Ukraine går til angreb og generobrer flere byer: 'Putin har et problem nu'

Flere meldinger tyder på, at de russiske styrker er særdeles pressede.

En ung mand med sin cykel foran et ødelagt militærkøretøj. Balakliia, Kharkiv-regionen, Ukraine. (Foto: JUAN BARRETO © Ritzau Scanpix)

Krigen mellem Rusland og Ukraine har i de seneste dage taget en ny drejning.

Efter flere meldinger tyder alt på, at ukrainske styrker på få dage har formået at bevæge sig ind i områder i Kharkiv- og Kherson-regionen, der altså indtil for ganske nylig var i russiske hænder.

Ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau TASS har det russiske forsvarsministerium i dag meldt ud, at de vil trække sine tropper ud af de to ukrainske byer Balakliia og Izium.

- For at opnå de erklærede mål om den specielle militære operation for befrielsen af Donbas, er det blevet besluttet at flytte de russiske tropper, der er udstationeret omkring Balakliia og Izium, for at fokusere indsatsen omkring Donetsk, siger Igor Konashenkov, talsmand for forsvarsministeriet, ifølge nyhedsbureau.

Men selvom landene har forskellige udlægninger af situationen, har krigens udvikling mildt sagt sat den russiske præsident Putins tropper på prøve, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.

En ukrainsk soldat hejser et flag i det, der angiveligt er byen Vysokopillja i Kherson-regionen. (Foto: TA_ZA_SHO00)

- Det er pivdårlige nyheder for det russiske forsvar. Det vidner om, at russerne absolut ikke er i stand til at holde de områder, de gerne vil, siger han.

I et interview med den amerikanske tv-station ABC sidste uge fortalte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at noget var under opsejling.

Citaterne fremstår lettere kryptiske, og af sikkerhedshensyn ville Zelenskyj ikke uddybe yderligere.

- Jeg vil gerne have, at fjenden får sig nogle overraskelser, sagde han.

Vigtig jernbane-by

Den overraskelse har russiske tropper angiveligt fået sig i byen Kupjansk. Jernbane-byen, der indtil nu har været russisk besat, er en strategisk vigtig by, der har fungeret som et væsentligt transportled i den russiske forsyningslinje.

Byen, der ligger mellem Luhansk og Kharkiv, er ifølge Ukraines statslige sikkerhedstjeneste, SBU, nu i ukrainsk varetægt.

- Kupjansk er Ukraine. Æret være Ukraines væbnede styrker, skriver Natalia Popova, der er rådgiver for lederen af regionsrådet i Kharkiv-regionen, på Facebook.

Med Kupjansk under ukrainsk kontrol kan tusindvis af russiske soldater nu være afskåret fra frontlinjen, og også det kan slå sprækker i den russiske krigsstrategi, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Angreb og udmeldinger om en stor offensiv i syd har lokket russiske styrker ned mod Kherson. Det har ukrainerne udnyttet og har gennemført en succesfuld modoffensiv i Kharkiv-regionen.

- Putin er nødt til at se, om de kan standse blødningen. De er ved at blive skubbet baglæns, og det skal de have stoppet. Den bedste måde at gøre det på, er, at smide nogle flere soldater frem til fronten og eventuelt prøve at understøtte deres styrker med artilleri, siger han.

Også byen Izium, der i fem måneder har været russisk besat, ser nu ud til at være generobret af ukrainske styrker. Det skriver CNN.

Ifølge Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har byen været udgangspunkt for russiske angreb i den nordlige del af Donbass.

- Det er en ret dårlig situation for russerne. Det er skadeligt for deres projekt om at erobre resten af Donbas. Nu skal de til at tilbageerobre det her først, siger han.

Fra 'militæroperation' til krig?

Ifølge Vladimir Putin og de russiske statsmedier er der ikke tale om en krig i Ukraine - men derimod om en "militær specialoperation" foretaget af Rusland.

Spørgsmålet er nu, om Putin som følge af de sidste dages udvikling, vil ændre den mærkat. På den måde får han nemlig større mulighed for at indkalde russiske værnepligtige til kampene i Ukraine.

Ukrainske styrker patruljerer i landsbyer omkring Kharkiv i det nordøstlige Ukraine. (Foto: AA/ABACA © AA/ABACA)

Men ifølge Peter Viggo Jakobsen er det ikke nødvendigvis den bedste løsning for Rusland - det hjælper nemlig ikke på noget her og nu.

- Det tager jo trods alt noget tid lige at vise de indkaldte, hvilken vej geværet skal vende, inden du bare kan smide dem til fronten, siger han.

Heller ikke Anders Puck Nielsen tror på, at Putin vil tage så drastiske midler i brug. Hvis den russiske præsident var villig til at tage det skridt, så var det allerede blevet gjort, vurderer han.

- Der er en forventning om, at det bare er et midlertidigt tilbageskridt. Hvis Ukraines momentum fortsætter, kan man ikke opretholde den indstilling for evigt, men jeg tror ikke, at det her er nok, siger Anders Puck Nielsen.

Men hvis Putin bliver desperat nok, finder han en løsning, pointerer Peter Viggo Jakobsen.

- Hvis russerne skal holde det, de har nu, så skal de jo smide nogle flere soldater ind. Det undrer os (Forsvarsakademiet, red.), at Rusland ikke har mere styr på tingene. Man undrer sig over, om russerne virkelig ikke kan mere end det her, siger han.