Ugandisk sanger og oppositionspolitiker anholdt og sendt til topsikkerhedsfængsel

Bobi Wine er anholdt for en ytringsfrihedsprotest sidste år, hvor Danmark støttede regimet med en kvart milliard kroner.

Bobi Wine iført sin karakteristiske røde barret i retten i går, hvor han blev varetægtsfængslet indtil torsdag. (Foto: NICHOLAS BAMULANZEKI © Scanpix)

Den populære ugandiske musiker og oppositionspolitiker Bobi Wine er blevet sendt til topsikkerhedsfængslet Luzira, som også huser landets dødsdømte.

Sangeren, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi, blev arresteret, da han var på vej til en politistation for at lade sig afhøre.

Han er sigtet for sin rolle i protester i 2019 mod en lov om skat på brug af 58 hjemmesider og sociale medier, deriblandt Facebook, Whatsapp og Twitter.

Ifølge anklagerne gjorde Bobi Wine sig i juli sidste år skyldig i at holde "et offentligt møde" uden først at varsko myndighederne.

Han blev varetægtsfængslet mandag og vil blive fremstillet for en dommer torsdag.

Hans forsvarer Robert Amsterdam opfordrer myndighederne til "omgående at frigive Bobi Wine og forkaste disse fabrikerede anklager", ifølge nyhedsbureauet AP.

Bobi Wine: Drop bistanden til Uganda

Det er ikke første gang, at den 37-årige stærkt politiske musiker, som blev valgt ind i det ugandiske parlament i 2017, har været genstand for myndighedernes og landets præsident Yoweri Musevenis hårdhændede opmærksomhed.

Under en lokal valgkamp sidste år blev Bobi Wines bil beskudt og hans chauffør dræbt af en kugle affyret af Musevenis sikkerhedstyrker. Musikeren har senere sagt, at han er overbevist om, at kuglen skulle have ramt ham.

Kort efter blev Bobi Wine anholdt for våbenbesiddelse men frikendt i retten. Her ankom han svækket og humpende på krykker, ifølge egen påstand fordi han var blevet tævet og tortureret i et militærfængsel.

Kort efter blev han anholdt af politiet, denne gang for landsforræderi, da han forsøgte at rejse til USA for at få lægehjælp. Han blev løsladt mod kaution og kunne rejse.

Bobi Wines støtter viser deres solidaritet, imens musikeren ser til fra et salatfad på vej til sin varetægtsfængsling. (Foto: NICHOLAS BAMULANZEKI © Scanpix)

Efter hjemkomsten sagde han til DR, at Danmark bør droppe sin trecifrede millionstøtte til Uganda.

- Alt, hvad jeg ønsker, er, at udviklingspartnere stopper med at sponsere vores undertrykkelse og knytte nogle vilkår til den støtte, som de yder, sagde Bobi Wine.

Vil gå op imod 74-årig livstidspræsident

Bobi Wine har stor opbakning blandt Ugandas unge og har flere gange antydet, at han vil melde sig som præsidentkandidat ved valget i 2021.

Her vil han gå op imod landets 74-årige præsident Yoweri Museveni, som har ledet landet siden 1986 som en af verdens længstsiddende statsledere.

Museveni fik sidste år ændret lovgivningen, så han kunne lade sig genvælge en sjette gang.

Myndighedernes behandling af Bobi Wine har flere gange medført kraftig international kritik og affødt protester i Kampalas gader, hvor dusinvis er blevet anholdt.

Musikeren har været i "præventiv husarrest" siden påske, hvor han benyttede lejligheden til at skrive en sang, som opfordrer landets soldater og sikkerhedsstyrker til at stille sig på folkets side.

Det er netop, hvad der skete under de fredelige folkelige opstande i Algeriet og Sudan de seneste måneder, som medførte militærets afsættelse af landets statsoverhoveder.

Den udvikling kan måske samtidig være med til at forklare, hvorfor Museveni-styret nu igen går efter Bobi Wine, siger DR's Afrika-korrespondent Søren Bendixen.

- Jeg kan ikke se det her som andet end ren chikane og politisk forfølgelse. Museveni har sikkert set, hvad der er sket i Algeriet og Sudan, hvor præsidenter, som har siddet knap så længe som ham selv, er blevet vippet af vrede folkemasser, siger han.

- Det er selvfølgelig spekulation, men man kan ikke udelukke det. Man kan også se på sociale medier, at lige så snart det begyndte i Sudan, var der masser af mennesker, som skrev, at Museveni er den næste, siger han.

Bobi Wine opfattes som en trussel

Museveni var med til at styrte diktatoren Idi Amin, og han blev i 1990'erne rost af Vesten for blandt andet at bekæmpe HIV/AIDS og bedre landets økonomi.

Men han har også været kritiseret for at blande sig i Congos blodige borgerkrige og sin håndtering af Lords Resistance Army i det nordlige Uganda samt i stigende grad for at undertrykke opposition og ytringsfrihed.

Yoweri Museveni ved World Economic Forum i Davos tidligere i år. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

- Bobi Wine er en trussel, fordi han har rigtig godt fat i de unge. Ud over at være politiker er han først og fremmest musiker og en meget karismatisk ung mand, som har vist, at han gerne stiller sig forrest, siger Søren Bendixen.

Han fastslår, at der er stor forskel på Uganda og situationen i henholdsvis Algeriet og Sudan.

- Men det, der sker, når folk protesterer, kan man jo ikke altid styre. Og det er svært at forudse, hvornår en folkelig opstand er stor nok. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at det er nu, det sker. Men det kan Museveni jo godt have været bange for, siger korrespondenten.

Dansk milliardbistand til Uganda

Danmark har de seneste år givet bistand til Uganda på mellem 200 og 300 millioner kroner om året og forventer at donere endnu en milliard kroner frem til 2022.

Dermed har Danmark været et godt stykke oppe på top ti-listen af Ugandas største donorer.

Sidste år, da DR besøgte Bobi Wine, afviste udviklingsminister Ulla Tørnæs dog, at hans opfordring til at droppe støtten til Uganda ville få hende til at ændre politik.

- Efter min opfattelse skal vi blive her. Kører man rundt i gaderne og taler med de folk, der har brug for international bistand, så er der ikke nogen tvivl om, at vi er med til at gøre en forskel for rigtig mange menneske, sagde Ulla Tørnæs.

Uropoliti foran Bobi Wines hjem, hvor han har siddet i husarrest siden påsken. (Foto: Isaac Kasamani © Scanpix)

Og der er altid et dilemma tilknyttet udviklingsbistand, og hvordan den kan bruges til at påvirke et modtagerlands politik, lyder det fra DR's Afrika-korrespondent.

- Man skal nok i første omgang tage fat i den ugandiske regering og spørge, hvad det her handler om. Og det skal man nok gøre i fælles front fra donorlandene, siger Søren Bendixen.

- Spørgsmålet er dog hvor mange, der har lyst til at gøre det så tydeligt, at det rent faktisk har en effekt. For omverdenen har brug for en stabil udvikling i et land som Uganda, siger Søren Bendixen.

DR Nyheder har bedt om en kommentar fra udviklingsminister Ulla Tørnæs, deriblandt om fængslingen af oppositionspolitikeren får hende til at genoverveje Danmarks bistand til Uganda.

Her lyder det dog, at ministeren ikke får mulighed for at svare, før denne artikels deadline, blandt andet fordi man vil rådføre sig med ambassaden i Ugandas hovedstad Kampala.

Facebook
Twitter