En hovedpointe i rapporten er, at Ruslands aggression i Ukraine er strukturel, systematisk og langvarig.

Rapporten påpeger, at Rusland (eller Sovjetunionen) aldrig har angrebet et Nato-medlem, og derfor er vigtigheden af at være dækket af forsvarsmæssige garantier stigende, lyder det i rapporten.

- Hovedkonsekvensen af et eventuelt medlemskab af Nato er, at Sverige vil blive en del af Natos kollektive sikkerhed, siger udenrigsminister Ann Linde.

Sverige praktiserer lige nu en alliancefri sikkerhedspolitik, der dog suppleres af forsvarssamarbejder med blandt andet USA, Storbritannien og Finland. De samarbejder stiller dog ingen sikkerhedsgaranti for Sverige, skulle de blive angrebet.

- Vi ser også, hvor farligt det har været for Ukraine ikke at være fuldgyldigt medlem af Nato. Det er en markering. Vi er virkelig nødt til at tage det skridt. At være alliancefri i den tid, vi lever i, er farligt, siger Mikael Oscarsson, der er medlem af Riksdagen for Kristendemokraterne.

Et angreb på svensk jord kan ikke afvises

Sveriges udenrigsminister, Ann Linde. (Foto: 10040 Anders Wiklund/TT © Ritzau Scanpix)

Udenrigsminister Ann Linde understreger, at en svensk ansøgning om Nato-medlemskab vil føre til russiske reaktionsforanstaltninger, men vurderingen er, at det ikke vil udmønte sig i et konventionelt militært angreb.

- På den anden side er det slået fast, at et væbnet angreb på Sverige ikke kan udelukkes, siger hun.

Ann Linde understreger, at Sverige har brug for beskyttelsesforanstaltninger i ansøgningsperioden, men at hun allerede har haft samtaler med USA, Storbritannien og Tyskland om netop dette.

Kan være platform for nordisk samarbejde om nærområder

Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist (S). (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist fra Socialdemokraterna, peger på, at Ruslands invasion ikke blot er et angreb på Ukraine.

Han mener, at et nordisk forsvarssamarbejde vil kunne uddybes gennem Nato. Danmark og Norge er i forvejen Nato-medlemmer, mens Finland har erklæret meget varm interesse for et medlemskab.

- Samarbejde med lande i Sveriges nærområde vil kunne udgøre en platform for fælles ansvar for Østersøregionen og Nordkalotten (det nordvestlige hjørne af Europas fastland, red.) inden for Nato, siger Peter Hultqvist.

Nato-medlemskab kan være konfliktdæmpende

En konklusion i analysen er, at Sverige kan fortsætte arbejdet for at fremme landets sikkerheds- og udenrigspolitiske mærkesager. Heriblandt ønsket om en atomnedtrapning.

Det er noget af det, Kerstin Lundgren, der er medlem af Riksdagen for Centerpartiet, hæfter sig ved.

- Det er tydeligt, at et Nato-medlemskab er foreneligt med en solidarisk sikkerhedspolitik.

- Vi ser, at et svensk, i tillæg til et finsk medlemskab af Nato, vil være konfliktdæmpende og skabe forudsætning for højnet sikkerhed i vores del af Europa, siger hun.

Søndag skal Socialdemokraterne, der leder den svenske regering, afgøre, hvordan partiet forholder sig til spørgsmålet om et Nato-medlemskab.

Sverige vil blive inddraget i stormagtskonflikter

Håkan Svenneling (nummer to fra venstre) forholder sig kritisk til et svensk Nato-medlemskab. (Foto: Henrik Montgomery/TT © Ritzau Scanpix)

En af de få kritiske røster på pressemødet om et potentielt svensk medlemskab i Nato kom fra Håkan Svenneling, medlem af Riksdagen for Vänsterpartiet.

Han siger, at han savner en analyse af, hvad et svensk Nato-medlemskab vil indebære og de risici, der er forbundet dermed.

- Det er den største forandring i svensk sikkerhedspolitik i meget, meget lang tid, og alliancefriheden har været vældig vigtig og tjent Sverige længe og skulle kunne gøre det i fremtiden.

- Jeg er bekymret for, at alle stormagtskonflikter i lang tid fremover kommer til at udspille sig ved Sveriges grænser eller i Sverige. Det ønsker jeg ikke at være en del af, og derfor modsætter jeg mig et svensk Nato-medlemskab, siger Håkan Svenneling.