Ukraine-invasionens ordbog: Har du styr på begreberne?

Hvem er separatisterne, og hvad er Donetsk og Lugansk? Bliv klogere på nogle af de begreber, der flittigt bliver brugt i samtalen om invasionen mellem Ukraine og Rusland.

Imvasionen af Ukraine er alvorlig. Mange fagord bliver brugt i flæng - og hvis du også lige skal have genopfrisket, hvad fx separatister er, så kommer forklaringerne her. (Foto: Ümit Bektas © Ritzau Scanpix)

Hvem er separatisterne?

En separatist i Donetsk, den 22. februar. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Separatister betyder folk, der ønsker politisk løsrivelse fra en stat.

I denne konflikt er separatisterne indbyggere i det østlige Ukraine, der støtter Rusland - også kaldet pro-russere - og som ikke længere ønsker at være en del af Ukraine, men i stedet arbejder for at etablere en ny uafhængig stat med russisk støtte i det østlige Ukraine op mod den russiske grænse.

Her har de etableret to ikke-anerkendte republikker kaldet Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Separatistlederne i folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk er henholdsvis Denis Pusjilin og Leonid Pasetjnik. Separatisterne erklærede sig uafhængige efter, at Ukraine i 2014 begyndte at rykke sig nærmere EU.

Hvad er Donetsk og Lugansk?

Donetsk og Lugansk har tre betydninger.

Først og fremmest er det navnene på to storbyer i det østlige Ukraine.

Samtidig er det navnene på to af de østligste regioner i Ukraine, der er anerkendt som ukrainske i landets forfatning og tilsammen er på størrelse med Danmark.

Og – særligt vigtigt i denne situation – så dækker navnene også over hvert sit udbryderområde placeret inden for hver sin region helt op imod grænsen til Rusland. Disse områder kontrolleres af pro-russiske separatister, der er støttet af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Flere af områdets borgere taler russisk og har russisk statsborgerskab. Den russiske stat har de seneste år været rundhåndet med at uddele russiske pas til borgerne - de kan derfor også stemme til russiske valg.

Separatisternes ønske har siden 2014 været at løsrive sig fra Ukraine og blive en selvstændig stat. Områderne kaldes også selverklærede folkerepublikker. I regionen Donetsk ligger altså Folkerepublikken Donetsk, og i regionen Lugansk ligger Folkerepublikken Lugansk. Rusland har som de eneste anerkendt de to folkerepublikker.

Selve grænsen mellem Folkerepublikkerne og resten af regionerne er en naturlig grænse, der er opstået efter kampe i området i 2014-2015. Folk i området ved, hvem der bor på hvilken side af grænsen.

Udbryderområdet/udbryderrepublikkerne:

Billede fra 22. februar i byen Krasnogorivka i Donetskregionen. (Foto: Aleksey Filippov © Ritzau Scanpix)

Ordet dækker over et område inden for de to regioner Donetsk og Lugansk i det østligste Ukraine, som kontrolleres af russiskstøttede separatister.

Separatisterne ønsker at løsrive sig fra Ukraine og arbejder for at blive en ny uafhængig stat. Udbryderområderne i de to regioner bliver også kaldt Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk.

Sanktioner:

En af de banker, der bliver pålagt sanktioner fra Storbritannien er Industrial Savings Bank (IS-bank) - her et billede fra Moskva. (Foto: SERGEI ILNITSKY © Ritzau Scanpix)

Overordnet set er sanktioner en form for straf, der har til formål at få de sanktionerede til at overholde regler eller normer.

Det kan for eksempel være internationale aftaler eller formel lovgivning. Sanktioner på internationalt niveau er ofte et handelsboykot, hvor man dropper at handle med dem, der sanktioneres, for at straffe dem økonomisk.

Andre eksempler har blandt andet været at sikre, at russiske banker ikke længere kan gøre forretninger i Vesten, og at begrænse russiske politikeres rejsefrihed ved for eksempel at annullere deres visa.

Donbass:

Donbass er en region i det østligste Ukraine, som Lugansk og Donetsk ligger i. Donbass bliver ofte brugt som en fællesbetegnelse for Lugansk og Donetsk, der tilsammen er lidt større end Danmark.

Hvad er en invasion?

Ukrainske soldater patruljerer i byen Novoluhanske i det østlige Ukraine med øje på de russiske soldater og pro-russiske separatister, den 19. februar 2022. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

En invasion er, når et større antal personer militært trænger ind i et fremmed område – som regel uønsket. Formålet med en invasion er at besætte eller gøre sig til herre over - og derved kontrollere - området.

Hvad betyder annektering?

Russiske tanks ankommer til Krim-halvøen i foråret 2014. (Foto: STRINGER © Scanpix Denmark)

En annektering i denne forstand betyder en tilegnelse af et landområde som del af ens egen stat permanent.

Forskellen mellem annektering og invasion er, at annektering kræver frivillighed eller manglende modstand fra den annekterede part.

Som eksempel annekterede Rusland i 2014 halvøen Krim i det sydlige Ukraine - se mere her.

Hvad er FN's sikkerhedsråd?

Danmark er ikke med i FN's sikkerhedsråd lige nu. I alt er der 15 medlemmer af rådet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

De Forenede Nationers (FN) sikkerhedsråd er det organ eller den gren af FN, der står for at opretholde fred og orden i verden.

Sikkerhedsrådets funktioner er særligt at undersøge stridigheder, der kan føre til international konflikt, opstille nogle principper for løsning en given international konflikt og at komme med forslag til initiativer mod en trussel mod fred eller sikkerhed.

Rådet har 15 medlemmer bestående af fem faste; USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland. Ud over dem vælges de ikke-faste af FN’s Generalforsamling for en to-årig periode.

Kreml:

I hjertet af Ruslands hovedstad Moskva ligger Kreml - regeringsbydelen. Kreml er et fæstningsværk med en tyk ringmur omkring, og inde bag murerne findes både kirker, museer og paladser, hvorfra Rusland er blevet styret i generationer. I dag har præsidenten og hans administration kontor i Kreml, mens regeringen og parlamentet ligger i bygninger uden for. På østsiden af Kreml ligger den historiske plads Den Røde Plads.

Dumaen:

Plenarmøde i Dumaen, 22. februar 2022. (Foto: RUSSIAN STATE DUMA PRESS SERVICE © Ritzau Scanpix)

Dumaen eller Statsdumaen er betegnelsen for det russiske underhus - det største kammer i det russiske parlament. Det svarer til de folkevalgte politikere, som blandt andet vedtager lovgivning. Det andet kammer - overhuset - kaldes Føderationsrådet.

Føderationsrådet består af repræsentanter fra Ruslands i alt 85 føderale enheder, der tæller for eksempel republikker og provinser. De kan vælge at behandle lovgivning fra Dumaen og i nogle tilfælde forkaste det. De har desuden til opgave at godkende præsidentens dekreter om at indføre krigs- eller undtagelsestilstand.

Hvad er folkeretten?

Folkeretten bliver også kaldt for international lov, og er det retsområde, der har at gøre med de love, regler og principper, der regulerer forholdene mellem stater og også mellem stater og internationale organisationer.

Mens Danmarks love bestemmer, hvad danske borgere må og ikke må - så behandler folkeretten spørgsmål om en stats rettigheder og forpligtelser og forholdet mellem stater - det kan være i forhold til territorium, staters immunitet og ansvar. Ansvar både over for egne statsborgere og andre staters borgere - som eksempelvis flygtninge eller fanger. Et eksempel på et brud på folkeretten er, når et land sender soldater afsted for at besætte et andet lands territorium.

Herunder kan du se en video, der forklarer, hvorfor Ukraine er så vigtig for Rusland:

Her kan du læse en tidslinje over, hvad der er sket siden 2013 i og omkring Ukraine:

Artiklen er opdateret d. 24/2 efter Ruslands invasion af Ukraine.