Ukraine får status som EU-kandidatland - men vejen til medlemskab er stadig lang og kringlet

Det handler om at sende et klart signal til både Ukraine og Rusland, siger statsministeren.

Få dage efter at Rusland havde angrebet Ukraine, sendte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, en ansøgning afsted til EU. Nu har landet fået tildelt kandidatstatus. (Foto: SERGEY DOLZHENKO © Ritzau Scanpix)

Ukraine er rykket et betydeligt skridt nærmere EU, efter at lederne af de 27 nuværende medlemslande her til aften har besluttet at give det status af såkaldt kandidatland.

Det betyder, at der nu er givet grønt lys til, at optagelsesforhandlingerne mellem EU og det krigshærgede land på sigt kan gå i gang. Og det er det første, vigtige skridt på den fortsat lange og noget usikre vej mod det EU-medlemskab, som den ukrainske regering længe har drømt om.

Det kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne at give et land kandidatstatus, og udover Ukraine fik Moldova også det eftertragtede stempel på dagens EU-topmøde i Bruxelles.

- Det er et historisk øjeblik. Dagens beslutning markerer et vigtigt skridt på jeres vej mod EU, lyder det fra EU-rådsformand Charles Michel.

Det møder ikke overraskende glæde hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky.

- Jeg vil oprigtigt rose EU-ledernes beslutning på topmødet om at tildele Ukraine kandidatstatus. Det er et enestående og historisk øjeblik i forholdet mellem Ukraine og EU, skriver han på Twitter.

'Det rigtige signal at sende'

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har det i første omgang handlet om at sende et utvetydigt politisk signal til ukrainerne om, at de hører til i EU, og at der er en fremtid for dem i Europa, når krigen i landet på et tidspunkt er slut.

Men det handler også om at sende et signal til Rusland og præsident Vladimir Putin om, at de skal blande sig helt uden om, hvem Ukraine eller andre europæiske lande vælger at alliere sig med.

- Ud over freden, som selvfølgelig er det, landet ønsker sig mest, så ønsker det medlemskab af EU og Nato og at blive knyttet tættere til de politiske fællesskaber. Det forstår jeg godt, og det er også det rigtige signal at sende, sagde Mette Frederiksen, da hun tidligere på dagen ankom til topmødet i Bruxelles.

Hun understregede dog også, at der ikke blot er tale om tomme løfter til ukrainerne. For ifølge statsministeren kan EU sagtens rumme Ukraine, og hun er overbevist om, at det bliver medlem en dag.

- Ellers ville de ikke blive tildelt kandidatstatus.

Ukraines EU-kandidatstatus var det store punkt på dagens topmøde i Bruxelles. (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

Store problemer i Ukraine

Det er ellers ikke mange måneder siden, at det var noget nært utænkeligt, at Ukraine kunne få tildelt EU-kandidatstatus på nuværende tidspunkt.

Det østeuropæiske land er nemlig milevidt fra at opfylde alle de krav og betingelser, der er for at blive optaget i EU.

Der er blandt andet store problemer, når det kommer til korruption, og det ukrainske retsvæsen er hverken ikke frit eller uafhængigt, som ellers er et ufravigeligt optagelseskrav fra EU’s side.

Derudover er det ikke alle medlemslande, som brændende ønsker at udvide unionen yderligere på nuværende tidspunkt. Især ikke med et stort og folkerigt land som Ukraine, som allerede inden krigen var det fattigste land i Europa.

Men alt blev vendt op og ned, da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar i år.

Vestlig skepsis

Blot fire dage efter invasionen sendte præsident Zelensky en formel ansøgning afsted til EU-toppen. Her påpegede han, at ukrainerne lige nu kæmper med livet som indsats for at forsvare de værdier og rettigheder, som det europæiske samarbejde bygger på, og derfor krævede han, at EU-landene lynhurtigt tog stilling til ansøgningen.

Det budskab mødte i første omgang opbakning fra en række øst- og centraleuropæiske medlemslande, som pressede på for at tildele Ukraine kandidatstatus med det samme.

Flere af de vesteuropæiske lande, ikke mindst Frankrig, Tyskland og Holland, var derimod tilbageholdende. De ville ikke stille ukrainerne mere i udsigt, end de rent faktisk kunne holde, blot for at sende dem et positivt signal midt i krisen. Og den franske præsident, Emmanuel Macron, var samtidig afvisende over for at indlede optagelsesforhandlinger med et land i krig.

Siden da har flere af dem besøgt Volodymyr Zelensky i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor han selv har forklaret dem, hvorfor den status er så vigtig for ukrainerne.

Og i fredags lød det så fra Europa-Kommissionen, der på rekordtid har gransket Ukraines EU-egnethed, at landet er klar til at få kandidatstatus – dog med en række betingelser, heriblandt en skærpet korruptionsbekæmpelse, som skal være på plads, inden de kan sætte sig til rette ved forhandlingsbordet.

Omfattende reformarbejde venter

Selvom Ukraine nu har fået status som kandidatland, er det dog langt fra at være i mål, og det kan komme til at tage mange år – hvis ikke årtier – før landet i givet fald bliver fuldbyrdet medlem.

Det er nemlig en både omfattende og langsommelig proces at blive EU-medlem, og det er heller ingen garanti for, at ukrainerne rent faktisk ender med at blive optaget i unionen, selvom stats- og regeringscheferne nu har nikket ja til at give landet kandidatstatus.

Tyrkiet, der har haft kandidatstatus siden 1999, har eksempelvis bevæget sig længere væk fra EU i de seneste år, og det har fået processen til at sande til. Derfor afhænger meget nu også af ukrainernes egen vilje til at rykke nærmere EU.

Mette Frederiksen vil ikke spå om, hvornår optagelsesforhandlingerne med Ukraine går i gang, eller hvornår de i givet fald er overstået. Men hun understreger, at ukrainerne først bliver medlemmer, når de lever op til alle de kriterier, der er for medlemskab.

- Det kan og må vi ikke gå på kompromis med. Så status er kandidatland, og efter krigen skal der gå et omfattende reformarbejde i gang, og det skal vi støtte Ukraine i, sagde statsministeren ved ankomsten.