Mads Kirkegaard holder for tiden ekstra godt øje med, hvad der sker med den grønne omstilling i USA. For der er i den grad fart på ovre på den anden side af Atlanten, hvor politikerne sidste år besluttede at afsætte mere end 2.500 milliarder kroner til at booste deres grønne industrier.
Mads Kirkegaard er administrerende direktør for virksomheden Polytech, der har specialiseret sig i at producere tilbehør, som blandt andet beskytter vindmøllevinger mod slitage.
Og han så egentlig gerne, at hans virksomhed, der ligger i Bramming lidt uden for Esbjerg, får del i de mange klimamilliarder.
- Der er en stor del af mig, der ønsker, at Polytech får en del af den kage. Nu skal vi bare finde ud af hvordan, siger Mads Kirkegaard.
Der er nemlig den udfordring for den sydvestjyske virksomhed, at milliarderne er øremærket virksomheder, som holder til i USA. Det gør Polytech ikke, og derfor vil Mads Kirkegaard heller ikke afvise, at han en dag kunne finde på at åbne en afdeling derovre.
Husk det grønne fokus
Men omvendt er Mads Kirkegaard også bekymret for det grønne kapløb, som amerikanerne nu har skudt i gang.
- Det startede jo med at være en krig mod klimaforandringerne. Nu har man lidt glemt det formål og bekriger nærmest hinanden for at få mest muligt ud af denne job-kage, siger han.
Mange europæiske politikere frygter nemlig, at deres grønne virksomheder vil rykke til USA, hvor de nu både kan få statsstøtte og gunstige skattelettelser. Derfor er EU’s stats- og regeringschefer i dag samlet i Bruxelles for at diskutere, hvad de kan gøre for at modsvare den amerikanske hjælpepakke og beskytte deres egne arbejdspladser.
Blandt forslagene er at lempe EU's statsstøtteregler, så medlemslandene lettere kan hjælpe deres grønne sektorer, samt forenkle godkendelsesprocessen for nye vedvarende energiprojekter.
Selvom Mads Kirkegaard er glad for, at der nu på globalt plan bliver brugt endnu flere penge på den grønne omstilling, så advarer han samtidig imod, at det ender i en løbsk handelskrig med klimaet som den store, ufrivillige taber.
- Jeg håber virkelig, at man bevarer fokus på den grønne omstilling, så vi kæmper sammen i stedet for at bekrige hinanden, siger han.
EU bør gøre som USA
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er man ikke i tvivl om, at EU-landene hurtigst muligt bliver nødt til at komme med et modsvar til den amerikanske klimapakke. Ellers ender det ifølge administrerende direktør Brian Mikkelsen med, at alle grønne investeringer rykker til USA.
- Jeg har snakket med flere store danske virksomheder, som nu kun har fokus på USA, fordi investeringsmulighederne derovre er fantastisk fordelagtige, siger han og fortsætter:
- Der er skattekreditter, som man får udbetalt med det samme, og tilladelserne kommer hurtigt. Herhjemme tager det både lang tid at få tilladelse til at lave grøn energi, og så koster det en hulens masse penge.
Brian Mikkelsen understreger, at det i den grad er positivt, at de amerikanske politikere nu for alvor har meldt sig ind i klimakampen, og han tilføjer, at EU for alt i verden ikke skal ende i en handelskrig med amerikanerne.
- Vi skal sørge for at have en god dialog med amerikanerne og så opruste på den grønne arena i Europa. Vi skal gøre det samme som amerikanerne og give nogle gode skattefordele til at investere i grøn energi i Europa, siger han og tilføjer.
- Derudover skal vi sørge for, at virksomhederne hurtigst muligt får tilladelser til at bygge. Det kan tage otte-ti år at få lov til at opsætte en mølle i Danmark, og det er helt hul i hovedet.
Kan blive godt for den grønne omstilling
Hos den grønne tænketank Concito forstår Jens Mattias Clausen, der er programchef for EU, udemærket godt den bekymring, som den amerikanske hjælpepakke har skabt i Europa. Men han understreger også, at det i den grad er godt, at amerikanerne nu har meldt sig ind i klimakampen.
Og det kan også føre til, at den globale grønne omstilling bliver accelereret, understreger han.
- Alle vil nu gerne have en bid af den grønne kage, og den konkurrencesituation kan snildt ende med at blive rigtig god for den grønne omstilling, hvis man gør det strategisk rigtigt, siger Jens Mattias Clausen.
Hvis EU-landene bliver enige om at lempe statsstøttereglerne, er det ifølge Jens Mattias Clausen vigtigt, at EU-landene ikke bare spreder statsstøtten bredt ud, men derimod målretter den, så man opnår den største klimaeffekt.
Det kan være hjælp til de grønne teknologier, der er brug for i løbet af de næste årtier for at gøre Europa klimaneutralt, eller ved at støtte allerede eksisterende erhverv, hvis der er behov for det. Derudover er der brug for, at medlemslandene sætter skrappe grønne krav til de virksomheder, der ender med at få statsstøtte.
- En aktiv industripolitik kan faktisk være noget af det, der kommer til at drive den grønne omstilling hurtigere frem, end vi ser lige nu, siger Jens Mattias Clausen.