Spion forgiftet i Storbritannien

Udvisning, fodbold-boykot og skjulte angreb: Sådan kan briterne svare igen på russisk giftangreb

Den britiske regering kan ramme russerne med både bløde og hårde træk, forklarer forsker.

Ifølge den britiske premierminister, Theresa May, var det "højst sandsynligt" russerne, der stod bag giftangrebet i Sydengland tidligere på måneden. (Foto: ho © Scanpix)

Forholdet mellem Storbritannien og Rusland er blevet alvorligt forværret, efter at den britiske regering i går kunne fortælle, at det ”højst sandsynligt” var Rusland, der stod bag giftangrebet på en russisk eksspion og hans datter i det sydlige England.

Og den britiske premierminister, Theresa May, er klar til at tage ”omfattende foranstaltninger” mod Rusland, hvis den russiske regering ikke kan diske op med en god forklaring på, hvad der er sket.

- Hvis de ikke kommer med en troværdig forklaring, vil vi konkludere, at der var tale om ulovlig brug af magt fra den russiske stat mod Storbritannien, fastslog hun i går i en tale i det britiske parlament.

Russerne afviser fortsat, at de har stået bag angrebet. Trods det har den britiske regering givet dem indtil midnat til at forklare, hvad der er sket.

Og ifølge Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, har briterne en række redskaber, de kan tage i brug til at straffe russerne.

Lige fra de mere bløde, klassiske diplomattræk til de mere hårdtslående, såsom økonomiske sanktioner og hemmelige cyberangreb på russiske interesser.

Boykot og udvisninger

Et af de helt klassiske, diplomatiske skridt, man kan tage, når man er utilfreds med et andet land, er at udvise landets diplomater.

- Det kan være den kulturattaché på ambassaden, som man mener, er KGB-agent, forklarer Kristian Søby Kristensen.

Det gjorde den britiske regering eksempelvis, da den russiske eksspion Alexander Litvinenko i 2006 blev forgiftet i London med det radioaktive stof polonium 210.

- Den russiske ambassadør i Storbritannien er allerede blevet indkaldt til skideballe, hvilket også er et klassisk træk, siger seniorforskeren.

En anden diplomatisk mulighed er at boykotte det kommende fodbold-VM, der løber af stablen til sommer i Rusland, og som har stor prestige for den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen.

- USA og en række andre lande valgte eksempelvis at boykotte OL i 1980, som blev afholdt i Moskva, som følge af russernes invasion af Afghanistan året forinden, fortæller Kristian Søby Kristensen.

Den ide har den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, allerede luftet. Få dage efter angrebet sagde han, at ”det vil være svært at forestille sig”, at repræsentanter for det officielle Storbritannien – eksempelvis regeringen og kongehuset – vil deltage på normal vis, hvis russerne er ansvarlige for giftangrebet.

Det var på denne bænk i Salisbury, at de to russere blev fundet tidligere på måneden. (Foto: FRANK AUGSTEIN © Scanpix)

Ramme oligarker på pengepungen

Blandt de hårdere strafredskaber finder man ifølge Kristian Søby Kristensen økonomiske sanktioner.

- Hvis det for alvor skal gøre ondt, kan den britiske regering indefryse de penge, som russiske oligarker har stående i landet, eller smide de russere ud, som har tætte forbindelser til Vladimir Putin. Det vil dog være et ekstremt træk, for de skal kunne forsvare, hvorfor de straffer en oligark, blot fordi han er tæt på præsidenten, siger han.

Den konservative politiker Tom Tugendhat, der er formand for Underhusets udenrigsudvalg, har eksempelvis foreslået, at russiske rigmænd, der har boliger i London, skal forhindres adgang til dem.

Men hvis det for alvor skal batte, skal briterne tage det op på internationalt niveau, forklarer Kristian Søby Kristensen.

Det kan eksempelvis være i EU. Efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, besluttede medlemslandene at indføre blandt andet økonomiske sanktioner mod omkring 150 enkeltpersoner og 38 virksomheder.

- EU er den vigtigste i den forbindelse, for den har de økonomiske muskler til at ramme russerne, siger Kristian Søby Kristensen.

Hvert et træk vil blive gengældt

Storbritannien kan også vælge at tage sagen op i FN’s Sikkerhedsråd, hvor landet er et af de permanente medlemmer. Det vil Rusland, der også er permanent medlem, dog nok nedlægge veto mod, siger KU-forskeren.

- Men det vil betyde, at sagen går fra at være en bilateral konflikt mellem Storbritannien og Rusland til en international sag, siger han.

Derudover har briterne også mulighed for at udføre nogle skjulte angreb, som skal sætte russerne på plads.

- Man kan kun spekulere i, hvad briterne kan finde på, men det kunne være, at de vil sende nogle signaler til Rusland ved at udføre et cyberangreb på dem, siger han.

Men Kristian Søby Kristensen understreger, at hvert eneste træk, briterne tager, vil blive gengældt af russerne.

- Derfor skal de tænke sig godt om, for det kommer også til at få omkostninger for dem selv, når russerne svarer igen. Og hvert et træk vil få krisen til at eskalere, og derfor vurderer jeg, at de ikke vil være hårde til at begynde med, siger han.

Facebook
Twitter