Udvalgene er fordelt: Nu vil de danske EU-politikere have indflydelse

De danske parlamentarikere er gået efter udvalg, hvor der er noget på spil for Danmark, vurderer Ole Ryborg.

Margrete Auken fra SF og Pernille Weiss fra Konservative har sammen med resten af Europaparlamentet fordelt posterne i de 22 udvalg og underudvalg mellem sig. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Det er ikke kun i toplaget af EU, at posterne i disse dage er ved at blive fordelt.

I Europa-Parlamentet har de nyvalgte parlamentarikere fordelt posterne i de 22 udvalg og underudvalg mellem sig.

Det er her, at medlemmerne debatterer de nye lovforslag, kommer med ændringsforslag og lægger forhandlingslinjen.

Og set med danske øjne har der især været rift om pladserne i henholdsvis miljøudvalget, udvalget om industri, forskning og energi, i beskæftigelsesudvalget og i udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse.

Andre populære udvalg blandt de danske parlamentarikere er landbrugsudvalget, udvalget om kvinders rettigheder og ligestilling og fiskeriudvalget.

- De danske parlamentarikere har virkelig placeret sig i udvalg, hvor der er noget på spil for Danmark, siger DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.

Dansk fokus på klima og beskæftigelse

Et at de udvalg, hvor der er sket en dansk opgradering, er beskæftigelsesudvalget.

Her kommer der fremover til at sidde tre danske parlamentarikere - Marianne Vind (S), Nikolaj Villumsen (Ø) og Kira Peter-Hansen (SF).

Under valgkampen var der stort fokus på at bekæmpe social dumping og sikre den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der udformer løn- og arbejdsvilkårene.

Det er noget, beskæftigelsesudvalget i givet fald skal tage sig af, og derfor har der været kamp om pladserne.

Et andet emne, der optog de danske europaparlamentarikere under valgkampen, var klimaet og de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er noget, udvalget for industri, forskning og energi samt miljøudvalget har fokus på. Her er der otte danske politikere repræsenteret.

Fælles løsninger på EU-plan

En af dem, der har fået plads i både beskæftigelses- og miljøudvalget, er Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

I det første er han fuldt medlem, mens han er stedfortræder i det andet. Det betyder, at han kun har stemmeret, når fuldtidsmedlemmerne er fraværende.

De poster er han med egne ord ”helt vildt tilfreds med”.

- For os er det helt centralt at redde klimaet, inden klimaforandringerne ryger ud af kontrol. Derudover lægger det os virkelig på hjerte at kæmpe for at sikre lønmodtagerens rettigheder, og derfor er disse udvalg et rigtig godt udgangspunkt, siger han.

Nikolaj Villumsen er den første europaparlamentariker, Enhedslisten har fået valgt ind i Europa-Parlamentet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Venstres Asger Christensen gik efter en plads i landbrugsudvalget, hvilket han har fået. Derudover bliver han ligesom Nikolaj Villumsen stedfortræder i miljøudvalget.

- Det var spot on i forhold til de ønsker, jeg havde, siger han med henvisning til, at han vil arbejde for ”en grøn omstilling og en landbrugsproduktion, der stadigvæk er konkurrencedygtig”.

- De fælles løsninger skal vi finde på europæisk plan, for det er her, vi kan rykke mest, hvis vi gør det sammen, siger han.

Fokus på indflydelse

Der er i dag 22 udvalg og to underudvalg, og de har mellem 28 og 76 medlemmer. Medlemmerne mødes normalt én til to gange om måneden, og der er forskel på, hvor lovtunge de er.

Nogle af de tungeste er budgetudvalget, økonomi- og valutaudvalget, miljøudvalget samt udvalget om borgernes rettigheder og retlig og indre anliggender.

I den anden ende finder man et udvalg som udenrigsudvalget, som tidligere har været populært blandt de danske europaparlamentarikere. Den tidligere danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sad blandt andet i det.

- Det er et udvalg, hvor man mener noget, men hvor man ikke har nogen lovgivningsmæssig indflydelse. Det har ændret sig, og nu har europaparlamentarikerne virkelig søgt derhen, hvor de faktisk har indflydelse, siger EU-korrespondent Ole Ryborg og understreger, at indflydelsen afhænger af, hvor ofte de deltager i møderne.

- Det er ikke nok at få en god udvalgspost. De politikere, der møder op hver gang, og som arbejder konstruktivt og blander sig med ændringsforslag, får indflydelse, siger Ole Ryborg.

Hvis man ser på indflydelse, er det også vigtigt, hvem der bliver udvalgskoordinatorer for de forskellige grupper i Europa-Parlamentet, forklarer DR’s korrespondent.

- En udvalgskoordinator taler på vegne af en hel gruppe i udvalgene. Hvis en dansker får posten som udvalgskoordinator i miljøvalget, så vil personen også blive den mest magtfulde i Europa-Parlamentet, siger han.

Det er endnu uvist, hvem der bliver koordinatorer for de enkelte grupper.

Her kan du se, hvad Europa-Parlamentet laver.

Facebook
Twitter