Separatister betyder folk, der ønsker politisk løsrivelse fra en stat.

I denne konflikt er separatisterne indbyggere i det østlige Ukraine, der støtter Rusland - også kaldet pro-russere - og som ikke længere ønsker at være en del af Ukraine, men i stedet arbejder for at etablere en ny uafhængig stat med russisk støtte i det østlige Ukraine op mod den russiske grænse.

Her har de etableret to ikke-anerkendte republikker kaldet Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Separatistlederne i folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk er henholdsvis Denis Pusjilin og Leonid Pasetjnik. Separatisterne erklærede sig uafhængige efter, at Ukraine i 2014 begyndte at rykke sig nærmere EU.

Donetsk og Lugansk har tre betydninger.

Først og fremmest er det navnene på to storbyer i det østlige Ukraine.

Samtidig er det navnene på to af de østligste regioner i Ukraine, der er anerkendt som ukrainske i landets forfatning og tilsammen er på størrelse med Danmark.

Og – særligt vigtigt i denne situation – så dækker navnene også over hvert sit udbryderområde placeret inden for hver sin region helt op imod grænsen til Rusland. Disse områder kontrolleres af pro-russiske separatister, der er støttet af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Flere af områdets borgere taler russisk og har russisk statsborgerskab. Den russiske stat har de seneste år været rundhåndet med at uddele russiske pas til borgerne - de kan derfor også stemme til russiske valg.

Separatisternes ønske har siden 2014 været at løsrive sig fra Ukraine og blive en selvstændig stat. Områderne kaldes også selverklærede folkerepublikker. I regionen Donetsk ligger altså Folkerepublikken Donetsk, og i regionen Lugansk ligger Folkerepublikken Lugansk. Rusland har som de eneste anerkendt de to folkerepublikker.

Selve grænsen mellem Folkerepublikkerne og resten af regionerne er en naturlig grænse, der er opstået efter kampe i området i 2014-2015. Folk i området ved, hvem der bor på hvilken side af grænsen.

Ordet dækker over et område inden for de to regioner Donetsk og Lugansk i det østligste Ukraine, som kontrolleres af russiskstøttede separatister.

Separatisterne ønsker at løsrive sig fra Ukraine og arbejder for at blive en ny uafhængig stat. Udbryderområderne i de to regioner bliver også kaldt Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk.

Overordnet set er sanktioner en form for straf, der har til formål at få de sanktionerede til at overholde regler eller normer.

Det kan for eksempel være internationale aftaler eller formel lovgivning. Sanktioner på internationalt niveau er ofte et handelsboykot, hvor man dropper at handle med dem, der sanktioneres, for at straffe dem økonomisk.

Andre eksempler har blandt andet været at sikre, at russiske banker ikke længere kan gøre forretninger i Vesten, og at begrænse russiske politikeres rejsefrihed ved for eksempel at annullere deres visa.

En invasion er, når et større antal personer militært trænger ind i et fremmed område – som regel uønsket. Formålet med en invasion er at besætte eller gøre sig til herre over - og derved kontrollere - området.

En annektering i denne forstand betyder en tilegnelse af et landområde som del af ens egen stat permanent.

Forskellen mellem annektering og invasion er, at annektering kræver frivillighed eller manglende modstand fra den annekterede part.

Som eksempel annekterede Rusland i 2014 halvøen Krim i det sydlige Ukraine - se mere her.

De Forenede Nationers (FN) sikkerhedsråd er det organ eller den gren af FN, der står for at opretholde fred og orden i verden.

Sikkerhedsrådets funktioner er særligt at undersøge stridigheder, der kan føre til international konflikt, opstille nogle principper for løsning en given international konflikt og at komme med forslag til initiativer mod en trussel mod fred eller sikkerhed.

Rådet har 15 medlemmer bestående af fem faste; USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland. Ud over dem vælges de ikke-faste af FN’s Generalforsamling for en to-årig periode.

Dumaen eller Statsdumaen er betegnelsen for det russiske underhus - det største kammer i det russiske parlament. Det svarer til de folkevalgte politikere, som blandt andet vedtager lovgivning. Det andet kammer - overhuset - kaldes Føderationsrådet.

Føderationsrådet består af repræsentanter fra Ruslands i alt 85 føderale enheder, der tæller for eksempel republikker og provinser. De kan vælge at behandle lovgivning fra Dumaen og i nogle tilfælde forkaste det. De har desuden til opgave at godkende præsidentens dekreter om at indføre krigs- eller undtagelsestilstand.