Udgangsforbud i Sydafrika: Fanget i verdens smukkeste fængsel

Coronavirusset er løs i Afrika, hvor mange umuligt kan følge myndighedernes tiltag.

Udsigten fra skribentens hus i Cape Town i Sydafrika. (Foto: Søren Bendixen © dr)

Da torsdag blev til fredag, lukkede Sydafrika ned.

Kort forinden optrådte præsidenten i militæruniform foran en gruppe soldater, som blev sendt på gaden i det, præsidenten omtalte som krig mod en Covid-19.

Nationens 57 millioner indbyggere må ikke forlade deres hjem, med mindre de har særligt vigtigt arbejde, skal købe madvarer eller skal på apoteket.

Det gælder også for min familie og mig. I modsætning til de fleste andre sydafrikanere, så har vi et hus på omkring 150 kvadratmeter, en lille have og penge nok til at sikre, at vi fint kan klare tre ugers isolation. Langt størstedelen af befolkningen har ikke den luksus.

Gaderne ligger stort set øde hen mange steder i Sydafrika. (Foto: Søren Bendixen © dr)

Fængselsstraf for at gå ud

Sydafrika er et af verdens mest ulige lande, og der er ekstrem stor forskel på rig og fattig. Jeg bor i en af de sydlige forstæder til Cape Town, og her er ubegribeligt smukt. Alligevel er det ikke længere det samme at se en delfin fra stuevinduet.

Det føles underligt klaustrofobisk og stressende, at man ikke må gå ud, at man er fanget og for eksempel ikke vil kunne flyve væk, hvis man fik brug for det.

Du må hverken gå med hunden eller løbe en tur. Bryder man loven kan man få op til seks måneders fængsel.

Jeg holder godt øje til udvikling i antal smittede, i skrivende stund er der registreret 1.187 smittede med coronavirus i Sydafrika. I sig selv ikke et voldsomt tal, hvis man ellers kan stole på, at tallet er så lavt.

Men tallet er alligevel skræmmende, fordi Sydafrika har et sundhedssystem, der på ingen måde vil kunne holde til det, man lige nu ser i flere europæiske lande.

Hospitalerne forbereder sig på det værste og har aflyst alle ikke-akutte operationer. Der er stilhed før storm, fortæller en læge, på et af landets største hospitaler mig.

Krydser i kalenderen

Det er i det lys, at præsident Cyril Ramaphosa har indført udgangsforbud og sat militæret ind for at håndhæve det. I optakten fik han besked om, at 350.000 mennesker risikerer at dø, hvis Sydafrika for alvor blev inficeret af Covid-19.

På familiekalenderen herhjemme er der nu tre røde krydser - tre dage uden at forlade huset. Det betyder at vi har 18 dage tilbage, med mindre udgangsforbuddet kommer til at vare længere end de annoncerede 21 dage. Det er vores lille nedtælling - især min syvårige søn finder den kalender vigtig.

18 dage tilbage af udgangsforbuddet - mindst. (Foto: Søren Bendixen © dr)

Med en kikkert holder vi øje med, om der er delfiner i havet. Men nu kan vi også bruge den til at se, om der er folk, der trodser udgangsforbuddet og lister en tur udenfor.

Hvor vi bor, er der meget få, der gør det, måske er man særlig lovlydige eller bange her - eller også er det fordi, kvarteret har en gruppe på det sociale medie Whatsapp, hvor man deler oplysninger med naboerne om sikkerhed i området. På udgangsforbuddets første dag kunne jeg her læse, at en "lovovertræder" i kvarteret blev meldt til politiet.

Ud i virkeligheden

Det står i stærk kontrast til meldinger fra landets townships og ghettoer, hvor mange ikke respekterer forbuddet, og hvor politi og militær har været i kamp med indbyggere for at få dem til at blive indenfor.

Søndag tog jeg ud i virkeligheden. Efter en række forhandlinger med myndighederne fik journalister lov at komme med på listen over vigtige jobfunktioner, og fordi jeg skulle skrive denne artikel, så havde jeg en grund til at gå ud.

Aldrig har jeg kørt gennem så stille en by. Enkelte hjemløse var stadig at finde på gaderne i den rigere del af byen, politiet var til stede, og få mennesker var på vej til supermarkederne.

Anderledes så det ud et kvarters kørsel fra mit hjem. I en fattig bydel var der masser af folk på gaderne. Der var ikke aktivitet som normalt, men nok til at udgangsforbuddet kom til at virke ret ligegyldigt. Meldingerne fra folk, jeg kender rundt om i landet, er de samme.

Se Søren Bendixens køretur i videoen:

Kommer militæret eller politiet forbi, så trækker man sig lidt tilbage, og når ordensmagten så forsvinder, dukker folk frem fra deres små huse igen. Flere gange de seneste dage er det kommet til sammenstød mellem politi, militæret og utilfredse borgere.

Bliver banket hjem

Sydafrika er det land i Afrika, der har det højeste antal smittede, og derfor førte man an i at indføre restriktioner, men andre lande kom lige efter.

I Kenya er der nu udgangsforbud, og der har været flere tilfælde, hvor folk er blevet banket hjem.

Rwanda er lukket, og i Zimbabwe har man netop lukket alt ned. En god bekendt beskriver befolkningen som bange - ikke kun for sygdommen, men lige så meget for politiet, der skal forhindre, at folk går ud.

Det er nemlig sådan, de fleste kender til politi og militær i det hårdt prøvede land, der allerede før corona-krisen var på randen af det totale sammenbrud.

Selv i Sierra Leone, hvor man ikke har registreret nogen tilfælde af coronavirus, har præsidenten indført restriktioner og erklæret undtagelsestilstand i et helt år. Afrika er praktisk talt lukket ned. Mens jeg skriver det her, så er der i alt bare 19 fly i luften over hele kontinentet.

En butiksejer kigger ud på gaden i Nairobi, inden det natlige udgangsforbud i Kenya. (Foto: SIMON MAINA © Scanpix)

Lande i brand

I Afrika er der typisk to læger per 10.000 indbyggere, i et land som Danmark er der 37.

Tallene fortæller alt om, hvorfor der er grund til at være bange for coronaepidemien, hvis man er afrikaner. Ubeskriveligt mange mennesker risikerer at dø, hvis Afrika skal gennem det samme, som vi ser i andre dele af verden, og derfor er de hårde restriktioner måske heller ikke så underlige.

Problemet er bare, at de mest udsatte, dem der bor tæt sammen under kummerlige forhold i Afrikas store byer, ikke har adgang til god hygiejne, og de lytter sjældent til myndighederne. I årevis har de oplevet at blive brugt og misbrugt af militær og politi, og derfor kan man nu også se konfrontationer i stedet for meget nødvendig hjælp.

En mand i Johannesburg forsøger at flygte fra politifolk, der håndhæver udgangsforbuddet i Sydafrika. (Foto: MICHELE SPATARI © Scanpix)

I takt med at desperationen stiger, er det let at forestille sig, at det kan eskalere, og i stedet for at inddæmme smitten risikerer man at sætte flere lande i brand. Bor man i et fattigt byområde, så skal man ud derfra for at skaffe penge, og tre uger uden løn vil for de fleste være en katastrofe. Samtidig er der måske 50-100 familier om den samme vandhane. Alene derfor virker et udgangsforbud umuligt.

Den seneste uge har jeg modtaget mange beskeder fra venner og bekendte rundt om på kontinentet. De slutter typisk med "God bless you and your family".

Jeg fristes til at slutte på samme måde: "God bless Africa".

Ambassaden i Sydafrika vil gerne i kontakt med danskere, der ønsker at rejse hjem fra de otte lande i regionen, som ambassaden dækker.

- Lige nu er der 45 danskere skrevet op på vores kriseliste for Sydafrika samt enkelte for de fleste af de øvrige lande. Vi har dog omkring 250 danske rejsende registreret på danskerlisten for Sydafrika, så antallet af borgere, der kan få brug for assistance - især hvis situationen spidser til - kan jo godt stige. I Zimbabwe og Mozambique har det over weekenden stadigt været muligt at komme ud med kommercielle flyvninger, mens det er betydeligt vanskeligere i lande som Angola, Namibia og Sydafrika, hvor grænserne er lukkede. Vi arbejder målrettet med vores kollegaer i EU for at skabe muligheder for hjemrejse på europæiske særfly. Det ser p.t. ud til at lykkes i Angola og Namibia, mens danskere i Sydafrika nok må væbne sig med tålmodighed, siger ambassadør Tobias Elling Rehfeld.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk