En russisk militærbase i Kursk er i nat blevet angrebet af en drone.

Det siger den lokale guvernør, Roman Starovojt.

Droneangrebet kommer i kølvandet på gårsdagens angreb på to russiske militærbaser i Saratov og Rjazan, som ifølge det russiske forsvarsministerium kostede tre militærfolk livet, mens fire andre blev såret.

Angrebene var tilsyneladende så alvorlige, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev orienteret. Det fortæller hans talsmand, Dmitrij Peskov, til det russiske statsmedie TASS.

Ukraine har ikke direkte taget skylden for angrebene, men en af den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyjs, toprådgivere har reageret med et kryptisk tweet.

- Jorden er rund, det opdagede Galileo. I Kreml har de ikke studeret astronomi, men foretrækker i stedet hof-astrologer. Havde de studeret astronomi, ville de vide, at hvis man skyder noget ind i et andet lands luftrum, så kommer der før eller senere flyvende objekter tilbage til afsendelsesstedet, skriver rådgiver Mykhailo Podolyak i et tweet.

Derudover har det ukrainske forsvarsministerium også på Twitter lagt et billede op af nogle af de skader, som droneangrebene forårsagede.

Ukrainske droneangreb

Claus Mathiesen, der er lektor i russisk på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, anser det for ’ret så sandsynligt’, at Ukraine står bag angrebene:

- Det er helt efter normalt ukrainsk mønster, at de kun antyder, at de står bag et angreb. Vi har før oplevet angreb, hvor ukrainerne har været lidt tilbageholdende med at erklære, at det var dem. Så det er et mønster, der gentager sig.

Angrebene på de russiske militærbaser er - ifølge Claus Mathiesen – udtryk for en ny og endnu mere offensiv linje fra Ukraines side.

- Det viser, at ukrainerne har vilje til at angribe mål inde i Rusland, hvis de er vigtige nok – og faktisk har mulighed for at gøre det, om end det er begrænset.

Ifølge Rusland er der ingen tvivl om, at det er ukrainske droneangreb.

- For at ødelægge Ruslands langtrækkende luftvåben har Kyiv-regimet udført angreb med Sovjet-producerede droner på militærbaserne ”Djagilevo” og ”Engels”, lød det i går fra talsmand Igor Konashenkov fra det russiske forsvarsministerium.

Hurtigt russisk modangreb

Rusland svarede prompte igen med missilangreb flere steder i Ukraine. Det gik - igen - ud over den ukrainske strømforsyning ifølge Reuters.

Ifølge præsident Zelenskyj blev ”de fleste” missiler dog skudt ned.

- Hovedresultatet er, at 70 russiske missiler blev affyret, men de fleste af dem blev skudt ned, sagde han i går.

Russernes missilangreb kan ses som en direkte konsekvens af droneangrebene, mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i russiske forhold Flemming Splidsboel. Men der kan også komme andre konsekvenser, som slet ikke berører Ukraine.

- Der kan ske fyringer internt i Rusland, hvor der bliver ryddet op i forsvaret, og hvor der er nogen, der må betale prisen for det. Det er muligt, at de her angreb bliver brugt som anledning til at skaffe sig af med folk, som det russiske styre gerne vil af med. Det fylder i de russiske medier, hvordan de her angreb overhovedet kunne lade sig gøre.

Vigtigt mål for ukrainerne

Ifølge Claus Mathiesen er droneangrebene - efter al sandsynlighed - udført med en ældre sovjetisk drone med navnet Tupolev Tu-141. Den er udviklet for over 50 år siden og var oprindeligt beregnet som en såkaldt rekognosceringsdrone, hvor der skulle sidde nogle kameraer på til at optage, hvad der foregik inde bag fjendens linjer.

- Men ukrainerne har støvet dronen af og brugt den i Østukraine til forskellige ting, og de har også forsøgt at forsyne den med en form for sprængladning – nok ikke en kæmpestor ladning, hvilket også kan være med til at forklare, hvorfor skaderne ikke er så overvældende, som hvis det havde været en egentlig angrebsdrone, forklarer Claus Mathiesen.

Tupolev Tu-141-droner er 14 meter lange og hverken særligt moderne eller avancerede. Derfor kan det også undre, at de ikke er blevet opdaget af det russiske radarsystem, men ifølge Claus Mathiesen kan det skyldes, at dronerne har fundet huller i radardækningen ved at flyve lavt nok - i 30-50 meters højde.

Især den russiske militærbase Engels i Saratov-regionen har været et vigtigt mål for ukrainerne at ramme, fordi de russiske strategiske flystyrker står bag hovedparten af de angreb, der har været på ukrainsk infrastruktur siden oktober, fortæller Claus Mathiesen.

- Samtidig handler det også om målets status. Det er en af de baser, der ofte bliver vist i russisk tv. Der er strategiske bombefly, der kan alt muligt. Det er et prestigemål, og derfor giver det garanteret også chokbølger i det russiske samfund, at basen pludselig er blevet udsat for et ukrainsk angreb.